I emnelinjen til Altinget: By og Bolig's nyhedsbrev, blev Ellen Højgaard Jensen citeret for at: "Det er ikke landsbyer, der har en fremtid", det var en fejl, der skulle have stået: "Det er ikke alle landsbyer, der har en fremtid". Altinget beklager fejlen.

Af Ellen Højgaard Jensen
Direktør i Dansk Byplanlaboratorium

Vi kender alle billedet: husene står og forfalder, haverne bliver ikke holdt, tagene er utætte og skimmelen breder sig. Mange steder er markedet reelt brudt sammen. Det trykker priserne, og det skæmmer hele gaden, så man risikerer en ond spiral. Den skal brydes.

Det er ikke første gang, at problemstillingen adresseres. Byplanlaboratoriet har selv været med til at udvikle scenarier for den tidligere regering. Her dristede vi os til at sige, at det ikke er alle landsbyer, der har en fremtid. Nogle af dem skal udtyndes og omdannes, så husene igen ligger attraktivt. Og enkelte skal måske transformeres til landbrugsjord eller natur. Vi så en særlig problemstilling dér, hvor husene er placeret tæt på landevejen i de såkaldte vejkantsbyer. Vi opfandt et nyt ord det år, men min analyse er, at vi bare sagde det, som alle vidste.

Jeg blev derfor meget glad, da jeg blev inviteret til at sidde i regeringens landsbyudvalg. I sidste uge afleverede vi så 17 anbefalinger til erhvervsminister Brian Mikkelsen(K). Jeg er sikker på, at ministeren med dem har et godt grundlag til at skabe balance i landdistrikterne. Vi har haft kort tid og har ikke løsninger på alle problemerne, men der er bestemt noget at bygge videre på.

Planer uden penge er sjældent særligt effektive. Derfor har vi dristet os til at foreslå, at nedrivningspuljen udvides. Samtidig bør den suppleres med byfornyelse, så landsbyerne kan forskønnes. Det har tidligere vist sig at være et rigtig godt redskab, der bør tages op af skuffen igen. Alt i alt er der tale om mange penge. Men brugt fornuftigt så er de rigtig godt givet ud. 

Ellen Højgaard Jensen
Direktør i Dansk Byplanlaboratorium

Staten skal investere i fremtiden
Planer uden penge er sjældent særligt effektive. Derfor har vi dristet os til at foreslå, at nedrivningspuljen udvides. Samtidig bør den suppleres med byfornyelse, så landsbyerne kan forskønnes. Det har tidligere vist sig at være et rigtig godt redskab, der bør tages op af skuffen igen. Alt i alt er der tale om mange penge. Men brugt fornuftigt så er de rigtig godt givet ud. Jeg har haft den glæde at besøge tidligere byfornyelsesprojekter i danske landsbyer og kan fortælle, at byfornyelsen faktisk virker. Statens Byggeforskningsinstitut har også vist, at de offentlige midler fører mange private investeringer med sig. Men udvalget tilskynder også til nedrivning på andre måder. Vi foreslår, at boligjobordningen kan benyttes til nedrivning, og at der oprettes en nedrivningspulje, der gør det muligt at rive ned ét sted mod at få mulighed for at opføre et andet. Alt i alt på en sådan måde at der rives mere ned, end der opføres.

Kommunerne skal planlægge strategisk
Forudsætningen er, at der planlægges helhedsorienteret og langsigtet i kommunerne. Omdannelsen af de danske landsbyer er en af de største planlægningsopgaver i øjeblikket. Vi foreslår at forpligte kommunerne til kommuneplanerne skal indeholde en strategi for landdistrikterne og landsbyerne, og vi introducerer en model for fire forskellige landsbytyper.

Urbaniseringen betyder, at nogle landsbyer forfalder, mens andre er selvbærende og levedygtige. Udvalget har i sit arbejdet udviklet en model, hvorefter kommunerne kan karakterisere og vurdere levedygtigheden. Den er et godt redskab for deres strategiske arbejde. Det skal være transparent, hvor der investeres, hvor der udtyndes, og hvor landsbyerne langsomt overgår til spredt bebyggelse i det åbne land. Kommuner, der kan forudse befolkningstilbagegang, må se realiteterne i øjnene, hvilket der er flere og flere, der gør. Men de skal også understøttes af staten. Der er god fornuft i at planlægge for kvalitet og gode levevilkår for dem, der rent faktisk bor i landsbyerne i dag. Der er mange ildsjæle – og de skal støttes. Samtidig skal markedet rettes op, så det igen bliver sikkert at investere. Det kræver udtynding.

Vi har prøvet det før
Det er svært at tro, men i 90'erne var der massive problemer i storbyerne. København var ved at gå fallit, boligforholdene var virkelig ringe, og investeringslysten lav. Dengang brugte staten og kommunen tocifrede milliardbeløb på at rive ned, tynde ud og skabe gode boliger og byrum. Samtidig lagde kommunen en overordnet plan for indsatsen. Vi har faktisk en masse redskaber, vi kan genbruge. Nu håber jeg, at turen er kommet til landsbyerne. Vi kan ikke være andet bekendt.