Regeringen vil spare 600 mio. kr. på forskning

Dermed lægger regeringen op til besparelser på det samlede forskningsbudget for første gang siden 2004. Det fremgår af regeringens finanslovsforslag, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterede onsdag.

En prioritering, som regeringen bliver hårdt kritiseret for af både erhvervslivet, universiteterne og oppositionen. Pengene bliver i stedet brugt til at finansiere, at mange flere unge i disse år begynder på både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Hjort forsvarer besparelserne
"Vi har omdisponeret ved at tage 668 mio. kr. fra forskning og ført over til undervisning. Det her med at sige, at alt skal fortsætte som normalt, når der er krise, jamen, sådan er virkelighedens verden ikke," siger Claus Hjort Frederiksen med henvisning til, at underskuddet i statskassen vil vokse med 80 mia. kr. i 2012.

Men hvordan hænger det sammen med, at vi skal leve af viden?

"Vi prioriterer både forskning og undervisning. Nu har vi så lavet en omdisponering fra forskning til undervisning, men det er stadig på samme spor," siger Claus Hjort Frederiksen.

Han minder samtidig om, at forskningsbudgettet for 2012 stadig er 30 procent højere end i 2006. På grund af den økonomiske krise formår regeringen også at holde sig inden for målsætningen om at bruge mindst 1 procent af BNP på forskning.

Hård kritik
Alligevel møder regeringen hård kritik for sine forskningsbesparelser. Ikke bare i forskningsverdenen, men også hos de normale venner i erhvervslivets magtfulde brancheorganisation DI.

"I et vækstperspektiv er det uhensigtsmæssigt at reducere investeringerne i forskning. Investeringer i viden er ikke en driftsomkostning, men en forudsætning for fremtidens vækst og velstand. Der er behov for en mere ambitiøs målsætning for de offentlige investeringer i forskning og udvikling," siger Karsten Dybvad, adm. direktør i DI.

På universiteterne er man helt enige i den betragtning.