Alternativet: Ny tærskel for Københavnerforslag vil forhåbentlig styrke det lokale demokrati

Vi som politikere har et ansvar for at sikre, at det er meningsfuldt at deltage i demokratiet, skriver Birgitte Kehler Holst og kalder nedjusteringen af stemmetærsklen for Københavnerforslag et skridt i den rigtige retning.

Erfaringen viser, at andre kommuner der kører et lignende format – såsom Århus Kommune – modtager flere forslag, skriver Birgitte Kehler Holst.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Birgitte Kehler Holst

Medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune, projektleder, Museernes Grønne Akademi hos Organisationen Danske Museer.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Os I Alternativet har altid elsket borgerforslaget, og derfor var vi mildest talt begejstret, da vi fik stemt Københavnerforslaget igennem i Københavns Borgerrepræsentation tilbage i sommeren 2023.

Den oprindelige tanke og ide var, at københavnere, som er fyldt 15 år, kunne stille forslag, som så kunne komme til afstemning på Rådhuset hos os politikere. Det krævede blot 5.000 stemmer før, at et forslag kunne blive behandlet af os politikere her på Rådhuset.

Men vi er med tiden blevet klogere. 5.000 stemmer er for meget, og vi er derfor hamrende glade for, at Rådhusets politikere stemte for en nedjustering til 2.500 stemmer til gårsdagens Borgerrepræsentationsmøde på Rådhuset. Nedjusteringen vil forhåbentlig betyde, at endnu flere forslag vil finde sin vej til afstemning på Rådhuset.

Vi i Alternativet stemte i hvert fald for nedjusteringen, og det gjorde vi, fordi vi som samfund skal huske, at demokratiet er, som det er i dag, fordi vi har besluttet, at det skal se sådan ud.

Virkeligheden er, at det kan se ud på et utal af måder. Det er i realiteten kun vores egen kreativitet og spraglede tankegang, der sætter grænserne. Det, at vi vælger at justere, forme og stille spørgsmålstegn ved normer, skal blot ses som en del af en større proces og udvikling, som er nødvendig, hvis vi skal forsøge at få alle med.

Demokratiet er dynamisk

Københavnerforslaget kører lige nu i en forsøgsperiode, men netop derfor er det afgørende, at vi prøver og tester forskellige ting af nu. Her er det vigtigt at pointere, at vi som politikere har et ansvar, et enormt vigtigt ansvar for at sikre, at det skal være meningsfuldt at deltage i demokratiet.

Vi skal huske, at et demokrati tager tid. Og det tager også tid for Københavnerne her i byen at opdage, at de har nogle muligheder. Så det handler om at give ting tid til at vokse og slå rødder, så det faktisk kan gå op for borgerne, at de har den her mulighed. Men endnu vigtigere handler det også om vores politikere villighed til at lytte.

Vi håber, at Københavnerforslaget kan pumpe noget demokratisk selvtillid ind i de unge.
Birgitte Kehler Holst (ALT)
Medlem, Københavns Borgerrepræsentation

Nedjusteringen af stemmetærsklen skal altså ses som et skridt i en retning, hvor vi fortsat forsøger at styrke det lokale demokrati.

Eksempelvis viste Demokratianalysen, som DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd – har fået udarbejdet af Epinion, at unge ikke involvere sig politisk, fordi de ikke føler sig gode nok.

Vi håber derfor, at Københavnerforslaget i forbindelse med nedjusteringen kan pumpe noget demokratisk selvtillid ind i de unge, når de oplever, at deres holdninger og forslag faktisk betyder noget. Af samme årsag er et af vores store ønsker også, at lokaludvalgene i København får flere midler.

Erfaringen viser også, at andre kommuner der kører et lignende format – såsom Århus Kommune – har sat deres stemmeantal til 1.500, modtager flere forslag.

Tilbage i januar kunne Region Hovedstaden også melde ud, at borgerne i hovedstadsregionen også kan stille forslag til politikerne i regionsrådet, hvor et borgerforslag ikke skal have mere end 1.000 stemmer, før det kan blive rejst i regionsrådet.

Altså – Demokratiet skal fortsat udvikles, forandres og følge med tiden. Vi skal turde at prøve nye ting af. Alt andet er dynamisk, i bevægelse og foranderligt – så hvorfor ikke også måden hvorpå vi dyrker demokratiet?

Politik har aldrig været vigtigere