Fondenes magt er stigende - og A.P. Møller er urørlig

MAGTANALYSE: De store erhvervsdrivende fonde topper Altingets magtliste. Og deres indflydelse er stigende. Professor mener, der bør være mere demokratisk kontrol med fondenes uddelinger.

Hvis fondsdanmark var et kongedømme, hed den til enhver tid siddende regent Møller.

A.P. Møller
Fonden, der ejer Danmarks største virksomhed, topper ikke overraskende Altingets liste over de mest magtfulde fonde i Danmark.

"A.P. Møller Fonden er en logisk nummer et. Ud over at det økonomisk er en meget stor fond, så er den også meget synlig i medierne," siger Markus Bjørn Kraft. Han er partner i konsulentfirmaet Kraft & Partners, som har specialiseret sig i fonde, og skriver lige nu på en bog om magt.

Markus Bjørn Kraft tilføjer, at den underliggende virksomhed, A.P. Møller Mærsk, er medlem af tre stærke brancheorganisationer.

"De er både med i Dansk Industri og Dansk Erhverv og ejer vel nærmest Rederiforeningen. Så de har nogle rigtig stærke muskler at spille med – også i det politiske spil," siger han.

Realdania: Vi løser problemer sammen med andre
Nummer to og tre på listen er henholdsvis Realdania og Carlsbergfondet, der begge har store formuer, store sekretariater, store årlige uddelinger og er meget synlige.

Hos Realdania betragter Jesper Nygård placeringen på listen som en blåstempling af, at Realdania er lykkedes med sit forehavende.

"Vi har en ambition om at have indflydelse på samfundsudviklingen inden for det felt, hvor vi arbejder. Og når vi er i top tre på jeres liste, må vi være lykkedes," siger Jesper Nygård.

Han mener, at det spiller en væsentlig rolle for placeringen, at Realdania har en stor berøringsflade. I stedet for at agere som solist kaster foreningen sig over komplekse problemer, der kun kan løses i samspil med andre, pointerer han.

"Nogle af de issues, vi arbejder med, er jo af en sådan beskaffenhed, at hvis de kunne have været løst af en minister eller borgmester, så var det allerede sket. Jeg opfatter os som en inviterende part, der gerne vil løse problemer sammen med andre. Og jeg tror, mange synes, det er interessant," siger han.

Carlsbergfondet: Vi har indflydelse, ikke magt
Bestyrelsesformand for Carlsbergfondet Flemming Besenbacher foretrækker at tale om indflydelse frem for magt.

"For mig er indflydelse noget, der foregår i en dialog, hvor man forsøger at engagere de mennesker, man har omkring sig. Magt handler om at tvinge andre til at gøre det, du gerne vil have dem til," siger Flemming Besenbacher.

Indflydelse medgiver han gerne, at Carlsbergfondet har. Det er dels i kraft af, at fondets bevillinger bidrager til at hjælpe fremragende forskere frem; dels i kraft af fondets position i den offentlige debat, mener han.

"Vi giver vores mening til kende og engagerer os i samfundsudviklingen," siger Flemming Besenbacher.

Bestyrelsesformanden er en meget aktiv deltager i den offentlige debat om forskning, men også i den generelle debat om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Sideløbende sørger han for, at hans holdninger er kendt bag linjerne hos embedsmænd og politikere.

"Hvis jeg for eksempel ikke er enig i Søren Pinds (V) udspil til finansiering af universiteterne, vil jeg ikke holde mig tilbage fra at tage kontakt til Søren og give min mening til kende," siger Flemming Besenbacher.

Novo ligger lavt, og Tryg er væk
Listen over de ti mest magtfulde fonde afspejler helt overordnet fondenes størrelse, uddelinger og synlighed. Men der er alligevel overraskelser.

For eksempel er den fondslignende forening Trygfonden trods sin størrelse og meget store årlige donationer lige nøjagtig ikke med på top ti.

Det kan også undre, at Novo Nordisk Fonden, som står bag kæmpe donationer de senere år – herunder danmarkshistoriens største enkeltdonation på 2,8 milliarder kroner – ligger helt nede som nummer fem – under den både mindre og i offentligheden langt mindre kendte Augustinus Fonden. En mulig forklaring er, at Novo Nordisk Fonden i modsætning til flere af de andre fonde uddeler penge inden for et snævert defineret område.

Et syleskarpt fokus er imidlertid ikke nødvendigvis en hæmsko. Egmont Fonden indtager sjettepladsen, selvom fonden udelukkende arbejder på at mindske den sociale ulighed på uddannelsesområdet og uddeler i underkanten af 100 millioner kroner om året.

I dette tilfælde er det snævre fokus en fordel, vurderer Markus Bjørn Kraft.

"Egmont Fonden har en meget præcis strategi, som de eksekverer meget effektivt på. Det gør, at de får relativt større indflydelse på trods af deres relativt mindre uddelinger og formue," siger han.

Altingets magtanalyse afspejler i øvrigt, at Danmarks største fonde, målt på såvel formue som uddelinger, er erhvervsdrivende.

Otte af fondene på top 10 ejer en virksomhed, mens kun Realdania og Velux Fonden skiller sig ud. Realdania ved at være en såkaldt fondslignende forening, mens Velux Fonden – trods tæt tilknytning – ikke ejer den velkendte vinduesproducent.

Fondenes magt vokser
Over de senere år er de største fondes uddelinger til almennyttige formål – trods et dyk i 2015 - steget betragteligt. Alene de ti mest uddelende fonde sendte i 2015 over fem milliarder kroner ud i samfundet. Og foreløbige tal tyder på, at det samlede beløb for 2016 bliver højere.

Stigende uddelinger er også en af årsagerne til, at fondes indflydelse i samfundet vokser, vurderer Markus Bjørn Kraft.
"Helt overordnet er fondene blevet mere magtfulde. Og det er de af tre årsager," siger han og remser op: Uddelingerne er vokset, mens de statslige bevillinger falder. Fondene er blevet mere klare i spyttet om, at de ønsker at udvikle samfundet, og dermed også mere synlige. Og fondene arbejder mere fokuseret og strategisk, hvilket øger deres gennemslagskraft.

Professor: Stigende magt forpligter
Professor Thomas P. Boje fra Roskilde Universitetscenter er enig i, at fondene får mere magt i denne tid – ikke mindst i forhold til sundhed, forskning og socialområdet. Og det er yderst problematisk, mener professoren.

"Der er tale om private fonde, som har en meget stor indflydelse på, hvad der foregår i det danske samfund. Deres prioriteringer og afgørelser om støtte er uigennemsigtige og foretages af en begrænset personkreds – og der er ingen krav om begrundelser. Fondenes beslutningsprocesser er uden demokratisk forankring," siger Thomas Boje.

Han mener, fondene burde underlægges en form for demokratisk kontrol, der sikrer indsigt i uddelingerne, men også indflydelse på, hvordan pengene fra fondene bliver anvendt.

"Der er ingen tvivl om, at fonde får større og større indflydelse i de kommende år. Derfor er der brug for en offentlig diskussion om, hvordan deres midler bruges. Det skaber jo ikke større diversitet, hvis det bare er en lille gruppe, der sidder og beslutter," siger Thomas Boje.

Han foreslår, at fondenes uddelinger kunne samles i en central pulje, der deles op i undergrupper med midler til for eksempel kultur og sociale forhold, medicin og sundhed samt naturvidenskab og teknik.

Beslutninger om støtte skulle så foretages af udvalg med repræsentanter fra fondene samt fra private og offentlige organisationer inden for de enkelte indsatsområder.

"Når fondene har særlige skattemæssige begunstigelser og på en måde forvalter samfundsskabte værdier, mener jeg, det er rimeligt at sige, at de er forpligtet til at stille deres midler til rådighed på en måde, som samfundet har indflydelse på og indsigt i," siger Thomas Boje.

"Fondenes forskellighed er en styrke"
Her er RUC-professoren imidlertid på gale veje, mener repræsentanterne for fondene.

I Carlsbergfondet erklærer Flemming Besenbacher sig lodret uenig: Fondenes midler er ikke offentlige, men private.
Han pointerer, at det rent juridisk er fondenes fundatser og dermed stifters vilje, der bestemmer, hvilke områder de enkelte fonde støtter.

Og i stedet for at centralisere uddelingerne mener han, man bør værne om de styrker, fondene har. For eksempel er fondene ofte mere risikovillige og evner at rykke langt hurtigere end offentlige myndigheder, påpeger han.
Flemming Besenbacher tilføjer, at det er en pointe i sig selv, at fondene er forskellige.

"Når man for eksempel får et afslag fra Carlsbergfondet, kan man gå et andet sted hen. Derfor mener jeg, fondenes forskellighed er en styrke. Og den styrke ville forsvinde den dag, alle fonde lignede hinanden," siger Flemming Besenbacher.

"Fondene er en vigtig tredje vej"
Jesper Nygård understreger, at Realdania er en forening med 147.000 medlemmer og derfor ikke på samme måde som de erhvervsdrivende fonde er underlagt stifters vilje. Alligevel køber han ikke Thomas Bojes forslag.

"Fondene er jo skabt af et menneske eller en familie, der har tjent nogle penge og så har dannet en fond af allerede beskattede penge, som man stiller til rådighed for samfundet via filantropiske aktiviteter. Jeg synes ikke, det ville være rimeligt lave en ny governance på dem," siger Jesper Nygård og fortsætter:

"De her midler må deles ud efter de bestemmelser, som stifter oprindelig har tænkt, og så må man som samfund nyde godt af, at der er en række ting, der kan ske, fordi der er nogle fonde, der vil være med til at løse nogle issues i vores samfund."

Heller ikke hos Markus Bjørn Kraft er der opbakning til professorens tanker.

"Vi har forskellige aktører i vores samfund. Vi har stat, regioner og kommuner samt det private marked. Og så har vi civilsamfundet, hvor fondene agerer. De har en helt særlig rolle og laver noget andet end de andre. Det skal vi være glade for," siger Markus Bjørn Kraft og fortsætter:

"Fondenes rolle skal man ikke mikse med, så staten eller andre skal have indflydelse på fondsmidlerne. De er en vigtig tredje vej i udviklingen af vores samfund, og de skal have lov at have deres egen vej."

Forrige artikel Professor kritiserer regeringens civile taskforce Professor kritiserer regeringens civile taskforce Næste artikel Her er Altingets program på Folkemødet torsdag Her er Altingets program på Folkemødet torsdag
  • Anmeld

    Anders Svendsen

    Hvor store skattefordele får fondene?

    Hvor store skattefordele er der tale om? Skattefordele er vel blot en anden måde at give offentlig støtte på, så hvis fondenes formuer er betalt af fællesskabet, er det vel rimeligt, at folket har medindflydelse?