Trads: Måske pønser Løkke på en politisk sensation?

Jeg ved godt, at det mest oplagte lige nu er en ren V-regering eller en VO-regering, men et-eller-andet sted i Lars Løkke Rasmussens begavede hoved må han overveje andre udveje.

En politisk sensation, der vil katapultere ham tilbage som en stærk leder. En løsning, som vil give ham langt bedre muligheder for at gennemføre den økonomiske politik, han skitserede i valgkampen. En model, der vil udstille de populister, der vandt valget, som uansvarlige:

En VSRK-flertalsregering!

Klar til regeringsansvar
De fire partier er de eneste, der reelt er parate til at tage regeringsansvaret på sig – både når det er sjovt, og når det gør ondt – og så har de tilsammen et solidt flertal på 95 mandater bag sig. Signalet til danskerne ville være, at nu tager de, der tør, ansvaret på sig.

Som Joseph Kennedy, amerikansk senator og far til John F. Kennedy, berømt udtrykte det under Anden Verdenskrig: 'When the Going Gets Tough, the Tough Get Going.’

Lars Løkke, Mette Frederiksen, Morten Østergaard og Søren Pape vil udvise handlekraft, mens de øvrige tumler rundt. The Tough Get Going.

Hvorfor?
Men hvorfor i alverden, tænker du måske, mens du læser dette, skulle det overhovedet komme på tale? Hvorfor skulle Løkke opgive et borgerligt flertal? Og hvorfor skulle Socialdemokraterne dog gå med til at spille andenviolin i en Løkke-regering?

Svarene er sådan set ret enkle:

For det første er der ikke et bæredygtigt borgerligt flertal – for Dansk Folkepartis populister kræver, ikke bare ønsker, men kræver, at væksten i den offentlige sektor skal være på 0,8 procent. Det er mere end, hvad SR-regeringen gik til valg på – og det er lysår fra Løkkes ønske om nulvækst. Det er slet og ret umuligt.

For det andet står det klart, at Løkke med støtte udelukkende fra blå blok reelt kun bliver statsminister af navn – for Kristian Thulesen Dahl agter åbenlyst at svinge dirigentstokken i et og alt. Den hovne tone, som DF-formanden har anlagt, varsler skidt for samarbejdet, idet Løkke skal trygle DF om accept til alt. Uacceptabelt.

For det tredje er det faktisk en stærk forhandlingssituation, som Løkke har, hvis han rækker hen over midten – for han kan tilbyde Socialdemokraterne og Radikale muligheden for at fortsætte den linje i den økonomiske politik, som alle fire partier reelt har været enige om siden 2010. Det giver mening.

For det fjerde må det virke fristende for Mette Frederiksen, den nye socialdemokratiske partiformand, at udvise den ultimative grad af ansvar – nemlig at påtage sig medansvar på et tidspunkt, hvor populister til højre og venstre, især Dansk Folkeparti, ellers vrøvler om nemme løsninger. Fristende.

Lars Løkke Rasmussen kender dansk politik bedre end næsten alle andre. Han har været aktiv i Venstre siden begyndelsen af 1980'erne – og han ved fra samtaler med Poul Hartling, som var statsminister for den smalle Venstre-regering efter jordskredsvalget i 1973, hvor håbløst det er at regere uden fast grund under fødderne.

Reduceret til administrator
Venstres formand er drevet af en kombination af klare ideologiske pejlemærker og en sjælden evne til rent faktisk at implementere sin politik. Med Dansk Folkeparti i den nye magtfulde position vil han have svært ved at manøvrere. Han vil blive reduceret til en administrator af det muliges kunst. Thulesen Dahl vil obstruere ethvert forsøg på egentlige reformer.

Tør Løkke bryde ud af det jerngreb, som han ser ud til at blive lagt i? Han har i hvert fald i alle sine udtalelser og handlinger siden valget holdt alt åbent – underspillet sin chance for at danne regering på grund af Venstres store nederlag; udstillet, at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti reelt ikke er villige til at tage ansvar; og understreget behovet for brede forlig.

Politisk stjerne
Jeg siger ikke, at det er sandsynligt med en flertalsregering med de fire gamle og ansvarlige partier – for det er selvsagt mest sandsynligt med en V- eller en VO-regering. Jeg siger derimod, at jeg er ret sikker på, at ideen rumsterer et sted i Løkkes baghoved – som en udvej, der vil kunne bringe ham tilbage i rollen som politisk stjerne, og som vil kunne sikre, at de forløbne års økonomiske reformer reelt vil kunne fortsætte.

Husk: Du læste det først her ...

---
David Trads skriver klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.