Direktør: Velfærd er afhængig af viljen og evnen til at skabe kvalitet

Af Jon Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark

At velfærd handler om kvalitet er måske en banalitet.

Men når jeg følger den politiske debat får jeg oplevelsen af, at vi er ved fuldstændig at glemme, at vores velfærdssystem handler om at løfte mennesker fra et sted i livet til et andet og bedre sted.

Det er grundlæggende det eneste mål vi har – og dermed bør det mål også være det vi skal have fokus på, når vi taler om indretningen af vores velfærdssystem.

For Selveje Danmark handler det mål primært om kvalitet. En borger i et kommunalt tilbud bliver ikke løftet ved at tilbuddet er kommunalt, ligesom en borger i et selvejende tilbud ikke løftes ved at være i et selvejende tilbud.

Tydeligt værdiggrundlag skaber effekt
Begge steder er det, der løfter borgeren kvaliteten i det sociale arbejde vedkommende møder, i engagementet, i de ansattes faglige viden, i deres evne til at møde borgeren præcis der, hvor borgeren er.

I Selveje Danmark finder vi naturligvis, at der er en enorm kvalitet i at være selvejende, men det er ikke selvejet i sig selv, der er kvaliteten.

Jon Krog
Branchedirektør Selveje Danmark

Derfor er det også så uheldigt, at den debat, vi har nu, fuldstændig synes at have glemt netop det mål, for i stedet at handle om organisationsformer, ejerskab og styring.

Det er uheldigt fordi intet af det i sig selv betyder en pind for de mennesker, der burde være i fokus.

I Selveje Danmark finder vi naturligvis, at der er en enorm kvalitet i at være selvejende, men det er ikke selvejet i sig selv, der er kvaliteten.

Det er den betydning, et tydeligt værdigrundlag har i forhold til at sætte fokus på at skabe reel effekt for borgeren, det er en ledelsesstruktur med korte afstande, der skaber agilitet i løsningerne, det er det tætte samspil med civilsamfundet, der kan skabe forankring i forhold til de mennesker, vi arbejder med.

Men den kvalitet kan man med andre midler også opnå i den offentlige sektor eller i et privat tilbud – hvis man ønsker det.

Viljen skal være fokus
Det er altså ikke organisationsformen, men viljen og evnen til at skabe positiv udvikling hos det enkelte menneske, der skal være i fokus, og den vilje og evne kan vi finde i alle organisationsformer.

Spørgsmålet vi må stille os selv, når vi ser på velfærdsområdet burde derfor i stedet være: Hvordan sikrer vi som samfund, at de mennesker, der har brug for fællesskabets hjælp, møder sociale tilbud med både vilje og evne til at løse opgaven?

Hvordan sikrer vi med andre ord kvaliteten i vores tilbud?

Selveje Danmarks fem konkrete forslag er følgende:

1. Socialtilsynets rolle skal styrkes og kvalitetsmodellen udvikles så den i højere grad er kvalitetssikrende og med til at skabe synlighed om indholdet i det enkelte tilbud.
2. Det økonomiske tilsyn skal samles og styrkes markant i forhold til alle aktører - offentlige såvel som ikke offentlige. For selvfølgelig skal de midler, vi som samfund bruger på velfærd, bruges ansvarligt, og det skal alle steder. 
3. Der skal på alle velfærdsområder etableres centrale og uvildige kvalitets tilsyn.
4. Kommunale tilbud skal forpligtes til at afleveres reviderede årsregnskaber på linje med ikke offentlige tilbud. Det skal de for at sikre tilsynet en mulighed for at sikre, at de penge der afsætte til f.eks. kvalitetsudvikling, uddannelse osv. faktisk anvendes til de formål.
5. Der skal indgås en national samarbejdsaftale mellem aktørerne på området. En aftale der sikrer en løbende og konstruktiv dialog om hvordan vi fællesskab møder de centrale udfordringer på området, og taler om netop kvalitet, ansvarlighed og en styrkelse af samspillet mellem en mangfoldighed at tilbud med høj kvalitet. Tænk hvis det samarbejde havde eksisteret inden corona pandemien ramte landet!

Kvaliteten udenfor de sociale tilbud
Sidst men ikke mindst vil vi også pege på, at en stor del af kvaliteten ligger et andet sted. Nemlig i de myndigheder, der møder borgeren første gang.

Der findes kommuner der er super dygtige, og som sammen med borgeren finder netop det rigtige tilbud.

Men der findes også kommuner og kommunale systemer, der sætter økonomi og anvendelsen af egne tilbud over hensynet til borgeren og dennes behov.

Det har direkte betydning på den kvalitet borgeren møder, og underminerer samtidig den sunde og helt afgørende konkurrence på kvalitet.

Så til alle os der arbejder på og med velfærdsområdet for øje, skulle vi ikke hellere samles om en drøftelse af kvalitet fremfor en ideologisk kamp om ejerskabsformer.

Den kamp er måske er måske lettere at positionerer sig i, men den handler bare slet ikke om det, vi faktisk burde holde os for øje.