Debat

Uafgjort i tv-duel mellem Helle og Pia

ANMELDELSE: Kampen om dansk udlændingepolitik kan flytte tvivlerne, men to stærke partiformænd spillede uafgjort på DR. Døgnets tv-valgkamp anmeldes.
"Der står de så, de to ledende politikere. Har Pia Kjærsgaard - den mest magtfulde kvinde i Danmark de sidste ti år - fremtiden bag sig, hvor Thorning har den foran sig?"
"Der står de så, de to ledende politikere. Har Pia Kjærsgaard - den mest magtfulde kvinde i Danmark de sidste ti år - fremtiden bag sig, hvor Thorning har den foran sig?"Foto: DR
Rasmus Nielsen

Udgiver af Altinget.dk.
Født 7. oktober 1960 i København.

Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole juni 1983.

Redaktør af EF-Kommissionens nordiske blade 1983-85. Freelance Danmarks Radio 1984-89 (interviewprogrammet Hvorfor nu det?), TV 2/Lorry 1989-93: studievært, redaktør af Set & Sket og ansvarlig for Kommunevalg 1993. Studievært Kommunevalg 2001.

1994-99: Etableret og drevet folketingsredaktion for TV 2-regionerne. Forfatter til Folketingets rapport "Grundlovsdebatten 1999-2003", august 2003
Januar 2000- Startet og udgivet Altinget.dk.

2004: Journalisthøjskolens eJour-pris
2007: Den danske Publicistklubs Jubilæumspris
2010: Bordings Mediepris fra Danske Specialmedier
2015: Den danske Publicistklubs nystiftede Public Service-pris
2017: Bordings Særpris
2018: Den Berlingske Fonds Journalistpris

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
<img align="left" src="@nyimg=9307@" />Udlændingepolitikken er for alvor kommet ind i valgkampen, og det bliver spændende at se, om det endnu engang kan fremme Dansk Folkepartis andel af stemmerne.

Allerede fra valgkampens start indkaldte DF til pressemøde med krav om flere stramninger i udlændingepolitikken, men dengang druknede det i K/R-forlovelsen, der medvirkede til en udbredt opfattelse af, at hvad DF mener, det bliver mindre interessant efter valget.

I aftes tørnede dansk politiks to stærke damer, S-formanden Helle Thorning-Schmidt og DF-formanden Pia Kjærsgaard så sammen i DR-flagskibet TV Avisen kl. 21, nøgternt styret af værten Steffen Kretz på 5 minutter og 39 sekunder. Han ville vide, om udlændingepolitikken bliver lempet med Thorning som statsminister.

"Det monopol, som Dansk Folkeparti har haft på at bestemme alt i udlændingepolitikken de sidste ti år, det bliver ophævet, det øjeblik vi får et nyt flertal. Det bliver godt for Danmark, for så kan vi få udlændingepolitikken ind på midten igen af dansk politik," lægger Helle Thorning-Schmidt ud.

Dansk Folkeparti er i studiet for at give vælgerne indtryk af, at den såkaldte 24 års-regel står for fald, hvis et nyt flertal vinder valget, i hvert fald på sigt:

Fakta
Rasmus Nielsen, chefredaktør for og udgiver af Altinget.dk siden 2000. Redaktør af politik.tv2.dk 2004-2008. Redaktør TV 2-regionernes Christiansborg-redaktion 1994-1999. Studievært TV 2/Lorry 1990-1993 og valgaften 2001. Selvstændig tv-producent siden 1988.

Kilde: Altinget.dk
Foto:

"I har været med et langt stykke af vejen, men nu er der en opblødning. Der er meget turbulens i øjeblikket," siger Pia Kjærsgaard og henvender sig til Thorning:

"Du vil gøre dig afhængig af SF, som overhovedet ikke kan finde ud af, hvor de står, med De Radikale, som er lodret imod og altid har været det, og så Enhedslisten som bare vil åbne sluserne og have endnu flere til Danmark."

S-formanden er som en skuespiller, der husker sin instruktørs kommandoer og leverer sine replikker, så de sidder i skabet i første take. Men hun er mere end det: Hun er selve teaterchefen. Det signalerer hun også, så tag ikke fejl.

Rasmus Nielsen
Chefredaktør

Tvivlerne
Helle Thorning-Schmidt går på en knivsæg i studiet. Hun vil på den ene side stå fast på en stram udlændingepolitik, hvor få kommer til landet, men hvor vi i asylcentrene udviser mere humanisme ved at sørge for, at børnene højst kan sidde i seks måneder. Hun skal give vælgerne indtryk at, at der sker noget nyt med et nyt flertal, uden at grænserne åbnes på vid gab.

Pia Kjærsgaard understreger, at indvandring ikke kun er et spørgsmål om kultur, men også er en økonomisk byrde, vi er nødt til at tænke på under den finansielle krise.

Der er mange stemmer i disse spørgsmål. Dem, der kan hente flest blandt de 20-25 pct. af alle vælgere, der stadig er i tvivl, kan vinde valget.

Uafgjort
Der står de så, de to ledende politikere. Har Pia Kjærsgaard - den mest magtfulde kvinde i Danmark de sidste ti år - fremtiden bag sig, hvor Thorning har den foran sig?

Meget kan være anderledes om små to uger, hvor Thorning står til at blive Danmarks første kvindelige statsminister, mens Pia Kjærsgaard helt uvant sættes uden for indflydelse. Måske vil hun så i næste valgperiode overlade roret til Kristian Thulesen Dahl eller - mere offensivt - til Morten Messerschmidt.

Man sidder tilbage med en følelse af uafgjort i duellen.

Det er imponerende, hvordan det politiske og retoriske naturtalent Pia Kjærsgaard - trods en menneskealder i politik, som ville slide de fleste op - kan blive ved.

Og Helle Thorning-Schmidt er helt tydeligt i topform og leverer sine klare budskaber uden slinger. S-formanden er som en skuespiller, der husker sin instruktørs kommandoer og leverer sine replikker, så de sidder i skabet i første take. Men hun er mere end det: Hun er selve teaterchefen. Det signalerer hun også, så tag ikke fejl.

Bevarer æren
Steffen Kretz er på samme tid underspillet og nærværende. Modsat Jens Olaf Jersild, der bliver en aktør i sin egen ret, forsøger Kretz virkelig at give politikere plads til at forklare sig til benefice for vælgerne.

Et sted tager han dog ordet ud af munden på Helle Thorning-Schmidt, der bliver ved at tale, men til sidst må give sig. Hun bevarer æren og styrken i sit kropssprog, i det hun frem for resigneret at trække sig tilbage ud af billedet, som de fleste naturligt ville gøre, læner sig ind mod Pia Kjærsgaard som for at signalere:

-  Jeg er klar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Pia Kjærsgaard

MF (DF), fhv. formand for Folketinget, fhv. partiformand, DF
kontor (Købmandsskolen København, 1965)

Steffen Kretz

USA-korrespondent, DR, fhv. vært, DR
journalist (DJH 1988)

0:000:00