Zelenskyj: ”Ingen er villige til at kaste sig ud i en verdenskrig. Det er logisk”

Ukraine forstår godt den frygt, som forhindrer Nato i at optage landet straks, siger præsident Zelenskyj. Men hans opfattelse af alliancens betingelser er, at det vil ske, så snart der igen er fred i landet.

Onsdag holdt Volodymyr Zelenskyj tale for de forsamlede ledere fra Nato-landene, herunder Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, og USA's præsident, Joe Biden.
Onsdag holdt Volodymyr Zelenskyj tale for de forsamlede ledere fra Nato-landene, herunder Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, og USA's præsident, Joe Biden.Foto: Doug Mills/AFP/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

VILNIUS: Den ukrainske leder kan godt forstå den frygt for atomkrig med Rusland, som lige nu forhindrer Vesten i at åbne Nato for Ukraine. Men så skal det også ske straks efter krigen, siger Volodymyr Zelenskyj.

”Vi forstår, at nogle er bange for at tale om medlemskab nu. For ingen er villige til at kaste sig ud i en verdenskrig. Det er logisk og forståeligt,” siger præsidenten i forbindelse med det første møde i et nyskabt Nato-Ukraine Råd under alliancens topmøde i Litauen.

”Vi forstår godt, at Ukraine ikke kan blive medlem af Nato, så længe krigen fortsætter på vores territorium,” siger Zelenskyj, som før sin ankomst til topmødet tirsdag ellers havde betegnet Natos tøven som ”absurd”.

Nu da de 31 allierede landes ledere har vedtaget en pakke med langsigtet støtte til Ukraine – og de store industrilande i G7 er på vej med endnu mere – er den ukrainske præsident mere forsonlig i sin retorik.

”Vi ville gerne have en klar invitation. Men det vigtigste er, at vi gør fremskridt. Man skal huske, at vi lever under anderledes betingelser end jer. For os handler det om overlevelse. Vi betaler den ultimative pris for, at verdens sikkerhedsorden er i fare,” siger Volodymyr Zelenskyj.

”Nato har brug for os, ganske som vi har brug for Nato. Jeg føler mig overbevist om, at Ukraine vil komme ind i Nato efter krigen. Nu hører vi, at Ukraine kan blive medlem, når betingelserne er opfyldt. Min forståelse er, at det er, når der igen er sikkert på vores territorium,” siger han. 

Læs også

Forskellige forståelser

Dermed afslører Ukraines leder sin helt egen tolkning af, hvad det vil sige, at landet kan blive medlem, ”når de allierede er enige om det og betingelserne er opfyldt,” som der står i Natos kommuniké.

Allerede tirsdag gjorde generalsekretær Jens Stoltenberg det ellers klart, at de omtalte ”betingelser” vil omfatte meget andet: både militær kapacitet, institutionel stabilitet og retssikkerhed – herunder bekæmpelse af korruption i Ukraine.

Indtil krigen er overstået, og indtil det på et tidspunkt derefter bliver muligt at lukke landet ind i Nato, så vil Ukraine kunne nyde godt af en række nye løfter om langsigtet støtte fra USA, Canada, Japan og de største europæiske lande.

Støttepakker på vej

Både Tyskland, Frankrig og USA har desuden under topmødet annonceret store, nye bilaterale støttepakker.

”Vi må sørge for, at der er tilstrækkelige sikkerhedsgarantier efter krigen, så historien ikke gentager sig selv. Beslutningerne her i Vilnius markerer et nyt kapitel i Natos forhold til Ukraine,” siger generalsekretær Jens Stoltenberg.

Den udvikling kvitterer Zelenskyj også for:

”Den bedste sikkerhedsgaranti for Ukraine er at blive medlem af Nato. Men på vejen til medlemskab af Nato vil disse forskellige sikkerhedsgarantier være meget vigtige,” siger han i Vilnius.

Flere af de vesteuropæiske lande har ligesom Danmark og Tyskland i løbet af topmødet understreget, at den store støtte til Ukraine ikke må føre til, at Nato kommer i krig med Rusland.

”Vi er ikke selv i krig med Rusland. Vi støtter fuldt ud Ukraine i denne krig mod Rusland, men vi må ikke blive selv part i den. Hvis vi gik i krig med Rusland, så ville det ikke være godt for vores sikkerhed, og det ville heller ikke være godt for Ukraine,” siger for eksempel den belgiske regeringsleder, Alexander De Croo.

Kreml bliver provokeret

Nato-landenes todages topmøde i Litauens hovedstad foregår tæt på grænserne til Hviderusland og Rusland, og det bliver fulgt meget tæt fra Moskva.

Selv om Ukraine ikke har fået nogen endelig garanti for medlemskab af Nato denne gang, så opfatter Kreml tydeligvis alle de nye løfter som endnu en provokation.

”Hvorfor kan den væbnede konflikt i Ukraine ikke afsluttes? Svaret er meget enkelt – den vil fortsætte, indtil Vesten opgiver planerne om dominans og holder op med at være besat af at ville have Rusland til at lide et strategisk nederlag overfor deres marionetter i Kyiv,” siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, ifølge Deutsche Welle til den indonesiske avis Kompas.

”Der har ikke været noget tegn på ændring i deres position, og vi ser, hvordan Amerika og dets kumpaner fortsat pumper våben ind i Ukraine for at presse Zelenskyj til at fortsætte med at kæmpe,” siger Lavrov.

Den kritik tilbageviser Nato-chef Jens Stoltenberg:

”Der er en krig i gang i Europa, så der findes ingen risikofri handlinger for Nato. Men den største risiko for os er, hvis Rusland vinder krigen. Det ville være tragisk for Ukraine, og det ville være farligt for os,” siger han:

”Rusland har været imod hver eneste udvidelse af Nato. Vi kan ikke give russerne vetoret over Natos udvikling.” 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Volodymyr Zelenskyj

Præsident, Ukraine
jura (Kyivs Nationale Økonomiske Uni.)

Sergei Lavrov

Udenrigsminister, Rusland

Jens Stoltenberg

Generalsekretær, Nato, fhv. statsminister, Norge
cand.oecon. (Oslo Uni. 1987)

0:000:00