Risbjerg: Alternativet over spærregrænsen

RISBJERGS SNIT: For første gang i valgforsker Søren Risbjerg Thomsens snit af meningsmålinger står Alternativet til at komme ind i Folketinget. Venstre går tilbage, mens rød blok haler ind på de borgerlige partier.

Uffe Elbæks parti har fået en god start på valgkampen og kan med de nuværende målinger se frem til at være i Folketinget efter valget 18. juni. 
Uffe Elbæks parti har fået en god start på valgkampen og kan med de nuværende målinger se frem til at være i Folketinget efter valget 18. juni. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Morten Øyen

Det nye parti Alternativet har for alvor retning mod at få pladser i Folketinget efter valget. Det viser det kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger fra valgkampens første fem dage, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har lavet for Altinget.

Fakta
Om Risbjergs snit

Professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet laver hver måned et kvalitetsvægtet gennemsnit af meningsmålingerne for Altinget.

Denne artikel må kun citeres efter reglerne om god presseskik og med klar angivelse af Altinget som kilde.

Gengives enkelte tal fra artiklen skal det være med kildeangivelsen professor Søren Risbjerg Thomsen for Altinget.

Alternativet står til at få 2,9 procent af stemmerne og fem mandater i Folketinget. Det er første gang i Risbjergs snit, at det nye parti er over spærregrænsen. Og det er på ingen måde uden betydning, at partiet nu placerer sig der. Faktisk er det i høj grad med til, at rød blok for alvor haler ind på blå blok: Nu hedder styrkeforholdet 49,1 procent mod 50,9 procent i blå bloks favør.

Ved valgets udskrivelse stod rød blok til at få 82 mandater, men med Alternativet over spærregrænsen og fremgang til Socialdemokraterne kan rød blok nu mønstre 86 mandater. Imens står blå blok stadig med et flertal på 89 mandater. Tæller man de nordatlantiske mandater med, kan blå bloks forspring ikke være mindre.

”Det bør skabe stor optimisme i rød blok, at både blokkens ledende parti går pænt frem, og at 'bundproppen' Alternativet kommer klart over spærregrænsen,” siger Søren Risbjerg Thomsen.

Vi ønsker et opgør med den politiske kultur, der er i dag, hvor man stiller krav og taler i paroler. Vi mener, at tingene fungerer bedst, hvis vi kan finde ud af at være innovative sammen.

Rasmus Nordqvist
Medinitiativtager til Alternativet og partiets spidskandidat i Sjællands Storkreds

Kommer ikke med krav
Ender Alternativet med at blive ”tungen på vægtskålen,” som sikrer Thorning-regeringens overlevelse, så skal hun til gengæld ikke regne med, at partiet tager sig dyrt betalt.

Det fortæller Rasmus Nordqvist, der er medinitiativtager til Alternativet og partiets spidskandidat på Sjælland.

”Vi kommer ikke med krav, men har en masse ønsker til det samfund, vi gerne vil trække Danmark i retning af. Og det vil vi knokle for,” siger Rasmus Nordqvist.

Ønsker kulturændring
Han peger på, at partiet vil arbejde på at få turbo på omstillingen til vedvarende energi, omstilling til økologi i hele Danmark i 2040 og en ”mere tillidsfuld” basisydelse, der skal træde i stedet for kontanthjælpen.

”Vi regner med, at Helle Thorning-Schmidt (S) vil tage os meget alvorligt. Men det er ikke sådan, at vi sætter krav om noget, for det er ikke sådan, vi ønsker den politiske kultur skal være,” siger han og fortsætter:

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00