Ældre Sagen: Dette bør taskforcen for civilsamfundet diskutere

Af Lars Linderholm
Frivilligchef i Ældre Sagen

ForeningsDanmark er grundstenen for frivillighed i Danmark. Det er i idrætsorganisationer, i de lokalhistoriske arkiver, hos spejdere og skolebestyrelser, at vi primært er frivillige.

Foreninger er gode til at engagere på tværs af køn, alder og uddannelse. Det kræver meget mere af frivilliges kvalifikationer, hvis de er uden for organisationernes trygge havn. Trygge i forhold til oplæring, uddannelse og støtte. Så en civilsamfundsstrategi løsrevet fra organisationer gør det sværere at få flere med.

Et andet tungt argument for foreningsmodellen er, at den holder. Den er billig, og den er stærk. Nye initiativer som Venligboerne, Cykling uden Alder og Fødevarefælleskaber bevæger sig alle fra løs ramme til meget mere formaliseret organisering. Simpelthen fordi organisering er nødvendig, og resultaterne giver større og bedre effekt.

Støt et blomstrende civilsamfund
I dag er der 68 frivilligcentre i Danmark. Frivilligcentre støtter de lokale frivillige foreninger og initiativer. De har eksperter, mødelokaler og bygger lokale netværk. Alle kommuner bør have et frivilligcenter. Vel at mærke et frivilligcenter, der er uafhængig af kommunen og med en solid grundfinansiering.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde i Odense bør spille en endnu større rolle som formidlingscenter og kursusudbyder. De skal tilbyde kurser i alle landsdele. Kurser til de mange små lokale frivilligorganisationer, der ikke har en landsorganisation i ryggen. Center for Frivilligt Socialt arbejde skal være dem, der samler og spreder den viden, der findes på området.

I en ny civilsamfundsstrategi skal der være frivillige mennesker i hver en afkrog af Danmark, der brænder for at gøre noget for andre.

Lars Linderholm
Frivilligchef, Ældre Sagen

Ligeledes skal forskning styrkes. Den forskning, der foregår på RUC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, SFI m.fl., er vigtig for, at udviklingen af frivilligheden i Danmark foregår på et oplyst grundlag. Ellers bliver det ideologi, mavefornemmelser og tidens trend, der afgør, hvor penge og støtte havner.  

Sociale problemer skal løses i fællesskab
Frivillige hjælper til med at løse tunge sociale problemer. Hjem til Alle alliancen hjælper unge ud af hjemløshed. De unges problemer er ikke kun et spørgsmål om tag over hovedet, men de har også brug for støtte til job, uddannelse, sundhed og til at få venner.

Tilsvarende har vi Folkebevægelsen mod Ensomhed – på en dyster baggrund: 212.000 voksne og 22.000 børn er ensomme. Når du er ensom, trives du dårligt, og du bliver syg. Sundhedsstyrelsen har således anslået, at ensomhed koster samfundet 7-8 milliarder kroner om året.

En lang række mennesker fra organisationer, erhvervsliv og det offentlige arbejder hårdt på at forebygge og afhjælpe ensomhed. Folkebevægelsen mod Ensomhed kan blive endnu større og hjælpe endnu flere. Samtidig skal vi forbedre Danmark til et mere rummeligt og inviterende fællesskab, hvor alle føler sig værdsat og i stand til at være med.

Når vi arbejder sammen på tværs af sektorer for at finde gode og varige løsninger på store samfundsmæssige problemer som f.eks. ensomhed, så rykker det. Der er ikke nødvendigvis bonus her og nu. Det kan vare 15 år eller mere, før vi ser resultater. Men det er vejen frem, hvis vi skal løse nogle af de store samfundsproblemer som sundhed, uddannelse og integration. Fonde som RealDania, Helsefonden og Nordea-fonden er allerede begyndt at støtte den type initiativer. Det offentlige bør følge med.

Frivillige i hver en afkrog
Vi skal have et frodigt blomstrende civilsamfund i hele Danmark. Mens kommuner centraliserer, skal civilsamfundet gøre det stik modsatte. Det frivillige skal foregå der, hvor vi bor. Ellers bliver det kun for dem, der har tid, råd og mulighed for at deltage.

I en ny civilsamfundsstrategi skal der være frivillige mennesker i hver en afkrog af Danmark, der brænder for at gøre noget for andre. Og det kan kommunerne støtte ved at give tilskud til kørsel og gode lokaler, så det bliver lettere at hjælpe andre.

Pårørende skal hjælpes
Foreninger spiller den vigtigste rolle i organiseringen af frivillige. Men et ofte overset problem, når vi diskuterer velfærd og civilsamfund, er pårørendes rolle.   

Mere end 750.000 af os danskere over 18 år hjælper en eller flere syge ældre mennesker. De fleste af os hjælper gerne, men 44 procent oplever, at det er nødvendigt at hjælpe, fordi det offentlige ikke hjælper nok. Som pårørende hjælper vi typisk i mange år. Hjælpen er helt uvurderlig for dem, vi hjælper, men har også en kæmpestor samfundsøkonomisk betydning.

Når vi hjælper i længere tid, slider det på vores helbred og påvirker vores arbejde og vores livskvalitet. Men der er ikke rigtig nogen til at hjælpe os, der hjælper. Støtte til pårørende er tilfældig og tager ofte kun udgangspunkt i den syge og ikke også i den pårørende. Vi skal skrue op for lyset på de pårørende, så de ikke slider sig selv op, mens de hjælper deres nærmeste.

En ny civilsamfundsstrategi bør forpligte kommunerne til at hjælpe pårørende og ansætte pårørendevejledere, der kan rådgive og tilbyde netværk og kurser.

Vi bør også have et nationalt videnscenter for pårørende, som skal indsamle viden om og dele erfaringer om, hvad der er bedst til at støtte pårørende. 

Vi ønsker den nye taskforce held og lykke med arbejdet – og bidrager gerne undervejs. 

Kilder

•  “Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012”, Torben Fridberg, Lars Skov Henriksen, SFI 2014
• Marshall Ganz: Keynote: Collective Impact forum, Boston May 24. 2017.
• ”Folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for demokratisk deltagelse”, Bjarne Ibsen, Karsten Østerlund, Hans-Peter Qvist: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund 2015