SF-ledelsen ønsker mere union

SF's landsledelsesudkast til principprogram om EU (2012):

"Vi støtter Danmarks medlemskab af EU, som vi ønsker at videreudvikle som et forpligtende politisk og økonomisk samarbejde mellem de europæiske lande, der kan modvirke nationalisme, skabe samling i hele Europa samt være en politisk modvægt over for ustyret kapitalisme".

SF's princip- og perspektivprogram om EU (2003): 

Den europæiske dynamik
EU er en politisk arena for kampen mellem højre og venstre. Det politiske højre vil også på europæisk plan fjerne politisk regulering af virksomheder og markedet og undergrave de europæiske velfærdssamfund. Omvendt arbejder det politiske venstre for at sikre en bedre regulering og inddæmning af markedet og et solidt fundament for de europæiske velfærdssamfund. Men EU-samarbejdet svækkes af mangel på demokrati, folkelig opbakning og folkelig diskussion. Dette har i en række lande medført vidtstrakt folkelig skepsis imod EU-samarbejdet. Der er derfor et udtalt behov for en demokratisering af EU - hvor demokrati i denne forbindelse bl.a. skal forstås som åbenhed, gennemsigtighed, debat og inddragelse af medborgere samt et generelt højt niveau af demokratisk deltagelse.

Ambitionen for store dele af den politiske elite er et EU med træk, der minder om en egentlig forbundsstat. Disse ideer har dog ingen folkelig forankring, og man risikerer, at hele opbakningen til det europæiske samarbejde forsvinder, hvis opmærksomheden hviler på prestigeprojekterne frem for på at løse de reelle problemer, de europæiske befolkninger står over for. Drømmen bygger på en illusion om en fælles europæisk offentlighed og folkelig legitimitet for EU's institutioner. Men intet kunne være fjernere fra en virkelighed, hvor de nationale demokratier er omdrejningspunktet for den politiske debat og beslutningsproces, og hvor de kulturelle, sproglige og politiske forskelle mellem landene er meget klare. Heller ikke i indretningen af velfærdssystemerne findes der en europæisk fællesnævner.

Prestigeprojekterne er i sig selv skadelige for det internationale samarbejde. Et tæt militært samarbejde i Europa kan destabilisere en i forvejen sårbar international sikkerhedssituation. ØMU'en er dels meget udemokratisk, og dels risikerer et forhastet ØMU-projekt at forværre en økonomisk krise. Samtidig skaber ØMU'en et vældigt pres for at integrere yderligere på bl.a. velfærdsområdet blandt medlemslandene. Dermed risikerer ØMU'en at skabe nye skel i forhold til omverdenen.

Udviklingen af EU må nødvendigvis tage udgangspunkt i og respektere de kulturelle, sproglige og politiske forskelle mellem medlemsstaterne. Et samarbejde, som skal fungere med så mange og så forskellige lande, må nødvendigvis satse på at løse praktiske problemer og udnytte fælles muligheder frem for at gennemføre en snæver unionsopbygning uden folkelig opbakning.

EU som modpol til USA
Der er ved at opstå en tiltagende modsætning mellem europæiske prioriteringer om velfærdsudvikling, miljøansvarlighed og behovet for internationale regler på den ene side og så amerikanske prioriteringer. EU har således udviklet sig til at være den progressive stemme, når der skal laves globale aftaler og regler. EU kan i langt højere grad udnytte sin økonomiske og politiske styrke til at formulere et aktivt modspil til USA. Dette gælder ikke mindst i internationale fora og omkring internationale konflikter, før de har udviklet sig til militære konflikter.

Skabelsen af et helt Europa
Efter diktaturregimernes fald i Østeuropa er de bureaukratiske planøkonomier blevet afløst af en markedsøkonomi, hvor vestlige koncerner og mafialignende organisationer har overtaget vitale dele af produktionsapparatet. Det har skabt store sociale spændinger og uligheder, hvor en lille elite har opnået ufattelig rigdom, mens den brede befolkning har oplevet en faldende levestandard. Det truer den demokratiske stabilitet. Og samtidig udnytter politiske kræfter kynisk de religiøse og etniske stridigheder, der ulmer mange steder.

Det har ikke mindst vist sig i tragedien på Balkan, hvor Jugoslaviens opløsning førte til et inferno af vold. Selv om demokratiet efterhånden synes at have fået overtaget i de fleste lande på Balkan, lurer de voldsomme konflikter fortsat, og det kræver en kolossal økonomisk, social og demokratisk indsats at bringe landene på fode igen.

Det er nu besluttet at optage en række af de central- og østeuropæiske lande i EU. Deltagelse i det forpligtende økonomisk og politisk samarbejde er en af de bedste måder at sikre en ligeværdig økonomisk udvikling og en forankring af demokratiet. Men forsvinder udvidelsesperspektivet for de lande, der ikke er optaget - herunder Balkanstaterne - kan den økonomiske og sociale nød føre til alvorlige tilbageslag for demokratiet.