Stilladsbossen Stefan: Det er jo helt gak!

”Det er jo helt gak,” lyder det hovedrystende fra Stefan Nyvang Kringelbach.

Direktøren for det nordsjællandske selskab, FA Stilladsudlejning, har ikke meget til overs for den registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder, der trådte i kraft for lidt over et år siden.

Klik her for at læse artiklen: Firmaer kritiserer social mærkningsordning: Vi får kun ulemper, ingen fordele

Og det er ikke, fordi stilladsfirmaet har problemer med at leve op til ordningens sociale kriterier. Det er det økonomiske krav om kun at trække et begrænset overskud ud af firmaet i gode år, Stefan Kringelbach ikke kan acceptere.

”År efter år har vi gået med hatten i hånden, og vi har stiftet gæld i hus og hjem. Og når det så begynder at gå godt, må vi ikke hæve en krone af vores penge i virksomheden, hvis vi vil kalde os socialøkonomiske. Det giver så lidt mening,” siger Stefan Kringelbach og tilføjer:

”Som iværksætter har man hånden på kogepladen. Og når det så går godt, så skal du også have noget for det. Der skal være en sammenhæng mellem risiko og udbytte.”

Som iværksætter har man hånden på kogepladen. Og når det så går godt, så skal du også have noget for det. Der skal være en sammenhæng mellem risiko og udbytte.

Stefan Nyvang Kringelbach
Direktør, FA Stilladsudlejning

Stefan Kringelbach sammenligner registreringsordningen med det omrejsende tivoli, han besøgte i sin barndom i Hillerød:

”Når du vandt på de enarmede tyveknægte, fik du sådan nogle Bally-jetoner, du kun kunne bruge i tivoliet. Det her er det samme. Du putter rigtige penge i din virksomhed, men gevinsten kan du kun bruge på at køre i radiobiler,” siger han.

Vi må ikke lade stå til
Stefan Kringelbach og hans kompagnon overtog et konkursbo i 2010 og har siden da arbejdet sig opad. Fra starten tog firmaet et socialt ansvar og blev i 2013 nomineret til CSR People Prize.

FA Stillads har indgået aftaler med jobcentre i hovedstadsområdet og Kriminalforsorgen om at uddanne udsatte unge. Årsagen til den inkluderende tilgang er ikke mindst, at firmaet har svært ved at få kvalificeret arbejdskraft.

”Det er både, fordi der ikke er nok kvalificerede unge til, at vi kan løse de opgaver, vi har i Danmark, men også fordi jeg ikke ønsker et samfund, hvor vi lader stå til og får flere og flere på overførselsindkomst,” siger Stefan Kringelbach.

Der fandtes ikke en hyldevare, som han udtrykker det, så derfor lavede firmaet sit eget oplæringsprogram, som nu begynder at give resultat.

”Samfundet vinder; de udsatte unge vinder; og vi vinder,” siger Stefan Kringelbach og fortsætter: ”Det har taget fire år at få folk så langt, at vi har kunnet ansætte dem og faktisk er i stand til at tjene penge på dem.”

Investorer bliver skræmt væk
Stefan Kringelbachs kritik af registreringsordningen handler ikke kun om hans egen indtjening. Det handler lige så meget om investorernes. Eller rettere; de investorer, som efter hans opfattelse ikke kommer, fordi de netop ikke kan få et tilstrækkelig stort udbytte af deres investering.

”Hvis jeg vil registrere mig, må aktionærerne ikke få udbytte,” siger han og fortsætter:

”Aktionærer er kommet for at blive, og de er her for at få deres penge til at yngle. Udover nogle filantropiske foretagender er der ingen, der er interesseret i at investere i en socialøkonomisk virksomhed, for så binder man jo pengene i firmaet.”

Stefan Kringelbach mener, man bliver nødt til at ændre på det økonomiske kriterie, hvis ordningen skal blive en succes.

”Ellers er der jo ingen seriøse virksomhedsejere, der vil være interesseret i ordningen, og så bliver det bare en døgnflue, der går i sig selv,” siger han.

Stefan Kringelbach foreslår, at der i stedet for det, han opfatter som en straf, bliver lagt en gulerod ind til virksomhedsejerne.

”Kunne man forestille sig, at vi i stedet fik en belønning, når vi gjorde noget rigtig godt? At man sagde: 'I har sparet samfundet for udgiften til X antal mennesker i X antal år', og at samfundet derfor gav noget tilbage til os - i stedet for at forhindre os i at tjene penge? spørger Stefan Kringelbach:

”Jeg synes i hvert fald, det giver mere mening at give nogle penge til de virksomheder, der gør noget gavnligt, end at frarøve dem, der gør noget godt - og tjener penge på det.”