Danske Byggecentre: Vi skal energieffektivisere os ud af krisen

Vinteren bliver lang, mørk, kold og dyr. Sådan har budskabet længe været, når danskerne tændte for tv’et og hørte om de hastigt stigende energipriser. Historier om familier, der af nød slukker lyset og varmen, har længe fyldt i medierne.

Som reaktion på prisstigningerne har politikerne udskrevet varmechecks og sænket elafgiften, men hvorfor er vi kommet så vidt? Svaret er, at man fra offentlig side alt for længe har haft en laissez faire holdning til energimærkerne af den danske boligmasse.

Man har haft fokus på at skaffe energi og alt for lidt fokus på at spare på energien. Løsningen på danskernes høje varme- og energiregninger er derfor, at vi skal energieffektivisere os ud af krisen. Jo mindre energi vi bruger, desto mindre bliver danskernes varmeregning. Det er både godt for klimaet og husholdningsbudgettet.

Den danske boligmasse står for cirka 40 procent af samfundets samlede energiforbrug og heraf udgør opvarmning cirka 30 procent. Dykker vi længere ned i tallene og kigger på de energimærkede private boliger, har cirka 30 procent et energimærke i den lave ende altså E, F og G.

I de kommunale bygninger er omfanget endnu værre. Her har syv ud af ti kommunale bygninger et dårligt energimærke, mellem D og G. Der er altså en kæmpe gevinst ved at energieffektivisere boligmassen. Både den private og den offentlige.

Brug for flere incitamenter
Energimærkerne i den private boligmasse skal løftes ved incitaments- og tilskudsordninger. (Gen)indførelsen af et forhøjet grønt håndværkerfradrag vil være et fremragende incitament for boligejerne til at fremskynde de energieffektiviseringer af boligen, der ellers har ligget på vippen.

Hvis vi derudover skal ramme de af boligejerne, der ikke havde tænkt sig at energieffektivisere deres bolig, bør vi kigge på at øge midlerne i bygningspuljen. Bygningspuljen udmærker sig ved at være utrolig populær. Sidste gang puljen åbnede blev midlerne brugt på under et døgn, og størstedelen af puljen gik til støtte af projekter, som ellers ikke ville være foretaget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet antager selv, at 70 procent af puljen går til projekter, som ellers ikke ville være foretaget, hvis ikke der var ydet tilskud fra bygningspuljen.

Som reaktion på prisstigningerne har politikerne udskrevet varmechecks og sænket elafgiften, men hvorfor er vi kommet så vidt?

Palle Thomsen

De kommunale energimærker skal først og fremmest løftes via en national strategi for energieffektiviseringer. Her er det oplagt at følge anbefalingerne og sætte et mål om, at tre procent af offentlige bygninger energirenoveres årligt.

Målet skal sikres med krav og regulering. Derudover kan vi sætte ekstra skub i energirenoveringen ved at hæve anlægsloftet, så de kommuner, der kan og vil effektivisere deres bygninger, har mulighed for det.

Lykkes vi med at hæve både de private og offentlige energimærker, kan vi se ind i en fremtid med mindre energiforbrug og lavere udgifter.

Besparelsen er både i de private hjem, hvor husholdningerne fremover vil have flere penge til sig selv. Men det er også i kommunerne, hvor besparelser i energiudgifterne kan bruges på velfærd og andre goder til borgerne. Derudover kan vi være med til at sikre jobs i den danske byggebranche.