Ejendomsforeningen: Overgangsordning bør omfatte erhvervsvirksomhederne

Af Morten Østrup Møller
Juridisk direktør i Ejendomsforeningen Danmark

Det er glædeligt, at regeringen har indgået en boligskatteaftale, der gør, at vi kan komme rigtig i gang med at få udviklet det nye ejendomsskattesystem på erhvervsområdet. 

Det er en bred aftale, hvor regeringen har valgt et markedskonformt vurderingssystem og samtidig sikret sig, at der er lavet en overgangsordning for grundskatterne. 

Langt hen ad vejen mener vi derfor, at det er en god aftale

Dog undrer det, at de overgangsordninger, der skal sikre tryghed for alle, ikke gælder for dem, der driver erhvervsvirksomhed. I regeringens forlig fremgår det nemlig, at dækningsafgiften ikke omfattes af en overgangsordning (skatterabat). 

Det betyder, at erhvervslejerne, som betaler dækningsafgiften, fra den ene dag til den anden kan komme til at stige i dækningsafgift, når de nye vurderinger kommer.

Der er nemlig ikke en overgangsordning, der sikrer en fornuftig overgang til det nye system for dækningsafgiften. Det er meget mærkværdigt, når regeringen samtidig har meldt ud, at Danmark har brug for vækst og investering.

Morten Østrup Møller
Juridisk direktør i Ejendomsforeningen Danmark

Der er nemlig ikke en overgangsordning, der sikrer en fornuftig overgang til det nye system for dækningsafgiften. Det er meget mærkværdigt, når regeringen samtidig har meldt ud, at Danmark har brug for vækst og investering. Det er trods alt virksomhederne, som i sidste ende bidrager til den samlede økonomiske vækst i Danmark. 

Derfor er det helt naturligt, at virksomhederne også sikres i skatteaftalen. En anden mulighed er helt at afskaffe dækningsafgiften. 

En kortvarig glæde
I 2016 sendte 41 kommuner tilsammen regninger ud på 2,4 milliarder kroner i dækningsafgift på private forretningsejendomme. 37 kommuner opkræver dækningsafgift i 2017. Men glæden kan for disse kommuner vise sig at være kortvarig. 

Vælger kommunerne at opkræve en høj dækningsafgift, får kommunen på den korte bane nok en højere indtægt. Men på den lange bane kan afgifterne være med til at afholde ejendomsinvestorerne og resten af erhvervslivet fra at investere i den pågældende kommune. 

Vælger erhvervslivet at søge nye græsgange, kan det være en dyr fornøjelse for de kommuner, der mister en stor arbejdsplads. Og der er heldigvis nogle kommuner, der allerede har fået øjnene op for, at det er værd at holde på erhvervslivet. 

Fire kommuner har her i 2017 valgt helt at afskaffe dækningsafgiften, mens 18 kommuner har sænket dækningsafgiften. Sammenlagt er der 61 ud af 98 kommuner i Danmark, som ikke opkræver dækningsafgift. 

Positive spiraler frem for negative
Ejendomsforeningen Danmark har netop været i dialog med Frederikssund Kommune, der fjernede dækningsafgiften sidste år. 

Borgmesteren mente, det var mere rentabelt for kommunen, at erhvervslivet brugte pengene på at skabe arbejdspladser i Frederikssund frem for at betale en særskat til kommunekassen. Denne kommune er et glimrende eksempel på, hvordan det er muligt at understøtte den lokale udvikling og skabe positive spiraler frem for negative. 

Den tankegang kunne regeringen lade sig inspirere af, hvis deres mål er at skabe et Danmark i vækst. Beskatningen af det danske erhvervsliv bør sænkes for at øge incitamentet til at drive erhvervsvirksomhed og dermed skabe økonomisk vækst, som vil gavne os alle.