Andelsboliger blev omdrejningspunkt for førstebehandling af omstridt boliglov
HUSLEJESTOP: Lovændringen vil ramme andelsbolighaverne, forringe boligmassen og skade beskæftigelsen. Sådan lød det fra blå blok under førstebehandling af omstridt lovforslag. Radikale åbnede dog op for bredere forlig.
Maria Neergaard Lorentsen
JournalistVi ønsker en boligudvikling og et boligmarked, som er blandet, og til en økonomi, som ikke har en skævvridning, så normale folk kan betale for at bo her
Henrik Møller
Boligordfører (S)
"Tak for debatten, vi er jo kommet vidt omkring. Hvem må eje boliger, hvad mener vi om andelsboliger, 'Huset på Christianshavn' og mange andre ting."
Sådan indledte boligminister Kaare Dybvad (S) sin tale i Folketinget tirsdag 28. april.
Folketinget er genåbnet på fornyede præmisser i lyset af coronaens lockdown, og noget af det første på dagsordenen var førstebehandling af en række lovforslag mod udenlandske boligspekulanter.
Paragraf 5, stk. 2, i boligreguleringsloven
Paragraffen tillader, at udlejer ved genudlejning kan regulere og hæve huslejen markant efter forbedringer af boligen i forbindelse med fraflytning. Udlejeren kan nemlig flytte huslejen ud af den restriktive boligreguleringslov og over i lejeloven. Det betyder, at boligen kan udlejes efter det lejedes værdi, der er markant højere.
Kampen om paragraffen
Udenlandske investorer såsom kapitalfonden Blackstone har de seneste år gjort deres indtræden på det danske boligmarked, hvilket har været med til starte debatten om en afskaffelse eller ændring af paragraffen.
Aftalen
31. januar indgik boligminister Kaare Dybvad en aftale med SF, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti om en ændring. Lovforslaget blev tirsdag førstebehandlet i Folketinget.
Tre lovforslag:
L176: Forslaget indfører et grønt energikrav, så der først kan gennemføres forbedringer efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, når ejendommen er bragt op på energiklasse C, eller når energiforbedringer har løftet ejendommens energiklasse mindst 2 niveauer. Forslaget indeholder endvidere regler om mulighed for fastfrysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme for at skærme andelene imod værdifald.
L177: Forslaget indfører en karensperiode for en ny udlejer, så der, efter en boligudlejningsejendom har skiftet ejer, først kan opkræves husleje efter § 5, stk. 2, i nye 5, 2-lejemål efter 5 år. Der foreslås endvidere et grønt incitament, så karensperioden ikke skal gælde, når en ejendoms energiklasse hæves med mindst 3 niveauer eller energiforbedres for mindst 3.000 kr. pr. m2. Forslaget indeholder tillige regler om, at ejendomme, som tilhører andelsboligforeninger, generelt er fritaget for karensperioden.
L178: Forslaget sætter en begrænsning for, hvor meget huslejen efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, kan stige ved at fjerne den såkaldte margin for det lejedes værdi, som muliggør, at lejen kan fastsættes til et beløb, som ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi. Fremover kan lejen ikke overstige det lejedes værdi. I forslaget indgår endvidere en række ændringer, som har til hensigt at styrke lejernes position og huslejenævnenes funktion, navnlig i forbindelse med behandling af sager om forbedringer ifølge § 5, stk. 2.
By og Bolig
