Den klassiske adoptionsfortælling er meget langt fra virkeligheden, siger udviklingseksperter

Skal danske forældre fremover kunne adoptere børn fra udlandet? Mens vi venter på afgørelsen, har Altinget spurgt de udviklingsfaglige, hvordan man i dag vil løse de strukturelle problemer, der danner grundlag for adoption. Hvilken rolle vil adoption spille i den ligning – hvis overhovedet nogen?

Kina har været et af de lande, som har givet flest børn væk til bortadoption. Her ses børn på et børnehjem i Shenyang i det nordøstlige Kina i 2007. Mange af børnene på hjemmet har været ramt af handicap, både milde og mere alvorlige.  
Kina har været et af de lande, som har givet flest børn væk til bortadoption. Her ses børn på et børnehjem i Shenyang i det nordøstlige Kina i 2007. Mange af børnene på hjemmet har været ramt af handicap, både milde og mere alvorlige.  Foto: AP/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Her er en fortælling:

Et spædbarn findes efterladt i en kurv på trappen til et børnehjem. Lagt der af en forælder, der af økonomiske eller kulturelle årsager har set sig nødsaget til at give barnet bort. Fordi en opvækst i et økonomisk trygt hjem med forældre, der mere end noget andet ønsker sig et barn, er den bedste løsning for alle. 

Forskellige varianter af den fortælling har de fleste – hvis ikke alle – adopterede børn i Danmark fået om deres ophav, siden international adoption i 1960’erne blev udbredt.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00