Centrale aktører om ny indsamlingslov: Ønsker ikke ret til at hente oplysninger om indsamlere fra banker og revisorer
Retssikkerheden vejer tungere end hensynet til smidig sagsbehandling i sager med mistanke om indsamlingssvindel, lyder begrundelsen fra ISOBRO og Dansk Erhverv
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
RedaktørHvis Indsamlingsnævnet har mistanke om indsamlingsfusk, hvidvask eller terrorfinansiering, skal nævnet kunne hente oplysninger om indsamler direkte hos for eksempel banker eller revisorer.
Det lægger regeringen op til i et forslag til ændring af indsamlingsloven, som netop har været i høring.
Men to af de centrale aktører på området – nemlig Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO og Dansk Erhverv, som desuden huser Civilsamfundets Brancheforening, mener det er for vidtgående beføjelser. Begge organisationer er desuden repræsenteret i Indsamlingsnævnet.