Rødt flertal bag barselsfond var advaret om gebyrkludder

BARSELSFOND: Beskæftigelsesministeren trækker bremsen, efter at pensionister, valgtilforordnede og studerende er blevet opkrævet gebyr til ny barselsfond for selvstændige. LO og DA advarede allerede i høringsfasen om, at gebyret ville ramme skævt.

8.000 har allerede betalt en opkrævning fra ATP til barselsfonden for selvstændige. De får nu pengene tilbage, mens regeringen finder ud af, om ordningen skal målrettes eller helt nedlægges.
8.000 har allerede betalt en opkrævning fra ATP til barselsfonden for selvstændige. De får nu pengene tilbage, mens regeringen finder ud af, om ordningen skal målrettes eller helt nedlægges.Foto: Colourbox.dk
Søren Elkrog Friis

Den nye barselsfond for selvstændige er kommet snublende fra start. Opkrævningerne til barselsfonden har skabt stor forvirring og medført en strøm af klager, fordi de også er landet i postkassen hos danskere, som slet ikke er selvstændige.

Barselsfonden omfatter nemlig også personer, som af SKAT er registreret som udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed eller har modtaget honorar som B-indkomst - uanset hvor få penge, der er tale om.

Derfor havner opkrævningen på op til 328 kroner årligt hos for eksempel pensionister, som har deltaget i medicinske forsøg eller været valgtilforordnede, og studerende, der har modtaget honorar for at holde en forelæsning.

Beskæftigelsesminister Jørn Nergaard Larsen (V) kalder barselsgebyret for “ulogisk og urimeligt” og har nu sat opkrævningerne i bero, mens ministeriet undersøger muligheden for at korrigere loven.

Hvis der er kommet en direkte advarsel, og det så rent faktisk viser sig, at det gik som forudsagt, så har vi jo ikke gjort arbejdet godt nok. Det skal vi have ryddet op i.

Finn Sørensen
Beskæftigelsesordfører (EL)

“Jeg finder ikke, at det har været hensigten med ordningen at opkræve bidrag fra personer, der ikke med rette kan betegnes som selvstændigt erhvervsdrivende,” skriver han i en orientering til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

LA: Der bør sidde nogen med røde ører
Den såkaldte barselsudligningsordning for selvstændige var en udmøntning af finanslovsaftalen for 2012 mellem S-R-SF-regeringen og Enhedslisten, som blev vedtaget i 2013.

Det er noget rod. Det er jo ærgerligt, at de borgerlige nu skal til at rydde op efter den tidligere regering. Der bør sidde nogen med meget røde ører.

Joachim B. Olsen
Beskæftigelsesordfører (LA)

Første opkrævning skulle foretages 1. september i år. Ordningen administreres af ATP, som har nået at udsende 80.000 ud af 218.000 opkrævninger, før ministeriet trak i bremsen.

Den borgerlige lejr stemte imod barselsfonden for selvstændige. Og herfra lyder der nu kritik af den tidligere regering for at have sjusket loven igennem.

“Det er noget rod. Det er jo ærgerligt, at de borgerlige nu skal til at rydde op efter den tidligere regering. Der bør sidde nogen med meget røde ører,” siger Joachim B. Olsen, der er beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance.

Dokumentation

Uddrag fra høringssvar af L194:

LO: I lovforslaget paragraf 1, stk. 2 defineres målgruppen som “personer, der af SKAT er registrerede som udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed eller honorarmodtagere med B-indkomst”. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at modtagere af B-indkomst ikke nødvendigvis er selvstændigt erhvervsdrivende. Således for eksempel ikke kunstnere, som alene modtager B-honorarer i kraft af en skattemæssig praksis begrundet i disses atypiske ansættelsesforhold kendetegnet ved korte ansættelser og mange skiftende arbejdsgivere.

Dansk Arbejdsgiverforening: Lovforslaget omfatter udover selvstændigt erhvervsdrivende også gruppen af honorarlønnede med b-indkomst. Herved kommer ordningen til at omfatte en gruppe, som ikke driver reel selvstændig erhvervsvirksomhed.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00