SF-ministre strippet for budgetmagt

De øvrige 97 procent af statskassen sidder ministrene fra Socialdemokratiet og De Radikale på. Det viser en gennemgang af budgetterne i regeringens 23 ministerier, som Altinget.dk har foretaget som en del af Altinget.dks magtanalyse.

Magt og indflydelse kan ikke kun gøres op i penge. Slet ikke i politik. Alligevel mener tidligere udenrigsminister og Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen, at SF har snydt sig selv, da partiet forhandlede regeringsgrundlag og ressortfordeling i det sorte tårn på Amager efter valget.

"Selvfølgelig er det vigtigt at have et stort budget. Det viser bare, hvem der har erfaringen til at vide, hvor pengene ligger. SF har været oppe imod nogle hårde bananer, da de skulle forhandle. Det kræver, at man kender alle kringelkroge i spillet, og SF er helt nye og uerfarne i regeringssammenhæng," siger Uffe Ellemann-Jensen.

Magt er andet end penge
Det synspunkt deler Jørgen Rosted dog ikke. Han er tidligere departementschef i Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 1993 til 2001. Han er enig i, at SF har begrænset indflydelse i regeringssamarbejdet.

Men det skyldes ikke, at SF har fået budget-fattige ministerier.

"Det betyder ikke så meget. 90 procent af de offentlige udgifter er alligevel ikke til diskussion. At være undervisningsminister eller videnskabsminister med store budgetter er ikke lig med stor indflydelse. Derimod er Miljøministeriet meget indflydelsesrigt, selvom det kun har et lille budget," siger Jørgen Rosted.

At politisk magt ikke kun kan gøres op i penge, kan også anskueliggøres på en anden måde. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har eksempelvis det tredjemindste budget at rutte med.

Og selvom socialminister Karen Hækkerup (S) med over 140 milliarder kroner har det næststørste budget, så betyder det ikke, at hun er specielt magtfuld. Hun administrerer bare et stort budget i form af udbetalinge af overførselsindkomster, som andre har besluttet størrelsen af. Ifølge Jørgen Rosted kan man ikke sige, at SF har snydt sig selv.

"Man kan ikke lægge så meget vægt på budgettet. Det handler mere om, hvorvidt den lovgivning, man har, er afgørende for debatten og samfundsudviklingen. Og der må man sige, at SF har nogle vigtige lovgivningsområder," siger Jørgen Rosted.

SF har vigtige ministerier
Han nævner Skatteministeriet og Miljøministeriet som eksempler på vigtige SF-ministerier, selvom de kun har et lille budget. Han mener, at SF's manglende indflydelse skyldes noget helt andet.

"Jeg synes, der er en pæn balance i den måde, ministerierne er blevet fordelt på. Problemet for SF er, at partiformanden vælger at blive udenrigsminister. Bare se, hvordan det gik med Lene Espersen. Også Uffe Ellemann blev marginaliseret indenrigspolitisk, da han var udenrigsminister og V-formand. Det var Anders Fogh, der kørte den hjemlige butik for Venstre. Man kan ikke være udenrigsminister og samtidig være med i alle de interne drøftelser om indenrigspolitikken. Det er årsagen til SF's svaghed, ikke deres ressortområder i sig selv," siger Rosted.

Han vurderer dog, at SF kan få øget indflydelse på regeringens økonomiske politik, hvis den nye SF-formand, Annette Vilhelmsen, overtager posten som erhvervsminister fra Ole Sohn (SF).

Hvis man placerer SF's nye partiformand i Erhvervsministeriet, vil man bedre kunne udnytte ministeriets indflydelse. Den nye SF-formand vil som erhvervsminister kunne afløse Ole Sohn i regeringens magtfulde Økonomiudvalg. Og her vil en partiformand i højere grad end Sohn kunne udnytte at blive sekunderet af Erhvervsministeriets højt respekterede departementschef Michael Dithmer.

Erhvervsministeriet er sammen med Skatteministeriet eksempler på steder, hvor SF faktisk har fået en vis økonomisk magt. Det er således Erhvervsministeriet, der regulerer hele den finansielle sektor i Danmark. Realkreditten, det skrøbelige boligmarked og de gigantiske bankpakker hører alt sammen under Erhvervsministeriet.

Denne artikel er en del af magasinet Altinget | Magt - en analyse af magten i dansk politik. Altinget | Magt kan købes her