Migrantarbejdere i byggeriet har markant større risiko for dødsulykker end danske kolleger: Nu skal minister svare

Det er væsentligt farligere for en migrant at gå på arbejde i byggebranchen, end det er for en dansker.

Det viser en ny rapport fra Aalborg Universitet.

Ifølge rapporten har migrantarbejdere næsten tre gange så stor risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke som danskere, og flere migrantarbejdere fortæller i forskningsprojektet, at de oplever at få de farligste opgaver på byggepladserne, hvor der for eksempel er fare for at falde, blive klemt eller indånde støv.

Kigger man på dødsulykker i byggebranchen, udgør migrantarbejdere også 37 procent af alle dødsulykker i byggebranchen fra 2016 til 2022. Dette på trods af, at de kun udgør 13 procent af de ansatte i byggeriet.

De markante tal har fået SF og Enhedslisten til at kalde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i samråd (S) 22. januar. Her skal ministeren svare på, hvilke initiativer hun vil sætte i gang for at komme problemet til livs.

Forud for samrådet er ministeren ikke klar til at pege på konkrete tiltag endnu, men hun slår fast, at "bekæmpelse af social dumping er en prioritet for regeringen".

"I Danmark skal alle arbejde under ordnede forhold. Jeg er forarget over det, der bliver udrullet her i rapporten, som vi nu skal dykke nærmere ned i. Det er helt uacceptabelt, at udenlandske arbejdstagere udnyttes til farligt arbejde og udsættes for dårligere vilkår end deres danske kollegaer," siger hun i en kommentar til Altinget.

Trusler om fyring

At migrantarbejdere har større risiko for arbejdsulykker på byggepladser skyldes ifølge Laust Høgedahl, der er en af forskerne bag rapporten, at migrantarbejdere lever med en konstant trussel om fyring, hvis ikke de leverer et højt arbejdstempo og mange timer på arbejdspladsen.

"Meget af det, vi ser her, har en meget grov karakter. Hvis man slækker på arbejdsmiljøet for økonomisk vindings skyld, så er det arbejdskriminalitet og af en helt anden strafferetlig kaliber,” siger han.

Han peger samtidig på, at der på mange byggepladser ses et A-hold og et B-hold, hvor migrantarbejdere har andre arbejdsforhold end danske lønmodtagere. Laust Høgedahl uddyber, at migrantarbejdere i nogle tilfælde får tilbudt bolig og måltider gennem arbejdet, hvilket gør det svært at sige fra.

"Mange af migrantarbejderne tager de jobs og arbejdsopgaver, som danskerne helst vil undgå. Og så finder de sig i mere end danske lønmodtagere, fordi de føler sig afhængige af deres arbejdsgiver og ikke kan se andre muligheder,” siger han.

Underrapportering af arbejdsulykker

Især når det kommer til arbejdsulykker blandt migrantarbejdere, er mørketallene store.

Det var det, der fik Laust Høgedahl og resten af forskerholdet bag rapporten sporet ind på emnet i sin tid. For mens de kunne se en overrepræsentation af migrantarbejdere i statistikkerne for dødsulykker, viste tallene til gengæld, at migrantarbejdere har færre arbejdsulykker end danske medarbejdere.

Det er meget almindeligt, at hvis du for eksempel brækker benet, så bliver du fyret og sendt hjem til Polen eller bliver sendt hjem i nogle dage, måske med løn, indtil du kan arbejde igen. Og så kommer det aldrig med i ulykkesstatistikken.

Laust Høgedahl
Lektor, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet

Sandheden tyder dog på at være lidt en anden, forklarer Laust Høgedahl. I rapporten vurderes det nemlig, at kun omkring hver femte arbejdsulykke blandt migrantarbejdere ender med at blive rapporteret.

“Det er meget almindeligt, at hvis du for eksempel brækker benet, så bliver du fyret og sendt hjem til Polen eller bliver sendt hjem i nogle dage, måske med løn, indtil du kan arbejde igen. Og så kommer det aldrig med i ulykkesstatistikken,” siger Laust Høgedahl.

Han understreger samtidig, at mørketallene omkring rapportering af arbejdsulykker er så store, at det er umuligt at sige med sikkerhed, præcis hvor mange arbejdsulykker, der går under radaren.

“Men der er ikke nogen tvivl om, at der er en stor underrapportering af arbejdsulykker. Alle migranterne fortæller, at de enten selv har haft en arbejdsulykke eller kender en udenlandsk kollega, der har haft en arbejdsulykke, uden det er blevet indrapporteret,” siger forskeren bag rapporten.

At underrapporteringen af arbejdsulykker er så massiv kommer bag på arbejdsgiverorganisationen DI Byggeri.

“Det er jo helt vanvittigt, hvis kun hver femte arbejdsulykke bliver anmeldt. Vores holdning er, at arbejdsulykker selvfølgelig altid skal indrapporteres, og derfor skal det her undersøges nærmere. I mellemtiden skal vi blive ved med at have fokus på ulykker og hjælpe virksomhederne med, hvordan det skal håndteres,” siger Mette Møller Nielsen, der er arbejdsmiljøchef i DI Byggeri.

Generelt er Mette Møller Nielsen overrasket over beskrivelserne af arbejdsforholdene i rapporten fra Aalborg Universitet.

“Rapporten viser en umenneskelighed, som jeg ikke havde regnet med at se. For det er ikke den virkelighed, vi oplever hos vores medlemmer. Det bliver vi nødt til at forholde os til og gøre noget ved,” siger hun.

Migrantarbejdere skal gemme sig for Arbejdstilsynet

På Christiansborg er Karsten Hønge (SF) og Victoria Velásquez (EL), der har kaldt ministeren i samråd, rystede over rapportens konklusioner.

Vi kan ikke påstå at have et velreguleret arbejdsmarked og velfærdssamfund, hvis så mange mennesker ikke får anmeldt en arbejdsulykke.

Karsten Hønge (SF)
Arbejdsmarkedsordfører

“Det er helt vildt. Vi vidste godt, at det var galt. Men ikke, at det var så galt. Vi kan ikke påstå at have et velreguleret arbejdsmarked og velfærdssamfund, hvis så mange mennesker ikke får anmeldt en arbejdsulykke,” siger Karsten Hønge, der er arbejdsmarkedsordfører for SF.

Hos Enhedslisten mener arbejdsmiljøordfører Victoria Velásquez, at der er brug for at gøre noget akut, hvis man vil tage hånd om problemet.

“Det gælder menneskers liv. Lige fra at folk snydes til forhold, der giver billeder af moderne slaveri til de manglende konsekvenser overfor de arbejdsgivere, der bryder loven,” skriver hun til Altinget.

Ifølge Karsten Hønge sætter rapporten en tyk streg under, at der er brug for yderligere handling for at sikre ordentlige arbejdsforhold for migranter. Derfor forventer han også, at beskæftigelsesminister kommer med et konkret udspil til, "hvordan man kommer det her til livs".

Arbejdsmarkedsordføreren fra SF peger særligt på, at man skal styrke tilsynene rundt på byggepladserne ved at lave flere tilsyn, der foregår på tværs af myndigheder, så både Arbejdstilsynet, Politiet, Skat og andre relevante myndigheder arbejder sammen.

Rapporten fra Aalborg Universitet peger nemlig på, at det er et udbredt fænomen, at migrantarbejdere bliver bedt om at stoppe med at arbejde og gå hjem, når Arbejdstilsynet kommer.

“Derfor er det vigtigt, at vi styrker en systematisk overvågning af de her virksomheder, hvor man kan lave tilsyn alle ugens dage og på alle tider af døgnet for at sikre, at virksomhederne ikke gemmer noget væk,” siger Karsten Hønge.

Også Victoria Velásquez efterlyser flere uanmeldte besøg på byggepladserne fra Arbejdstilsynet og fremhæver samtidig, at der skal være hårdere konsekvenser for arbejdsgiverne.

“Jeg håber, ministeren vil være med til, at vi kan få styrket migrantarbejderne ved at sikre, at de får mere information om deres rettigheder, og at vi får slået hårdt ned med hårde konsekvenser mod de arbejdsgivere, der gambler med deres helbred,” skriver hun til Altinget.