Regeringen vil droppe krav til studerende

UDDANNELSE: Regeringen spiller nu ud med seks ændringer af fremdriftsreformen. Blandt andet vil Venstre droppe det udskældte krav om, at alle skal tilmeldes fuldtidsstudier.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har fremlagt regeringens bud på en justering af fremdriftsreformen. Han vil blandt andet lempe de centrale krav. <br>
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har fremlagt regeringens bud på en justering af fremdriftsreformen. Han vil blandt andet lempe de centrale krav.
Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Mads Bang

Regeringen erklærer sig nu klar til at droppe den mest udskældte regel i fremdriftsreformen, som betyder, at de studerende skal tilmelde sig fag svarende til fuldtidsstudier hvert år.

Det fremgår af regeringens udspil til en justering af fremdriftsreformen, som netop er blevet offentliggjort.

Udspillet rummer seks initiativer, som skal rette op på problemer i reformen, som har fået massiv kritik fra de studerende og fra uddannelsesinstitutionerne. De mener, at der er for mange rigide regler i reformen.

Netop kravet om at tilmelde sig et fuldt studieår, det såkaldte 60 ECTS-krav, har været et problem, fordi det presser studerende, der på den ene eller anden måde har brug for fleksibilitet. Det kan både være, fordi de er kommet bagud i studierne, laver studierelevante projekter eller er iværksættere ved siden af studierne.

Seks initiativer
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har været i dialog med uddannelsesinstitutionerne, de studerende og de politiske partier hen over efteråret og spiller ud med en række forslag, der både lemper de centrale krav, men samtidig giver uddannelserne mulighed for at fastholde kravene decentralt.

”Reformen har været en bureaukratisk spændetrøje for både universiteterne og de studerende. Det vil regeringen lave om. Men intentionen, om at studerende skal være aktive under deres studier, skal vi holde fast i. For deres egen skyld og for samfundets,” siger Esben Lunde Larsen om udspillet i en pressemeddelelse.

De seks initiativer, der skal rette op på reformen, er en kombination af lempelser og nye regler, der skal give uddannelsesinstitutionerne muligheder for selv at stille krav til studieaktivitet og tilmelding. Endelig vil regeringen gøre op med den såkaldte tvangsmerit, hvor studerende har fået merit for tidligere gennemførte fag, der ikke umiddelbart havde noget at gøre med deres nuværende studie.

Regeringen vil også åbne for, at studerende igen kan tage supplerende kurser, hvis de vil skifte fra en uddannelse til en anden. De studerende kommer dog til at betale dele af deres supplering selv.

Mange kokke
Aftalen om fremdriftsreformen blev indgået mellem en bred kreds af partier, og nu skal uddannelses- og forskningsministeren nå til enighed med alle partierne i universitetsforligskredsen om ændringerne, da regeringen ikke vil ændre på SU-delen af reformen.

Tidligere har både DF og Socialdemokraterne været kritiske i forhold til at ændre grundlæggende ved målene for reformen, som blandt andet er en reduktion af de gennemsnitlige studietider med 4,3 måneder i 2020.

Uddannelses- og forskningsministeren slår i pressemeddelelsen fast, at det fortsat er målet.

Dokumentation
  1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point)
    Universiteterne og studerende pålægges ikke længere krav om obligatorisk tilmelding til et fuldt studieår. Institutionerne kan i stedet vælge, om der skal fastsættes interne regler om tilmelding til fag og prøver, ligesom de får mulighed for, at studerende kan framelde sig eksamener.
  2. Mulighed for studieaktivitetskrav (bestå-krav)
    Universitetet får mulighed for at fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af et bestå-krav på op til 60 ECTS-point per studieår (fuldt studieår) på alle eller på enkelte uddannelser. Universiteterne får ikke pligt til at indføre kravet, ligesom de altid skal sikre, at studerende forsat har mulighed for tre prøveforsøg i de fag, der indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav.
  3. Mulighed for løbende karaktergivende prøver og fremlæggelser
    Universiteterne får mulighed for at beslutte, at studerende for eksempel skal aflevere skriftlige opgaver i løbet af undervisningen, og at bedømmelsen af disse indgår som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den afsluttende prøveafholdelse i faget.
  4. Forbedrede muligheder for studerende, der er iværksættere
    Der skal være bedre muligheder for, at studerende, der også er iværksættere, kan få undtagelse for universiteternes eventuelle regler om tilmelding til fag, prøver eller studieaktivitet – på linje med for eksempel de muligheder, elitesportsudøvere har i dag.
  5. Faglig relevant merit ved studieskift
    Eventuel merit skal fortsat altid vurderes af uddannelserne, og det præciseres, at tidligere fag altid skal være fagligt relevante, hvis de skal meriteres.
  6. Forbedrede muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser
    Universiteterne får mulighed for at udbyde op til 30 ECTS faglig supplering til ansøgere til kandidatuddannelser, såfremt ansøgeren samtidigt opnår betinget optagelse til en kandidatuddannelse. Fremover finansieres suppleringen som før 2012 med deltidstaxameter fra staten og delvis deltagerbetaling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Lunde Larsen

Senior landbrugsspecialist, Verdensbanken, fhv. miljø- og fødevareminister, uddannelses- og forskningsminister og MF (V)
cand.theol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (Københavns Uni. 2013)

0:000:00