Kommentar af 
David Trads

Trads: Tænk hvis Connie Hedegaard var konservativ leder

KLUMME: Den største fejl, Konservative har begået, er den konsekvente undergravning og fejlvalg af politiske ledere. Tænk engang, hvis K havde taget sig sammen, faldet på knæ og bønfaldet Hedegaard om at blive dets nye leder, skriver David Trads.

"Mon ikke mange – rigtigt mange – potentielle konservative vælgere i dag på fødselsdagen, mens de kigger på Pape holde tale, et øjeblik lukker øjnene og drømmer om, hvordan verden ville have set ud i dag, hvis det var Connie Hedegaard, som stod i spidsen for partiet?," skriver David Trads.&nbsp;<div><br></div>
"Mon ikke mange – rigtigt mange – potentielle konservative vælgere i dag på fødselsdagen, mens de kigger på Pape holde tale, et øjeblik lukker øjnene og drømmer om, hvordan verden ville have set ud i dag, hvis det var Connie Hedegaard, som stod i spidsen for partiet?," skriver David Trads. 

Foto: Nikolai Linares/Scanpix
David Trads

Journalist, forfatter, kommentator, foredragsholder

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I det mindste bedømmer Søren Pape, Konservatives leder, sin egen situation realistisk:

”Jeg er ikke en eller anden frelser,” sagde han i weekenden til Berlingske.

Det tør man nok sige – for i de godt halvandet år, hvor han har stået i spidsen, er partiets situation gået fra slem til værre:

Valget i juni gav det ringeste resultat nogensinde. Sølle 3,4 procent. Den nyeste måling, i dag fra Voxmeter, giver 2,9 procent. Endnu værre: En Megafon-måling afslører, at hver fjerde dansker simpelthen ikke aner, hvem Søren Pape er.

Tænk engang hvis Konservative – dengang i sommeren 2014, da Lars Barfoed, endnu en ydmyget leder, blev tvunget ud – havde taget sig sammen, faldet på knæ og bønfaldt Hedegaard om at blive dets nye leder?

David Trads

Kan det overhovedet blive værre for Konservative, som i dag fejrer 100 års fødselsdag?

Ja!

Det er, som om Konservative konsekvent går efter et nederlag, når chancen for en sejr byder sig

David Trads

Partiet befinder sig i en ubehagelig dødsspiral – og er indlysende i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg.

Siden rekordvalget i 1984, da Poul Schlüter var statsminister og 23,4 procent stemte på partiet, og til katastrofevalget i 2015, tabte Konservative i gennemsnit 1.800 vælgere hver eneste måned! Fortsætter den takt, ja, så rammer partiet 0 – ja, nul – vælgere om tre år.

Nederlag efter nederlag
Virkeligheden er, at situationen for Konservative er desperat. End ikke i løbet af de to-tre år, hvor Venstre under Lars Løkke Rasmussens sager er blevet halveret i opbakning, er det lykkedes for partiet at gå frem. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti støvsuger det hele.

Det er, som om Konservative konsekvent går efter et nederlag, når chancen for en sejr byder sig:

Som i de forløbne døgn, hvor partiet, som er blå bloks eneste grønne parti, kunne have trykket speederen i bund og presset Eva Kjer Hansen i sagen om landbrugspakken – men i stedet valgte at trække følehornene til sig. Et studie i partiets manglende evne til at markere sig.

Den største fejl har partiet dog begået i dets konsekvente undergravning og fejlvalg af politiske ledere, siden folketingsgruppen af uforklarlige årsager valgte at vælte Bendt Bendtsen i 2008. Lene Espersen, Lars Barfoed og Søren Pape har slet, slet ikke leveret varen.

Jeg har de forløbne uger diskuteret den konservative krise med nogle af dem, der kender partiet bedst – heriblandt John Wagner, generalsekretær under Schlüter, og Mikkel Faurholdt, tidligere landssekretær for KU og forfatter til flere bøger om partiet – og én ting står klart:

Da Konservative – modsat socialister og liberalister – ikke har en klart defineret ideologi at falde tilbage på, er partiet mere end noget andet afhængig af en stærk og samlende leder. Fyrtårne som John Christmas-Møller, Poul Sørensen og Poul Schlüter trak partiet op.

Hedegaard i spidsen for K
Der findes i dag en konservativ politiker, som har samme niveau:

Connie Hedegaard, 55 år, mangeårige minister, EU-kommissær, leder i medieverdenen og bredt anerkendt som en af landets mest kompetente og mest sympatiske politikere.

Tænk engang, hvis Konservative – dengang i sommeren 2014, da Lars Barfoed, endnu en ydmyget leder, blev tvunget ud – havde taget sig sammen, faldet på knæ og bønfaldet Hedegaard om at blive dets nye leder?

Tankeeksperimentet er dybt interessant – for jeg tror, at Konservative, hvis de havde haft Hedegaard som leder, kunne have oplevet en kolossal fremgang, ja, jeg tror endda, at hun ville kunne have udfordret Løkke som det borgerlige Danmarks statsministerkandidat.

Nå, det er jo ikke til at vide, om Hedegaard, som nu arbejder internationalt, har signaleret til partiet, at hun simpelthen ikke har lyst til at træde til. Men: Det er værd at huske på, at da Bendt Bendtsen i 2004 bad hende ’vende hjem til gården’, ja, så takkede hun straks ja.

Mon ikke mange – rigtigt mange – potentielle konservative vælgere i dag på fødselsdagen, mens de kigger på Pape holde tale, et øjeblik lukker øjnene og drømmer om, hvordan verden ville have set ud i dag, hvis det var Connie Hedegaard, som stod i spidsen for partiet?

---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00