Velfærdsturisme: S-spidskandidat kræver handling

Regeringens officielle linje er, at man bør nøjes med at se tiden an og følge udviklingen tæt. Men Jeppe Kofod (S) mener, at regeringen bør handle allerede nu.

"Jeg mener, at vi allerede nu bør indrette os på en måde, så vi kan beskytte vores dagpengesystem mod utilsigtet adgang. Det kan eksempelvis være den svenske model," siger Jeppe Kofod.

"Det kræver selvfølgelig, at vi er på juridisk sikker grund. Men jeg ved, at
beskæftigelsesministeren er stærkt optaget af det her," siger Jeppe Kofod.

Som tidligere beskrevet af Altinget.dk har Sverige en model, hvor man regner dagpengene ud fra den indtægt, man har haft i landet i et år inden ledighed. I Danmark beregnes dagpengene ud fra lønnen i tre måneder op til ledighed.

Denne svenske model er tilsyneladende ikke i strid med arbejdskraftens fri bevægelighed. Den spærrer ikke i sig selv for andre EU-borgeres adgang til dagpenge, men den betyder, at man modsat i Danmark skal have haft arbejde i lang tid, før man får adgang til den højeste dagpengesats.

Regeringen vil se tiden an
Jeppe Kofods holdning står i kontrast til regeringens udmeldinger fra europaminister Nick Hækkerup (S) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der begge har nøjedes med at sige, at regeringen vil følge udviklingen tæt.

"Vi bliver jo nødt til at forholde os til fakta i den her sag, og som det ser ud nu, er der ikke noget stort, samlet problem. Men vi kan også se, at antallet af EU-borgere, der modtager dagpenge, er steget - også mere end det, der kan forklares umiddelbart af krisen, og derfor følger vi selvfølgelig det her område tæt," sagde Helle Thorning-Schmidt tirsdag under Folketingets spørgetime.

Netop dagpengene er den ømme tå i diskussionen om den påståede risiko for velfærdsturisme. Politisk er der bred enighed om, at velfærdsturisme ikke er noget samfundsøkonomisk problem her og nu. Uenigheden går derimod på, hvor reel risikoen er for, at myten om velfærdsturisme kan blive til virkelighed.

Dagpenge er det svageste led
Her peger de fleste ligesom statsministeren på, at dagpengesystemet skiller sig ud som det umiddelbart svageste led i kæden.

Regeringen har for nylig fremlagt tal, der viser, at borgerne fra de 10 østeuropæiske EU-lande betaler over dobbelt så meget i skat, som de modtager i ydelser fra det offentlige.

Tallene viser også, at østeuropæerne relativt set ikke trækker mere på offentlige ydelser, end danskerne gør. Dog med undtagelse af et område: dagpengene.

Her har østeuropæerne faktisk overhalet danskerne, så de oftere får dagpenge, end danskerne gør. 4,9 procent af hele arbejdsstyrken i Danmark er på dagpenge, mens det gælder for 5,9 procent af borgerne fra de 10 østeuropæiske EU-lande.

Uforklarlig stigning
For få år siden var østeuropæerne ellers klart underrepræsenterede i dagpengesystemet. Men siden er der sket en voldsom stigning.

Fra 2009 til 2012 er antallet af østeuropæere i beskæftigelse i Danmark steget med lidt over 40 procent, men i samme periode er antallet på dagpenge blevet mere end firedoblet.

Selvom flere østeuropæere har fået beskæftigelse i Danmark, så kan det altså slet ikke forklare hele udviklingen med mange flere på dagpenge.

"Dagpengene er det område, som er mest værd at holde øje med, fordi der har været en uforklarlig stigning, som ikke kun skyldes krisen," siger Jeppe Kofod.

Han peger desuden på, at Danmark meget vel kan blive tvunget til at ændre på en afgørende regel, som i dag begrænser andre EU-borgeres adgang til danske dagpenge.

Danske regler under pres
I dag stiller de danske regler krav om, at en borger skal have arbejdet 296 timer (8 ugers fuldtidsarbejde) i Danmark inden for de seneste 3 måneder, før man er berettiget til dagpenge.

Men den såkaldte 296-timers regel er under pres fra EU. EU-Kommissionen har således anlagt sag mod Finland ved EU-Domstolen, fordi finnerne har et lignende krav, selvom de kun kræver,
at man skal have haft 4 ugers arbejde i landet, før man er berettiget til dagpenge.

Uden denne særregel vil andre EU-borgere være berettiget til dagpenge i Danmark fra dag et, hvis de har optjent retten til dagpenge ved at arbejde i et andet EU-land.

Derfor bør regeringen allerede nu se på alternativerne, mener Jeppe Kofod.

"Jeg er stor tilhænger af arbejdskraftens fri bevægelighed, men den må aldrig blive til arbejdsløshedens fri bevægelighed. Der skal være en form for optjeningsprincip. Man skal ikke kunne få danske dagpenge allerede efter få dages beskæftigelse her i landet," siger Jeppe Kofod.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

V: Regeringen sidder på hænderne
Hos Venstre er man klart mere enig med Jeppe Kofod (S) end med regeringen.

"Det bliver en kæmpestor udfordring for Danmark, hvis Finland taber den sag. Der er nødt til at være sammenhæng mellem rettigheder og pligter i det danske velfærdssamfund, ellers knækker opbakningen til det," siger Ellen Trane Nørby (V), der er politisk ordfører og V-spidskandidat ved EU-Parlamentsvalget.

"Derfor har vi også sagt til regeringen, at vi skal handle nu i stedet for at sidde på hænderne, sådan som regeringen gør. Vi bør gå ind og støtte Finland i denne sag. Her er regeringen tavs, fordi Vestager og Thorning, der er på jagt efter en toppost i EU-systemet, slet ikke er interesseret i at kæmpe for danske synspunkter," siger Ellen Trane Nørby.

R: Intet problem lige nu
Hos regeringspartiet Radikale afviser man, at der skulle være et problem med velfærdsturisme.

"Det afgørende for os er, at der ikke er et problem, som det ser ud nu. Men det er vigtig at holde øje med udviklingen, så vi kan justere vores velfærdsydelser, hvis det bliver nødvendigt. Det har vi gjort før, og det skal vi blive ved med," siger EU-ordfører Camilla Hersom (R).

Hun mener ikke, at sagen mod Finland nødvendigvis er en umiddelbar trussel mod det danske dagpengesystem.

"Jeg ved ikke, om man kan drage en direkte parallel til det finske system, så det er for tidligt at sige noget om. Men jeg kan slet ikke forestille mig, at man når frem til en afgørelse, hvor man kan få dagpenge fra dag ét. Det ligger uden for min forestillingsevne," siger Camilla Hersom.