Vælgernes bekymring over flygtninge daler

Ekkoet fra flygtningekrisen er ved at fortage sig i den danske befolkning.

Færre og færre vælgere vil nemlig udpege flygtninge og migranter som en af de vigtigste opgaver for EU lige nu.

Det viser en ny måling, som Norstat har foretaget for Altinget.

Sammenlignet med tilsvarende måling i august 2016 er andelen af vælgere, der ser flygtninge og migranter som det vigtigste fokusområde, faldet med 11 procentpoint.

Hvis flygtningekrisen blusser op igen, kan det ændre sig hurtigt igen.

Kasper Møller Hansen
Professor og ekspert i vælgervandringer fra KU

Flygtninge og migranter er dermed faldet mest blandt de politikområder, som vælgerne ser som værende EU’s vigtigste fokusområde.

Det politiske højspændte område er nemlig gået fra at være topprioritet for 65 til 54 procent af vælgerne siden august 2016.

Og det er kun ganske naturligt. Vælgerne reagerer på virkeligheden, mener professor og ekspert i vælgervandringer Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

”Billederne af flygtninge på motorvejen og alt ståhejet om smykkeloven er skubbet i baggrunden af andre ting. For efter at antallet af asylansøgere i Danmark er faldet markant i år i forhold til efteråret og vinteren 2015, har mediebilledet også ændret sig,” siger han.

(artiklen fortsætter under grafen)

Kan hurtigt vende
Men selvom antallet af asylansøgere i Danmark er faldet fra ca. 21.000 til ca. 6.000 fra 2015 til 2016, er antallet af nye asylansøgere til hele EU foreløbigt på samme niveau i 2016 som i rekordåret 2015. De er bare ikke kommet til Danmark.

Og op imod 200.000 migranter og flygtninge er ifølge EU-tal i Libyen, hvor de afventer muligheden for at krydse Middelhavet for at komme til Italien og derfra måske videre. Derfor kan billedet hurtigt ændre sig igen.

”Hvis flygtningekrisen blusser op igen, kan billedet ændre sig hurtigt. Vælgerne reagerer jo på virkeligheden,” siger Kasper Møller Hansen.

Flygtninge og migranter er dog fortsat det politikområde, som vælgerne helst ser, at EU har fokus på. Og ligesom i august 2016 kommer terrorbekæmpelse ind på en anden plads på vælgerdagsordenen.

”Det skyldes terrorangrebene rettet mod Europa, senest i Berlin. Og her kan EU spille en rolle. Samtidig er terror et spøgelse, der hele tiden er der og bekymrer mange,” siger han.

Derimod ligger Brexit, forbrugerbeskyttelse og økonomisk assistance til økonomisk trængte EU-lande langt nede på listen over vælgernes EU-dagsorden.

Miljø er højdespringer
Miljøområdet er uden tvivl højdespringeren siden målingen i august 2016 med en stigning på 12 procentpoint. Det svarer til et spring fra vælgernes 9. til 5. plads blandt alle politikområderne.

Således havde 14 procent af vælgerne miljø på deres top-3 over vigtigste EU-politikområder i august 2016, mens tallet er vokset til 26 procent i 2017.

Der har ikke været en stor europæisk miljøkrise, som umiddelbart kan forklare, at flere vælgere peger på miljø, lyder det fra Hjalte Kragesteen, der er redaktør af Altingets miljøportal.  

Han mener dog, at der ikke er noget underligt i, at en væsentlig del af danskerne mener, at EU bør fokusere på miljøspørgsmål:

”Der er bred politisk enighed om, at netop miljøområdet bør være en del af det europæiske samarbejde, også blandt de mere EU-skeptiske partier. Det handler om, at mange miljøproblemer er grænseoverskridende,” siger han og fortsætter:

"Det kan muligvis spille ind, at EU har kritiseret landbrugspakken hårdt, og at regeringen i november rettede ind. Måske har flere lagt mærke til, at EU på dele af det grønne område har ret meget at skulle have sagt."