Regeringen i mindretal: Flertal vil slette ulovlige oplysninger

DAMD: Et flertal i Folketinget vil uden om regeringen gennemtvinge sletning af ulovligt indhentede patientoplysninger fra millioner af danskere.

Kulturministeren understregede fra Folketingets talerstol, at hun med sit lovforslag om reglerne for bevaringen af de ulovlige patientoplysninger netop forsøger at overholde Folketingets lovgivning.
Kulturministeren understregede fra Folketingets talerstol, at hun med sit lovforslag om reglerne for bevaringen af de ulovlige patientoplysninger netop forsøger at overholde Folketingets lovgivning.Foto: ft.dk
Erik Bjørn MøllerCecilie Gormsen

I en kompliceret sag uden fortilfælde havnede regeringen og kulturminister Marianne Jelved (R) i går i mindretal, da et flertal uden om regeringen snarest vil gennemtvinge en sletning af de ulovligt indsamlede patientoplysninger i patientdatabasen, Dansk Almenmedicinsk Database (DAMD).

Dermed må ministeren opgive sit lovforslag, der ellers skulle sikre, at Rigsarkivet kunne bevare de personfølsomme oplysninger på den betingelse, at oplysningerne først ville blive tilgængelige for forskere om 120 år – og for alle andre om 230 år.

Det stod klart efter Folketingets timelange førstebehandling af lovforslaget onsdag. På forhånd havde en samlet blå blok bebudet et beslutningsforslag om, at oplysningerne skal slettes, fordi fremgangsmåden ifølge Konservatives kulturordfører, Lars Barfoed, vil underminere borgernes tillid til det offentlige. Og da SF og Enhedslisten kort tid før førstebehandlingen bebudede, at arkiveringen af de ulovligt indsamlede oplysninger skal stoppes, stod det klart, at regeringen ikke får sin vilje i den langstrakte sag, der omfatter fortrolige patientoplysninger indsamlet fra millioner af danskere over en periode over otte år.

Ekspeditionskontor
Marianne Jelved måtte i Folketingssalen lægge øre til skarp kritik fra både højre og venstre side af salen. Lars Barfoed beskyldte således Kulturministeriet for at have reduceret sig selv til et ekspeditionskontor for Rigsarkivaren, mens flere andre gav udtryk for, at planerne om at bevare de ulovligt indsamlede patientoplysninger gav mindelser om totalitære stater.

Fakta
Sagen om otte års ulovligt indsamlede patientoplysninger i patientdatabasen DAMD begyndte for alvor at rulle, da to sundhedsjurister på baggrund af omfattende dokumentation vurderede, at det har været ulovligt at indsamle de personfølsomme patientoplysninger uden patienternes samtykke.
For nylig lod Rigsarkivet så forstå, at DAMD-databasen er bevaringsbeværdig, til trods for at store dele af registreringerne er indsamlet i strid med sundhedsloven. Det er af rigsarkivar Asbjørn Hellum blevet begrundet med, at oplysningerne historisk set vil være en unik kilde til at forstå vor tids velfærdssamfund.
Derfor fremsatte kulturminister Marianne Jelved sit forslag om, at de personfølsomme oplysninger ikke skal kunne tilgås de næste 120 år. Herefter skulle forskere kunne få adgang til oplysningerne i anonymiseret form - og først 110 år senere skulle den øvrige offentlighed kunne få indsigt i patientoplysningerne.
"Det er kun totalitære regimer, der sletter sporene, når myndighederne begår ulovligheder," skrev kulturministeren på sin Facebook-side.
Men siden er det væltet ind med vrede indsigelser fra borgere, læger, it-folk og politikere, som ligeledes drager paralleller til totalitære stater - på grund af planerne om at bevare de ulovligt indsamlede oplysninger. 

Kulturministeren selv understregede derimod ihærdigt, at hun med sit lovforslag netop forsøger at leve op til Folketingets lovgivning - i en balance mellem hensynet til retsfølelsen og hensynet til ansvaret for at bevare materiale af historisk værdi. Hun understregede, at det netop i totalitære stater er politikere, der bestemmer, hvad der gemmes for eftertiden.

"Skal det være politikerne, der bestemmer, om materiale skal bevares, eller skal det være en uvildig myndighed som Rigsarkivet? Der er ingen tvivl om, hvad jeg mener," sagde ministeren og pointerede, at arkivloven går ind over andre love, som fx persondataloven.

Skal det være politikerne, der bestemmer, om materiale skal bevares, eller skal det være en uvildig myndighed som Rigsarkivet? Der er ingen tvivl om, hvad jeg mener.

Marianne Jelved
Kulturminister

Glæde hos borgerlige partier
Tilfredsheden med flertallet uden om regeringen var tydelig - ikke mindst hos de borgerlige partier, som heller ikke gav meget for argumentet om, at det også historisk kan have interesse netop at dokumentere myndigheders ulovligheder.

"Det holder ikke at påstå, at eftertiden skulle have en særlig interesse i disse personlige oplysninger. Historisk kan det selvfølgelig være interessant, at der fandt krænkelse sted af borgere, men det kan helt sikkert dokumenteres uden at beholde de konkrete personoplysninger," sagde Lars Barfoed.

Marianne Jelved vil nu bede medarbejdere i Kulturministeriet om at kulegrave sagen.

Læs hele artiklen på Altinget: kultur her (kræver abonnement)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Barfoed

Kandidat til Europa-Parlamentet (M), formand for Det Kongelige Teater, Foreningen Norden og Danmarks Underholdningsorkester, selvstændig med Lars Barfoed & Company,, næstformand, By & Havn
cand.jur. (Københavns Uni. 1981), CBS Executive Bestyrelsesuddannelse (2016), Harvard Kennedy School Executive Education (2017)

Marianne Jelved

Fhv. økonomiminister, kultur- og kirkeminister, MF 1987-22 og politisk leder (R), fhv. viceborgmester i Gundsø 1982-85
lærer (Hellerup Seminarium 1967), cand.pæd. i dansk (Danmarks Lærerhøjskole 1979)

0:000:00