Rumænske dommere skræmmer tvivlere

”Du er på bilferie 'nede' i Europa....En person går ud foran din bil og BLIVER DRÆBT.”

Sådan indleder et Facebook-opslag om den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet.

Sker ulykken i eksempelvis Rumænien, og vil du undgå en situation, hvor du efter at være kommet hjem til Danmark kan udleveres til Rumænien og risikerer at komme til at sidde i ”et uhumsk østeuropæisk fængsel måské i mange år” - ja så skal du naturligvis stemme nej den 3. december.

Det er i hvert fald konklusionen på indlægget, som de seneste dage er blevet delt knap 5.500 gange.  

Udlægningen er imidlertid faktuelt forkert. Muligheden for at blive udleveret til retsforfølgelse i et andet EU-land eksisterer allerede i kraft af den såkaldte europæiske arrestordre, som har været gældende for Danmark siden 2002.

Misinformation uagtet, så er budskabet spredt med risiko for at blive taget for gode varer. Og den slags kampagner kan være med til at flytte stemmer, når der skal sættes kryds til folkeafstemningen den 3. december.

”Det kan være noget, der gør folk, der i forvejen hælder til et nej, stærkere i deres tro. Den slags små påvirkninger kan sætte sig i hukommelsen og påvirke det samlede billede, der afgør, hvor man sætter sit kryds,” siger kommunikationsrådgiver Astrid Haug.

Skubber til tvivlere
Hun bakkes op af lektor Jakob Linaa Jensen fra Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i sociale mediers rolle i valgkampe.

Han peger på, at det ved et almindeligt folketingsvalg kun er en mindre vælgerandel, hvis stemmer kan flyttes. Og her spiller sociale medier en stigende omend fortsat begrænset betydning.

Men ved den aktuelle folkeafstemning er op mod 40 procent af vælgerne i tvivl om, hvad de skal stemme. Og den usikkerhed gør, at input samlet op fra de sociale medier kan få en betydning.

”På tværs af de etablerede partier og traditionelle holdninger er der en meget stor forvirring om, hvad man skal stemme. Med så mange tvivlere, kan sådan nogle indlæg på sociale medier få en større betydning,” siger Jakob Linaa Jensen.

Det skyldes ikke mindst, at selv om opslaget fremstår noget ”hjemmestrikket”, og der ikke er helt styr på fakta, så adresserer det et centralt element i den politiske diskussion om retsforbeholdet.

Sandhed med et tvist
Det er princippet om gensidig anerkendelse, som betyder, at en afgørelse truffet af en rumænsk dommer såvel som en dommer fra et hvilket som helst andet EU-land kan have direkte retsvirkning i Danmark. Og omvendt.

”Det er jo ikke en rigtig skræmmeplakat om, at EU er et ondt monster, der vil spise dine børn. Den kommer tæt på en sandhed, som så er tvistet lidt. Derfor er der givetvis mange, der vil hoppe på den,” siger Jakob Linaa Jensen.

Berettiget eller ej, så er princippet om gensidig anerkendelse noget, der skaber en vis bekymring i forhold til de syd- og østeuropæiske EU-landes domstole.

Det konstaterer lektor i strafferet ved Syddansk Universitet, Henning Bang Fuglsang Madsen.

”Det kan rejse spørgsmålet om, hvorvidt en rumænsk eller græsk dommer er lige så dygtig, omhyggelig og ikke mindst lige så redelig som en dansk dommer,” siger Henning Sørensen fra Syddansk Universitet.

Nej-politikere er utrygge
Det er netop det spørgsmål, nej-partierne anfører som et centralt argument imod princippet om gensidig anerkendelse.

Hos Enhedslisten hæftede retsordfører Pernille Skipper sig fornyligt i en kronik i Politiken ved, at Rumænien alene i 2014 blev dømt 18 gange for overtrædelse af menneskerettighedskonventionens ret til retfærdig rettergang.

Og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt skrev i den forgange uge på sin Facebook-profil om den store forskel i EU på praksis for, ”hvad der er ret og vrang.”

Messerschmidt fremhæver blandt andet, at lande som Danmark, Finland og Sverige ligger i top på Transparacy International's indeks over de mindst korrupte lande i EU. I bunden finder man Grækenland, Bulgarien og Rumænien.

”Det er mildt sagt ikke betryggende, at disse landes myndigheder får udstrakte beføjelser i Danmark,” skriver Morten Messerschmidt.

Dommere i kamp mod korruption
I Bruxelles anerkender man, at der er visse problemer med retsvæsnet i blandt andet Rumænien.

I EU-Kommissionens rapport fra januar 2014 om fremskridtene i samarbejdet med Rumænien fremgår det blandt andet, at retsvæsnets uafhængighed fortsat er under pres, og at der er eksempler på politisk indblanding i ansættelse inden for anklagemyndigheden.

Samtidig peger Kommissionen på problemer med en ujævn retspraksis, hvor der både afsiges modstridende domme ved forskellige appelinstanser og ved landets højesteret.

Samlet set er det dog Kommissionens vurdering, at domstolene bevæger sig i den rigtige retning. Og at det i langt højere grad er det politiske system og den dertilhørende forvaltning, der er problemer med. Ikke domstolene.

Det er også vurderingen fra Østeuropa-kender Karsten Fledelius fra Københavns Universitet. Han mener ikke, at man ud fra graden af korruption i Rumænien og Bulgarien kan slutte, at de to lande også har dysfunktionelle domstole.

”Tværtimod er det faktiske disse landes domstole, som går forrest i kampen mod korruption. Og det har de gjort med stor stædighed de senere år,” siger Karsten Fledelius.