Universitetsomkostninger steg 700 mio. kr. på to år

Hvor mange penge bruger universiteterne på lederlønninger og administration i dag sammenlignet med år 2000? Det spurgte SF's universitetsordfører Jonas Dahl videnskabsministeren om den 26. maj i år. Nu - næsten et halvt år senere - er svaret kommet fra Helge Sander (V) via en statistik fra Danske Universiteter, som dog kun indeholder oplysninger fra 2005 til 2007.

Tallene viser, at de samlede ledelses- og administrationsomkostninger for universiteterne er steget fra ca. 2 mia. kroner i 2005 til 2,7 mia. i 2007. En stigning på 25 procent. I samme periode er universiteternes omsætning steget med 21 procent, altså vokser omkostningerne hurtigere end indtægterne.

Stigning på 36 procent
Administrationsomkostningerne er delt i tre dele. Generelle ledelses- og administrationsomkostninger samt omkostninger til henholdsvis uddannelses- og forskningsledelse og administration. Især den generelle ledelsesdel skiller sig ud. Her er stigningen alene på 36 procent, mens stigningen for uddannelse er 21 procent og for forskning blot 11 procent.

"Jeg synes, det er forholdsvis højt, at man har brugt 700 mio. kroner mere på den generelle ledelses- og administrationskonto på to år. Den fortælling, vi fik fra videnskabsministeren i sin tid, var, at universitetsloven og universitetssammenlægningerne ville give færre omkostninger i form af administrative besparelser og øget synergi," siger Jonas Dahl, som nu vil dykke yderligere ned i tallene for at finde ud af, om det er øget ledelse og administration, der spiser universiteternes penge.

En række forklaringer
Tallene kommer dog ikke bag på Jens Oddershede, rektor på SDU og talsmand for de danske rektorer. Ifølge ham er der en række forklaringer på, at universiteternes samlede ledelsesudgifter er steget med 700 mio. kroner på to år.

For det første handler det ifølge Jens Oddershede om, at universiteterne hidtil har haft forskellige opgørelsesmetoder. Det har betydet, at nogle ledelses- og administrationsudgifter kan være konteret andre steder end under ledelsesposter.
"De seneste år har universiteterne dog nærmet sig hinanden i opgørelsesmetode. Vores kalkule er blevet mere sikker og fintmasket. Det betyder, at omkostninger bliver konteret de samme steder, og det giver sig udslag i, at udgifterne til ledelse og administration stiger, når vi opgør det," forklarer Jens Oddershede.

Mere administration
Forklaringen på de stigende udgifter ligger dog ikke kun i opgørelsesmetoder. Også efterdønninger af fusionerne og for eksempel øgede udgifter til etablering af techtrans-enheder, øget patentering m.m. suger godt af kassen, understreger Jens Oddershede.

"Desuden bliver der brugt rigtigt mange ressourcer på at lave redegørelser og evalueringer. Der kunne vi virkelig spare mange penge. Sådan noget som akkreditering af uddannelser betyder jo, at vi skal have flere medarbejdere ansat i vores administration," siger rektorformanden, som dog anerkender, at man for de penge forhåbentligt får bedre uddannelser.

"Så mere administration er ikke nødvendigvis altid af det onde," siger han.

Som nævnt er også universiteternes samlede indtægter steget i perioden med 21 procent. Det betyder, at administrationsprocenten - altså hvor stor en andel af indtægterne, der går til ledelse og administration - blot er steget fra 14,3 procent i 2005 til 15 procent i 2007.

Fakta:

Kilde: Danske Universiteter