Foreninger er lunkne over for kommunale samarbejder

UGENGÆLDT KÆRLIGHED: Mange foreninger er kritiske over for at skulle løse opgaver for kommunen og er ikke specielt optagede af et samarbejde, viser forskning. KL kalder på nytænkning i makkerskabet.

Aldrig før har kommunerne brugt så meget krudt på at hyre frivilligkonsulenter, udvikle frivilligpolitikker og sætte samskabelse på dagsorden. Men retter man blikket mod den anden part – foreningerne – som i høj grad leverer den frivillige arbejdskraft, er engagement og begejstringen noget mere afdæmpet.

Det viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet, der blandt andet tager temperaturen på den indbyrdes relation mellem den kommunale og den frivillige sektor.

”De fleste foreninger har en stærk holdning om, at de ikke er sat i verden for at hjælpe kommunen, og derfor mener de grundlæggende ikke, at de har ansvar for at bidrage til at løse kommunale opgaver. Den overbevisning har ikke ændret sig en tøddel siden 2004, hvor vi stillede spørgsmålene første gang,” siger Bjarne Ibsen, der er professor på Syddansk Universitet og forsker i samspillet mellem kommuner og frivillige.

Bjarne Ibsens nyeste forskning bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt ud til foreninger og kommunalt ansatte i fem kommuner: Odense, Faaborg-Midtfyn, Faxe, Rudersdal og det boligsociale område i Aarhus. I undersøgelsen giver forholdsvis få foreninger udtryk for, at de er optagede af at samarbejde med kommunen. Mange foreninger erklærer tilmed, at de er kritiske over for tanken om at skulle bidrage til at løse kommunale opgaver, og at de er uenige i, at foreningerne skal tilpasse deres gøremål til kommunens behov for at modtage kommunale tilskud.

Skabt til andet formål
Hos DIF, Danmarks Idrætsforbund, der organiserer over 9000 idrætsforeninger, kan formand Niels Nygaard godt genkende det foreningsstandpunkt, som undersøgelsen tegner et billede af.

”Størstedelen af vores mange frivillige er tilknyttet foreningerne, enten fordi de har børn, der dyrker en given idræt, eller fordi de selv har en passion for en bestemt idrætsgren. For de fleste er dette rigeligt til at optage deres tid og interesse, og derfor mener de umiddelbart ikke, at de oveni skal løse nogle større samfundsmæssige opgaver,” siger Niels Nygaard.

Nye former
Hos KL understreger Jacob Møller, teamleder i arbejdsgiverpolitisk center, at der intet nyt er i, at foreningerne har deres fokus et andet sted end på at løse de kommunale kerneopgaver. Men det er ikke ensbetydende med, at et endnu større samarbejde er dødsdømt:

”Det handler i udgangspunktet om at finde samarbejdet dér, hvor der en fælles værdi for foreningen og kommunen. Vi har i Danmark allerede et meget tæt samarbejde mellem kommunerne og foreningslivet, for eksempel på idræts- og kulturområdet, og måske er meget af potentialet for det klassiske samarbejde derfor udfyldt. Derfor ligger potentialet nu i at se, om der kan være nyt indhold, som kommunerne og idrætsforeningerne kan mødes om. Det kan skolereformen tænkes at åbne op for,” siger Jacob Møller.

En intern undersøgelse hos DIF viser da også, at omkring 10 procent af idrætsforeningerne – især de store foreninger med mange frivillige og ansatte medarbejdere – gerne vil have et større samarbejde med kommunen end i dag.

”Så længe det ikke tager for meget fokus fra det, som de er tilknyttet foreningen for, så vil en betragtelig del af vores frivillige gerne stå for ghettosportsaktiviteter i de boligsociale områder, hjælpe udsatte børnegrupper, og hvad det ellers kan være,” siger Niels Nygaard.

Snak uden handling
Men andre boller på suppen det skal der, hvis kommunernes højprofilerede dagsorden skal matche den, der reelt finder sted.

For ifølge Bjarne Ibsens forskning har udviklingen i andelen af foreninger i Odense og Faaborg-Midtfyn kommuner, der har et samarbejde med kommunale institutioner, stået i stampe fra 2010 til 2016, mens der i perioden 2004-2010 var en stigning i andelen af foreninger, der havde et samarbejde med kommunen.

”Det er tankevækkende, at der ikke har været nogen særlig udvikling set i lyset af den stærke diskurs, som Socialministeriet, KL, Frivilligrådet og andre har skabt de seneste par år. I virkeligheden er meget af den her snak om frivillighed i kommunerne kommet i bagkanten på, at der har været en stigning i samarbejderne,” siger Bjarne Ibsen.

Han understreger dog, at undersøgelsen også viser, at hverken foreninger eller kommuner oplever store barrierer i de samarbejder, de har i dag, og at tilfredsheden med hinanden i praksis ligger højt.

”Det er væsentligt også at holde fast i, at dér hvor man går sammen, der fungerer det nærmest gnidningsfrit ifølge både foreninger og kommunale institutioner,” siger Bjarne Ibsen.

 

Forrige artikel Nyt online videnscenter skal opruste civilsamfundet Nyt online videnscenter skal opruste civilsamfundet Næste artikel A.P. Møller-fond gav 121 millioner til sociale formål i 2016: Se modtagerne A.P. Møller-fond gav 121 millioner til sociale formål i 2016: Se modtagerne
  • Anmeld

    John winkler Neumann · cand. jur.

    Selvfølgelig er foreninger lunkne

    Undersøgelsesresultatet overrasker mig ikke.

    Det er mit klare indtryk, at mange kommuner bruger frivillige til at kompensere for kommunale reduktioner i egen medarbejderstab og dermed løser opgaver kommunen tidligere selv har løst.

    Såfremt der skal opnås gode resultater, skal foreningerne kunne se fordele for dem selv ved et samarbejde.

    Det skal kommunerne blive meget mere skarpe på at stille focus på.