Udsatte unge hopper ud på dybt vand i nyt forsøgsprojekt

”Det er noget af det bedste, jeg har besluttet mig for,” siger 22-årige Mads Gam Nielsen, der har været med i projektet NExTWORK, og fortsætter: ”Det har skubbet mig ud i det erhverv, jeg ved, at jeg er god til."

Mads Gam Nielsen var, efter han afsluttede VUC for et halvt år siden, på bar bund i forhold til, hvad han skulle. Derfor meldte han sig til at være forsøgskanin i projektet NExTWORK. Han er efter tre måneders praktik i Comwell blevet optaget på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, og selvom han til tider er træt af skolebænken, er han efter praktikken sikker på, at tjenerhvervet er noget for ham.

Sammen med 19 andre unge fra Roskilde er Mads blevet kastet ud i speeddating med virksomheder og ugentlige netværksmøder i projektet NExTWORK, som Rockwool Fondens Interventionsenhed står bag. Projektet tester en alternativ måde at få udsatte unge væk fra dagpengesystemet og gøre dem klar til arbejdsmarkedet.

Økonomisk gevinst
Rockwool Fondens Forskningsenhed har for nylig kortlagt, at syv til otte procent af en årgang bestående af 25-29-årige, der i længere perioder ikke er under uddannelse eller tilknyttet arbejdsmarkedet.

”Virksomhederne bliver sat ned i øjenhøjde med os unge, så det med at komme ud i praktik ikke virker så skræmmende. Det gjorde en kæmpe forskel at repræsentanterne fra firmaerne var så søde og imødekommende, så vi kunne spørge om alt og fik et ansigt på firmaerne.”

Mads Gam Nielsen.
Deltager i NExTWORK

Denne andel er udsatte i den forstand, at de er i risiko for aldrig at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det koster samfundet op mod 15 milliarder kroner årligt i offentlig forsørgelse og kommunal indsats. Derfor har Interventionsenheden i Rockwool Fonden sat sig for at teste, om et alternativ til kommunernes nuværende model til at beskæftige ledige unge kan få flere i gang og spare staten for penge.

Øjenhøjde
At lade de unge få mere indflydelse på, hvor de vil i praktik og at danne netværksgrupper er kernen i den nye model.

”Virksomhederne og de unge bliver sat over for hinanden som en slags speeddating,” fortæller Helene Bie Lilleør, der er chef for Interventionsenheden.

De to grupper består af henholdsvis 20 unge og 20 virksomheder – alle fra Roskilde. De danner henholdsvis et ’ungenetværk’ og ’virksomhedsnetværk’, der hver har en vejleder tilknyttet, som løbende mødes med hver af netværksgrupperne, men også faciliteter, at de to grupper mødes til denne form for speeddating, hvor virksomhederne og de unge hinanden snakker sammen på kryds og tværs. De unge skal fortælle, hvad deres interesser er, og hvordan de arbejder bedst, mens virksomhederne skal fortælle, hvad der er særligt ved at arbejde hos dem.

”Virksomhederne bliver sat ned i øjenhøjde med os unge, så det med at komme ud i praktik ikke virker så skræmmende. Det gjorde en kæmpe forskel at repræsentanterne fra firmaerne var så søde og imødekommende, så vi kunne spørge om alt og fik også et ansigt på firmaerne,” fortæller Mads Gam Nielsen.

Ud og svømme på dybt vand
Ungenetværket mødes fast en gang om ugen for at udveksle erfaringer. Her er idéen, at de ikke bliver sat på en skolebæk, men taler om dagligdagserfaringer i forbindelse med praktik, mødet med virksomheder og om, hvordan de kan lære af deres fejl. Netværksmøderne faciliteres af en ungevejleder, der også giver de unge individuel støtte når de eksempelvis står med et akut behov for hjælp til at holde fast i deres praktik.

”I den eksisterende virksomhedspraktik i kommunerne giver man op på den unge, hvis han ikke møder op i en uge. Her tager man ved lære. For nogen kan det være, at de blot skal lære at ringe og sige at de ikke kan komme,” forklarer Helene Bie Lilleør, der også må indrømme at hun og Rockwool Fonden må huske at holde fast i eksperimentets idé og netop lade de unge fejle.

”Da vi startede i Roskilde troede vi, at vi skulle forberede de unge på, hvordan man møder en virksomhed, så vi satte dem på en skolebænk i en uge. Men det var der en del af dem, som ikke gad, og så mødte de ikke op. Det ser vi som vores fejl, og vi vil nu justere introforløbet. For vi skal holde fast i eksperimentets idé. De skal have lov til at prøve at hoppe ud og svømme på dybt vand, så står vi klar med håndklædet, når de kommer ind,” siger Helene Bie Lilleør.

Virksomhederne gør en forskel
Udover møderne i ungenetværket mødes firmaerne i deres netværk en gang om måneden, for at udveksle erfaringer omkring, hvordan man eksempelvis håndterer, at en praktikant ikke er mødt op tre dage i træk, har været påvirket på arbejde, eller hvad man gør, hvis praktikanten er blevet smidt ud af sin lejlighed.

”De unge vi arbejder med har mange ting at kæmpe med, og fælles for dem er, at de har oplevet mange nederlag i deres liv. Men det gør en kæmpe forskel for de unge, at være på en praktikplads, og vi prøver at få virksomhederne til at forstå, hvor stor en forskel de egentlig er for de unge,” forklarer Helene Bie Lilleør.

Hun fortæller, at en af de unge undervejs i en praktikperiode blev hjemløs, og her gjorde virksomheden det muligt for ham at få en form for normalitet i hverdagen, bl.a. ved at kunne tage et bad på arbejdet. Han fortalte at virksomheden gav ham afgørende støtte i en svær periode, at praktikken gav struktur i hverdagen. Ungevejlederen kan fortælle sådanne ting videre til virksomheden, så de kan forstå, at de hjælper de unge på den måde.

Forankring i kommunerne
NExTWORK gør dermed op med, at det er jobcenteret, der finder praktikpladsen, og vil have de unge til selv at tage ansvar og være opsøgende i mødet med virksomhederne. De unge skal opleve på tæt hold, at der er virksomheder, der ser kvaliteter i dem og gerne vil have deres hjælp, og det skal tvinge dem til at sætte ord på, hvad de selv kan bidrage med, før praktikaftalen er i hus.

Bent Jørgensen (V), der står i spidsen for Roskilde Kommunes Beskæftigelses- og Socialudvalg, har været glad for samarbejdet med Rockwool Fonden og synes, at modellen går godt i spænd med det fokus, Roskilde har på at få et tættere samarbejde med virksomhederne.

”Det er mere ligeværdigt at gøre det på denne her måde. De unge kommer ud over klientgørelsen og får lov til at høre om virksomhederne og se, om der er noget for dem. I Roskilde har vi fokus på en højere grad af samarbejde mellem det offentlige og det private, og her får vi en tæt kontakt til virksomhederne,” lyder det fra Bent Jørgensen.

Fremtid for projektet
Planen i Roskilde er nu at skalere indsatsen op fra 20 til 120 unge i de kommende to år. Yderligere ventes Københavns Kommune at starte et NExTWORK-forløb op. Målet er at få så mange unge igennem forløbet, at der kan findes evidens for, om modellen bedre og billigere kan få unge væk fra offentlig forsørgelse, end jobcenterenes nuværende beskæftigelsesindsatser kan. Og på sigt – hvis resultaterne er gode nok – at modellen udbredes til flere kommuner.

”Selvom jeg ikke er ude i praktik længere og ikke kommer til alle møder, holder jeg kontakten med de andre i netværket. Jeg føler mig måske lidt forpligtet til at være med, for det har hjulpet mig utrolig meget, og jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har brug for det, så jeg håber virkelig NExTWORK kommer i gang med at hjælpe flere mennesker, der ikke kan hjælpe sig selv,” afslutter Mads.  

På nær fire unge, der er kommet videre i uddannelse eller job, har alle de unge i Roskilde valgt at fortsætte i NExTWORK, hvilket Rockwool Fonden ser som en succes, da ned unge i projektet kan være svære at fastholde. Fire nye unge er kommet til, og endnu en omgang speeddating mellem virksomheder og de unge er netop løbet af stablen med henblik på nye praktikaftaler.