Roger Buch: Med det stigende arbejds- og mediepres i Folketinget nærmer vi os en nekrolog over folkestyret

Den konservative partiformand Søren Pape Poulsens uventede død i en alder af kun 52 år førte straks til kommentarer om det medie- og arbejdspres, politikere udsættes for i moderne politik.

Inger Støjberg (DD) udtrykte det på denne måde til TV Midtvest:

"Jeg synes, det er rimeligt at nævne, at Søren blev behandlet urimeligt hårdt efter min mening. Men at spekulere i, at det var derfor, han døde alt, alt for tidligt, er svært. Det ved vi jo ikke".

Videnskab.dk tog arbejdspres op fra den forskningsmæssige vinkel. Debatten var allerede i gang efter tidligere Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensens stresssygemelding og efterfølgende exit fra dansk politik.

Voldsomt stigende aktivitetsniveau, højt arbejdstempo og mange stressede politikere er næppe opskriften på god lovgivning

Roger Buch

Og oven i det kan lægges en næsten endeløs række stress-sygemeldinger i Folketinget, her blot et lille udpluk: Dennis Flydtkjær (DF), Maja Panduro (S), Gitte Lillelund Bech (V), Alex Vanopslagh (LA), Jacob Mark (SF), Simon Kollerup (S) og Alex Ahrendtsen (DF).

Stigende aktivitetsniveau 

Meget tyder på, at politik er langt mere krævende end for 50 eller 75 år siden. Der findes ingen historisk sammenlignelige studier af folketingsmedlemmers arbejdstid, men en undersøgelse i forbindelse med Vederlagskommissionen viste i 2016, at ministre arbejder tæt på 70 timer ugentlig. Partiformænd ligger formentlig på samme niveau, og folketingsmedlemmer lavere.

At der er pres på, er ikke overraskende, fordi aktivitetsniveauet på Christiansborg er steget kraftigt siden 1960’erne. Som det ses i figuren herunder, vedtages der – siden 1990’erne – cirka dobbelt så mange love årligt, som der gjorde i 1960’erne. Og lovene er i dag langt mere komplicerede, end de var i 1960’erne eller 1970’erne. Det store fald i folketingsåret 2022-2023 skyldes i øvrigt valgkampen i efteråret 2022.

Antallet af beslutningsforslag i Folketinget er steget endnu mere markant fra 15-30 årligt indtil Jordskredsvalget, hvorefter niveauet røg op over 100, og siden midten af 1990 har der været fremsat 150-200 beslutningsforslag om året.

I hele perioden fra 1953 er kun typisk 10-20 beslutningsforslag blevet vedtaget per folketingssamling, så de mange forslag fremsættes ikke i forventning om vedtagelse, men for at skabe debat og opmærksomhed. 

Opmærksomhed er i endnu højere grad skabt gennem at stille spørgsmål til ministrene. I 1950’erne blev der stillet under 100 spørgsmål i en folketingssamling, og op gennem 1960’erne og 1970’erne nåede niveauet 200-300 for så at eksplodere med mere end 1.000 spørgsmål for første gang i 1978.

Niveauet omkring 1.500 holdt til midten af 1990’erne, hvor et nyt boom indtraf med en fordobling, som senere blev en fire- femdobling i rekordårene. I folketingssamlingen 2005-2006 blev der stillet 7.342 spørgsmål til ministrene. Parallelt med denne udvikling steg også antallet af forespørgselsdebatter fra under ti årligt til 60-80 per folketingssamling. 

På dette tidspunkt blev der en fælles erkendelse af, at udviklingen havde taget overhånd, og med ændringer i Folketingets forretningsorden blev spørgsmål af faktuel karakter flyttet fra folketingssalen til udvalgene med virkning fra folketingsåret 2007-2008, hvilket gav et kraftigt fald i antallet af spørgsmål i salen, men der er stadig 1.000-2.000 spørgsmål per folketingsår.

Og mange af de spørgsmål, som er forsvundet, findes i virkeligheden stadig – men usynligt – i udvalgsarbejdet på Christiansborg.

Derfor er der reelt mange flere spørgsmål end i 1970’erne, selv om niveauet i figuren herunder ser ens ud. Her skyldes det store fald i folketingsåret 2022-2023 også valgkampen i efteråret 2022.

Meget tyder altså på, at folketingsmedlemmer har væsentligt mere travlt end i 1960’erne, men også at udviklingen tog fart allerede fra 1970’erne og igen i 1990’erne. Travlhed er altså ikke noget nyt. Men efter alt at dømme er det alligevel mere omfattende end i 1970’erne.

En undersøgelse i A4 Medier fra 2019 viste eksempelvis, at 40 af folketingsmedlemmerne havde været stresset i høj eller meget høj grad af deres arbejde. Der var muligvis en større blufærdighed om stress tidligere, som gør, at der kan være store historiske mørketal for stress i Folketinget. Nyt er det næppe.

Nyhedsmøllen kværner politikere

Nyt er til gengæld to bølger af mediepres: 24-timers medier og de sociale medier.

Op gennem 1990’erne blev internettet udbredt og betød, at aviser og andre medier kunne udkomme døgnet rundt, hvilket dog først for alvor skete i 00’erne.

Kommunalpolitikere er ikke blevet udstyret med kontorer, sekretærer eller faglige medarbejdere. Det mener folketingsmedlemmer åbenbart kun er noget, som de selv har brug for

Roger Buch

I slutningen af 2006 blev TV 2 News etableret og skabte 24 timers tv-nyheder, og få måneder efter udkom den første iPhone, som blev startskuddet til bølgen af smartphones med direkte adgang til internettet.

Afgørende blev opstarten af Facebook i 2006, som var første store skridt i skabelsen af de sociale medier, som gennem de følgende 15 år blev mere og mere dominerende i den politiske kommunikation.

Det at følge med i og være synlig på sociale medier er en ny og krævende arbejdsopgave for politikere. Som Pia Kjærsgaard (DF), der har været folketingsmedlem siden 1984, beskrev årsagerne til stress i politik, i et interview med Kristeligt Dagblad i 2023:

"Det skyldes nok i høj grad den forandrede mediesituation. De sociale medier, hvor man som politiker skal være på hele tiden. Der er en forventning om, at vil man være med, så skal man være på. (...) Det samme gælder pressen. Da jeg begyndte i politik, var pressen ikke på samme måde i gang døgnet rundt. Formiddagsbladene udkom på et bestemt tidspunkt, det samme med dagblade og nyheder i fjernsyn og radio. I dag udkommer alle medier jo konstant, og derfor kan man som politiker også konstant blive bedt om at forholde sig."

Sociale medier har påvirket samfundet bredt og er uden tvivl også en del af forklaringen på det generelt stigende stress-niveau blandt borgerne.

Den nationale sundhedsprofil viser ud fra ti spørgsmål, at 31,5 procent af borgerne i 2023 i en samlet score ligger på et højt stressniveau, hvor andelen i 2013 var 21,3 procent. Men sociale medier og smartphones er formentlig kun en lille del af forklaringen.