Trads: Vi er bare tre valg fra, at Vesten er tilbage på sporet

Nå, lad os tage ja-hatten på og konstatere, at vi bare er tre valg fra, at den verden, vi har kendt siden Anden Verdenskrig, faktisk vender tilbage – for lige nu tyder det meste på, at de kommende tre store europæiske valg ender godt:

Der er nemlig størst sandsynlighed for, at de etablerede partier, som er pro-EU, pro-NATO og pro-globalisering, vil slå de partier, der vil rive den verdensorden, vi har opbygget gennem syv årtier, ned.

Om et halvt år er chancen for, at vælgerne i Holland, Frankrig og Tyskland har valgt kandidater fra de etablerede partier, langt, langt større, end at oprørskandidater i Trump-klassen har fejet eliten af banen.

Lad os tage dem en for en:

For det første Holland, der har valg i marts:
Ifølge meningsmålingerne ser Frihedspartiet, der ledes af Geert Wilders, ganske vist ud til at få flest stemmer med godt 25 procent. Men – og det er det helt centrale men – ingen af de andre partier vil så meget som forhandle med ham efter valget. Han er isoleret.

Wilders har et meget simpelt politisk program – de-islamisering, totalt indvandreforbud for muslimer, lukke moskeer, forbyde koranen, og, endeligt, at Holland skal ud af EU. De øvrige hollandske partier er så forargede over hans politik, at de ikke vil røre ham med en ildtang.

Det mest sandsynlige udfald efter valget er derfor, at der kommer en ny koalitionsregering – måske fortsat med den nuværende liberale Mark Rutte som regeringschef. I givet fald er alt – i hvert fald næsten – som det plejer i Holland, EU's 8. største medlemsnation.

For det andet Frankrig, som har valg i april og maj:
Ifølge meningsmålingerne ser Marine Le Pen fra Front Nationale ud til at vinde første runde af præsidentvalget ganske klart med noget, der ligner 25-30 procent af stemmerne, men hun ser lige så klart ud til at tabe anden runde, fordi de øvrige kandidaters vælgere samler sig.

Le Pen er den største risiko, som den etablerede verden står over for netop nu. Hun har nemlig meddelt, at hvis hun vinder præsidentposten, så vil hun på vegne af Frankrig på sin første dag i embedet sende to udmeldelsesblanketter afsted. Én til EU. Én til NATO. Et farvel til Vesten.

Heldigvis ser det ud til, at det etablerede Frankrig afviser hende. Meningsmålingerne viser, at Francois Fillon eller Emmanuel Macron, de to borgerlige mere eller mindre mainstream-kandidater, ender med at vinde. EU's næststørste nation vil i givet fald forblive i Vestens kerne.

For det tredje Tyskland, der har valg i september:
Ifølge meningsmålingerne vil Tyskland – som altid – fortsat vælge en kansler fra enten De Konservative eller Socialdemokratiet. De to partiers kandidater, Angela Merkel og Martin Schulz, står side i målingerne i et valg, som ganske vist tegner spændende, men trods alt normalt.

Uagtet om Merkel eller Schulz vinder, vil Tyskland, uden tvivl EU's vigtigste nation, fortsætte med at styrke Vesten. De er begge mindst 100 procent for EU, for NATO, for frihandel og for globalisering. Det er to tyske kanslerkandidater, som Vesten begge vil nyde godt af.

Det yderste højre – i form af Alternative für Deutschland, ledet af Frauke Petry – ser ud til at få under 10 procent af stemmerne. Faktisk så få, at det efterhånden er svært at se, at populismen overhovedet har fået fat. Tyskland, EU's største nation, vil fortsat være i Vestens centrum.

Efter et 2016, som med Brexit og Trump var et mareridt for det Vesten, vi møjsommeligt har opbygget – med EU, NATO og en tæt transatlantisk alliance mellem Amerika og NATO – er der grund til at være i hvert fald en lille smule optimistisk på vegne af 2017.

De etablerede – kald dem bare de elitære – partier ser ud til at vinde afgørende valg i EU's største, næststørste og ottendestørste medlemslande. Men… hvis der er én ting, som sidste år lærte os, så er det selvfølgelig, at oprørerne kan overrumple os alle. Det er fortsat en risiko.

.......

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.