Temadebat: Den nye boligskatteaftale

DEBAT: Fremtidens boligskat er faldet på plads. Men er alle glade for den nye aftale? Det har Altinget spurgt en række aktører om.

Efter lang tids tovtrækkeri er regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale er blevet enige om fremtidens boligbeskatning i en ny boligskatteaftale.

Den introducerer blandt andet et såkaldt knæk i ejendomsværdiskatten på boliger over 7,5 millioner kroner og en indefrysning af grundskyldsstigningen frem mod 2021.

Men er aftalen god for andre end boligejerne? Og hvad er det vigtigt, at der kommer fokus på i det videre arbejde?

Det har Altinget spurgt en række forskellige aktører om.

Mød panelet her:

Rune Lund (EL)

Skatteordfører. Rune Lund har været medlem af Folketinget 2005–2007 og igen fra valget 2015. Han er tidligere økonomisk konsulent i Gladsaxe Kommune.

Louise Schack-Elholm (V)

Skatteordfører. Har repræsenteret Venstre i Folketinget siden 2007. Hun er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Har tidligere arbejdet som analytiker i PensionDanmark.

John Brædder, Guldborgsundlisten
Borgmester i Guldborgsund Kommune siden 2010. Valgt igennem lokallisten Guldborgsundlisten. Blev første gang valgt til kommunalbestyrelsen i 2002. Er ligeledes gårdejer.

Jacob Isaksen
Boligøkonomisk analytiker i Nykredit. Er tidligere økonom i Danmarks Nationalbank. Er cand.oecon. fra Aarhus Universitet.

Jesper Larsen
Cheføkonom i Lejernes Landsorganisation. Jesper Larsen er uddannet cand.polit. og har i mange år beskæftiget sig med både boligøkonomi og lejeret. Har en fortid som underviser i økonomi på CBS og på Folkeuniversitetet.

Torben Christensen 
Direktør i Ejendomsforeningen Danmark, hvor han siden slutningen af 2009 har bestredet posten. Han er uddannet cand.scient.adm. og businesscoach. Han har haft forskellige ledende stillinger og været lobbyist i Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri.

Curt Liliengreen
Direktør i Boligøkonomisk Videnscenter. Har været ansat i Entreprenørforeningen 1979–2002, fra 1988 som cheføkonom. Har derudover arbejdet som administrerende direktør i Byggeriets Evaluerings Center og som rådgiver for direktionen i Realdania.

Forrige artikel Nykredit-analytiker: Nu kan boligejeren endelig lægge et budget Nykredit-analytiker: Nu kan boligejeren endelig lægge et budget Næste artikel Ejendomsforeningen: Skatteaftalen er afgørende for nye ejendomsvurderinger Ejendomsforeningen: Skatteaftalen er afgørende for nye ejendomsvurderinger