Sag i Højesteret kan få store økonomiske konsekvenser for kommuner med domsanbragte

Danske kommuner skal ikke risikere at overtage regningen for grønlandske borgere med udviklingshæmning, som i forlængelse af en dom er blevet anbragt på en institution her i landet.

Det mener man i både Lolland og Randers Kommune.

Her venter man i disse dage på en afgørelse fra Højesteret, som ikke kun får betydning for kommunerne selv, men potentielt også for andre kommuner, hvor der ligger institutioner for domsanbragte.

”Det er ikke rimeligt, at vi som kommune bliver pålagt en stor udgift og opgave, som vi hverken selv har valgt eller kan styre,” siger Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S) i en kommentar til sagen.

Den konkrete sag handler om to brødre med udviklingshæmning fra Grønland, som efter en dom for vold blev sendt til Danmark for at bo på en sikret institution på ubestemt tid.

De to brødre har efterfølgende fået nye domme i Danmark. Derfor er det ifølge de danske og grønlandske myndigheder nu de to kommuner, hvor brødrene boede da dommen faldt, som skal betale for deres institutionsophold.

Krav om tocifret millionbeløb

Sådan har det imidlertid ikke altid været. Tidligere var det opfattelsen, at udgifterne til domsanbragte grønlandske borgere var fast forankret hos den relevante grønlandske kommune.

Men efter en henvendelse i 2018 fra den grønlandske Socialstyrelse til det daværende Social- og Ældreministerie blev reglerne gransket.  

I Socialministeriet nåede man i samarbejde med Ankestyrelsen frem til, at de danske kommuner ville kunne overtage betalingsansvaret i tilfælde, hvor der blev afsagt en ny dom i Danmark.

I 2020 stævnede den grønlandske kommune Kommunerqarfik Sermersooq henholdsvis Randers og Lolland Kommune for at få dækket tidligere afholdte udgifter for de to brødres institutionsophold for samlet godt 20 millioner kroner.

Kommunerqarfik Sermersooq fik medhold i både byret og landsret, men det samlede beløb til efterbetaling i sagen blev reduceret til omkring fem millioner kroner som følge af forældelse og passivitet.

Borgmester: Rammer lokal velfærd

Oven i det skal de to danske kommuner også betale de fremadrettede udgifter i forbindelse med de to brødres ophold.

”Det er penge, vi skal finde i kommunens almindelige budget, og dermed beløb, der går fra den velfærd, vi både kan, skal og gerne vil tilbyde områdets borgere. Det er ikke fair,” siger Holger Schou Rasmussen.

I de tidligere afgørelser fra by- og landsret indgår det, at det er den kommune, hvor borgeren har ophold, når en ny dansk dom falder, der vil overtage betalingsansvar.

De to grønlandske brødre har i dag begge ophold på institutionen Kofoedsminde i Lolland Kommune, som er højt specialiseret i forhold til at varetage voldsdømte voksne med udviklingshæmning.

På grund af Kofoedsminde er sagen særlig relevant for Lolland Kommune.

Begrænset viden om domsanbragte

Men fordi den ene af brødre i 2014 befandt sig et midlertidigt ophold på en institution i Randers, da hans danske dom faldt, er det Randers Kommune, der ifølge by- og landsret står tilbage med betalingsansvaret i hans sag.

”Sagen viser, at der er behov for, at vi hurtigst muligt får evalueret og tilpasset, hvordan vi juridisk, organisatorisk og praktisk håndterer de udviklingshæmmede kriminelle fra Grønland internt i vores rigsfællesskab,” siger Holger Schou Rasmussen i en kommentar.

Det er uklart, hvor mange borgere fra Grønland, der aktuelt er domsanbragt i Danmark.

Altinget har været i kontakt med Social- og Ældreministeriet og Grønlands Repræsentation i Danmark, men her har man ikke et samlet overblik. Heller ikke den grønlandske Socialstyrelse kunne tirsdag svare.

Kommunerqarfik Sermersooq ønsker ikke at udtale sig om sagen, så længe den er verserende.

Højesterets afgørelse ventes at falde tirsdag den 16. januar.