Boesen: Takket være systematisering stiger den gavnlige fondstøtte til lokale fællesskaber

Over de senere år er der sket en interessant udvikling blandt et voksende antal landsdækkende fonde i retning mod en systematisk indsats til gavn for lokalsamfund rundt om i Danmark.

Indsatsen er til dels rettet mod yderområderne, men også ansøgere fra de større byers lokalområder mærker tendensen. Og en særlig feature er kommet til: Den digitale afstemning. 

Filantropisk kendetegn
Byer som Himmelev, Hjordkær, Horslund og Hornslet er eksempler på mindre bysamfund, hvor ildsjæle arbejder for at fremme lokale fællesskaber, og som har fået en økonomisk håndsrækning fra danske fonde.

Fondsverdenen har alle dage haft et godt øje til lokale projekter iværksat af ildsjæle. Kombinationen lever på mange måder op til et grundlæggende kendetegn ved filantropien; nemlig at udvise gavmildhed og medmenneskelighed, som rimer godt på lokalt engagement.

Lokalsamfund omtales ofte som "nære samfund" for at beskrive et sted, hvor mennesker kommer hinanden ved. Dét appellerer historisk til de fonde, hvis formål er at støtte bredt inden for et afgrænset geografisk område.

Over for dem står de landsdækkende fonde, der typisk har et mere specifikt uddelingsformål, men som til gengæld dækker geografisk bredt herhjemme – og i nogle tilfælde endda også uden for landets grænser.

Løkken og det vilde Vesterhav
Et eksempel er Spar Nord Fonden, der oprindelig kun var aktiv i det nordjyske område. De seneste 10 år er fonden blevet landsdækkende og har i dag et gennemsnitligt uddelingsniveau på 59,3 millioner kroner om året.

Siden 2012 har ildsjæle overalt i landet kunne søge op til 10.000 kroner til et lokalt initiativ under kampagnen ”10 til forskel”, der sigter mod at give nyt liv til lokalsamfundene.

Betingelserne for at deltage er rimeligt enkle: Ansøgningen skal bestå af en video på max 90 sekunder, som man publicerer på en særlig hjemmeside, og herefter deltager projektet i en digital afstemning blandt de indsendte projekter.

Ansøgerne repræsenterer et bredt felt af klubber, foreninger, skoler, børnehaver, sociale og kulturelle institutioner. Én af de heldige i 2020 var Boldklubben Skjold på Østerbro i København.

Med et godt glimt i øjet sendte tre drenge og deres træner fra U13-holdet en video om alt det, de fodboldmæssigt gik glip af under coronanedlukningen.

Nu øjnede københavnerdrengene muligheden for en tur til Løkken og det vilde Vesterhav, hvis de ellers kunne samle stemmer nok. Hvilket altså lykkedes.

Motormænd formidler og reparerer
Et andet eksempel på, hvordan den lokale håndsrækning er sat i system, er Foreningen Realdanias kampagne ”Underværker”, der støtter ildsjæleprojekter i by- og yderområder. Netop nu er en ny ansøgningsrunde i gang med deadline 20. april.

Den enkle, elementære glæde ved at give kan nemt blive overskygget af de mange krav, der også følger med.

Birgitte Boesen
Analytiker, rådgiver og indehaver, büroCPH.

Også her er digital afstemning en del af processen, men på lidt andre betingelser end hos Spar Nord Fonden. Der er nemlig en jury, der bistår Realdania med at udvælge projekter til støtte.

Men betingelsen for at komme i betragtning er, at projektet får mindst 500 stemmer som bevis på, at der er bred opbakning til idéen. Realdania har afsat i alt 42 millioner kroner til kampagnen i en ny treårig periode, og støttebeløbene er da også relativt store.

Eksempelvis fik Motorfabrikken 750.000 kroner til at genetablere et værksted for gamle skibsmotorer på havnen i Marstal. Et frivilligt korps af motormænd bliver ansvarlige for at formidle viden om de gamle håndværk og samtidig vedligeholde de historiske motorer.

Hvorfor sker udviklingen?
Mens det er rimeligt indlysende, at fonde med et geografisk afgrænset uddelingsformål satser på lokale ildsjæle, så er forklaringen på, hvad der får store fonde til systematisk at støtte ildsjæleprojekter, ikke helt så entydig.

Holder fast i rødderne
Generelt er fonde meget bevidste om deres historiske rødder. Det gælder også i Nordea-fonden, der blev stiftet i 1989 af Sparekassen SDS.

Den historiske bevidsthed afspejlede sig blandt andet i ”Her bor jeg”-puljen, der kom i stand ud fra et ønske om en målrettet indsats i forhold til de cirka 1,3 millioner mennesker, der bor i mindre bysamfund med mellem 200 og 5.000 indbyggere.

Som formanden, Peter Schütze, flere gange har beskrevet, så er det en væsentligt drivkraft  for uddelingerne, at pengene  ”… pløjes tilbage til dér, hvor de kommer fra”.

I den sammenhæng  handler det om at tilgodese engagerede mennesker, der er aktive i den lokale sportsklub, arrangerer fællesspisning eller på anden måde gør en indsats for fællesskabet.

Styrker synligheden og bringer fonden tætter på borgerne
Fonde har interessenter akkurat som andre institutioner og virksomheder. Den erhvervsdrivende fond KFI Fonden er ingen undtagelse.

Fonden, der blev stiftet i 1995, arbejder for at styrke den frie købmands position. Siden 2014 har man afsat penge til lokale initiativer ud fra en filosofi om, at købmændene lige som foreningslivet spiller en central rolle i civilsamfundet.

Det er bare ikke altid, at omgivelserne er opmærksomme på sammenhængen. I 2020 kom en pulje på 10 millioner kroner til lokale kulturinitiativer, foreninger og sportsklubber, der var ramt af Corona-nedlukningerne.

Generelt er princippet, at de lokale købmænd selv står for uddelingerne. På den måde får den enkelte købmand en synlig rolle som samlingspunkt og lokal ressource samtidig med, at man understreger butikkens brede betydning i lokalsamfundet som andet og mere end et supermarked.

Tilgodeser projekter, der ellers falder uden for kategori
Det er kendetegnende, at mange af de lokale puljer tilgodeser projekter, som har svært ved at leve op til de professionelle kampagner, hvor evnen til at beskrive mål, målgrupper og forandringspotentiale er afgørende.

Ildsjæleprojekter er der mange af, og der er et stort behov for at imødekomme efterspørgslen på støtte til disse. Det ligefrem ”syder og bobler ude i de små bysamfund”, som direktør Henrik Lehmann-Andersen fra Nordea-fonden, beskriver det på fondens hjemmeside.

Det handler med andre ord om at komme bredt ud blandt mennesker, der er optaget af at skabe livskvalitet, hvad enten det drejer sig om nyt liv i forsamlingshuset, nye borde til billardklubben eller nye tællestole til badmintonklubben. Kort sagt: Opfylde behov, som alt for ofte falder uden for kategori.

Et eksempel herpå findes i Esbjerg, hvor det lykkedes at indsamle 2 millioner kroner til et nyt rekreativt område i form af en aktivitetspark i bydelen Østbyen. Området har brug for en håndsrækning til især de børn og unge, der skal rustes til at finde vej til uddannelse og beskæftigelse.

Hovedparten af pengene kom fra otte fonde med geografiske rødder i Esbjerg og omegn. En motiverende faktor for fondene var, at de sjældent så ansøgninger fra denne del af byen, lød det fra Johann Hoffmann Fonden i JyskeVestkysten.

Strategisk åndehul
Alle de anførte forklaringer bygger på udsagn fra fondene selv. For egen regning kan tilføjes en sidste forklaring.

Den går i al sin enkelhed ud på, at moderne fonde har brug for en slags strategisk åndehul. Et åndehul, hvor ansøgningerne ikke kommer fra professionelle afsendere eller skal passe ind i en målbar skabelon, der er tilpasset krav om efterfølgende evaluering og effektvurdering.

Der er ingen tvivl om, at den stigende professionalisering i fondenes måde at arbejde på har store fordele. Men den enkle, elementære glæde ved at give kan nemt blive overskygget af de mange krav, der også følger med.

I de lokale projekter ligger der en potentiel forløsning i et moderne filantropisk univers, der let bliver lidt for strømlinet.