Uddannelsesforbundet om FGU: Største forandring i nyere tid

Vil politikerne på Christiansborg bakke egne målsætninger op med den nødvendige økonomi?

Hvordan lander den forberedende grunduddannelse, og hvad kommer der ud af overenskomstforhandlingerne?

Det er nogle af de centrale spørgsmål, Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, ser mest frem til at få svar på i det kommende år. Læs her, hvad formanden, som repræsenterer en bred vifte af lærere, ledere og vejledere på ungdomsuddannelser og sprogcentre, ellers har på skemaet i den kommende tid.

* Hvilke tre emner får særligt din opmærksomhed i den kommende politiske sæson?

Hvis man politisk ender med at vedtage en uddannelse, som nogenlunde ligner den, der er fremlagt nu, vil det formentlig betyde den største uddannelsespolitiske omorganisering, vi har set i nyere tid

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

1. Den forberedende grunduddannelse
”Det bliver spændende at se, hvordan uddannelsen kommer til at se ud. Men det er også væsentligt, hvordan støttefunktionerne rundt om den bliver. Det er tilsvarende vigtigt, hvordan man vil sikre et ordentligt, alment voksenuddannelsestilbud til de AVU-kursister, der er tilbage. Der er mange elementer i det, og forhandlinger bliver et absolut hovedfokus for os i efteråret.”

”Når forhandlingerne er ovre, kommer der først en lovgivningsproces og siden en implementeringsproces. Hvis man politisk ender med at vedtage en uddannelse, som nogenlunde ligner den, der er fremlagt nu, vil det formentlig betyde den største uddannelsespolitiske omorganisering, vi har set i nyere tid.”

Det (manglede midler, red.) er et problem i hele systemet, men det er helt specifikt et problem på erhvervsuddannelserne. Her er man særligt ramt af kombinationen af nedskæringer, øgede politiske ambitioner og færre elever

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

”Det er helt afgørende, at man holder sig for øje, hvilke unge mennesker, man laver tilbud til. Vi skal lave tilbud på de unges præmisser og ikke forfalde til systemtænkning, hvilket vi har for vane at gøre i Danmark.”

2. Økonomien i uddannelsessystemet
”Spørgsmålet er, om politikerne vil sikre en økonomi, som gør, at man kan opfylde sine egne ambitioner for uddannelsessystemet. Det kommer vi til at holde nøje øje med i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Hvis man vil fortsætte sin nedskæringspolitik, så må vi bare sige, at man kan ikke have højere ambitioner og samtidig rundbarbere systemet økonomisk.”

”Det er et problem i hele systemet, men det er helt specifikt et problem på erhvervsuddannelserne. Her er man særligt ramt af kombinationen af nedskæringer, øgede politiske ambitioner og færre elever. Man er nødt til at lave en gedigen saltvandsindsprøjtning, hvis man ønsker at leve op til sine ambitioner.”