Socialdemokrater vil have særlige naturzoner

Forslaget er en del af partiets nye Naturvision og vil betyde, at den nuværende landzone skal opdeles i to zoner: en produktionszone og en naturzone. Det skal sikre, at man i højere grad kan tage hensyn til naturen, når man planlægger.

"På nuværende tidspunkt laver man nogle gennemsnitsbetragtninger i landzonen, som gør, at landskabet bliver gennemsnitligt. Men det er vigtigt, at vi prioriterer naturen i nogle områder, så vi gavner vores unikke natur og får lavet sammenhængende naturområder," siger Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov.

Partiet har ikke taget stilling til, hvor stor en del af landet, der skal udlægges som naturzone.

"Vi har ikke sat tal på, men det er ikke kun 5 procent. Det er ikke blot en lille udvidelse af Natura 2000-områderne. Det er meningen, at der skal skabes sammenhængende naturområder," siger hun.

Konkret foreslår Socialdemokraterne at nedsætte et Naturforvaltningsråd med repræsentanter fra kommuner, landbrug og grønne organisationer, som skal være med til at tegne stregerne til de kommende naturzoner.

Begrænsninger for landbrug
I naturzonerne kan landbrug og skovbrug fortsætte, og der vil blive øget mulighed for støtte til naturvenlig drift. Men bedrifter i naturzonerne skal ikke regne med at få lov til at udvide.

"De kan opretholde status quo, men hvis de vil udvide, så må de flytte til produktionszonen. Det er ikke anderledes, end når virksomheder får at vide, at de skal flytte til industriområder, hvis de vil udvide," siger Mette Gjerskov.

Hun sammenligner situationen med bedrifter, der ligger i områder med for meget kvælstof eller fosfor, som heller ikke kan få lov til at udvide.

Venstre: Centralistisk idé
I Venstre undrer miljøordfører Eyvind Vesselbo sig over forslaget.

"Vi mener, at planlægning på det niveau skal overlades til kommunerne, der kender de lokale forhold. Det er en typisk socialdemokratisk centralistisk tankegang, at vi fra centralt hold skal detailplanlægge forholdene i de enkelte kommuner. Det skal vi ikke. Vi skal lave de overordnede rammer," siger han.

Mette Gjerskov understreger, at kommuner også skal være med til at udpege naturzonerne.

"Men man får ikke sammenhængende natur ud af, at en kommune finder en naturzone. Vi er nødt til at samle planlægningen på nationalt plan, og det skal ske i Naturforvaltningsrådet," siger hun.

Hensyn til biodiversitet
Det socialdemokratiske forslag om at oprette naturzoner har mange ligheder med en ide, som seniorforsker Rasmus Ejrnæs, DMU, lancerede sidste år ved en høring om biodiversitet i De Kongelige Videnskabers Selskab. Her påpegede han, at store dele af de områder, vi i dag kalder natur, ikke bliver forvaltet og beskyttet som natur. Det betyder, at de ikke er egnede levesteder for vores rødlistede arter.

Derfor foreslog han at bruge planloven til at opdele landet i naturzoner, produktionszoner og urbane zoner.

"I naturzonerne skulle natur og biodiversitet have førsteprioritet og være det primære formål. Hvis vi tog konsekvensen af vores ønske om at have natur og oprettede naturzoner på 20 procent af vores areal, så var vi nået langt," sagde han sidste år til Altinget.