Forskere har kortlagt dansk asylpolitik: "Flygtninge bliver fastholdt i frygt på grænsen til velfærdsstaten"

Fundamental uvished  

Med paradigmeskiftet blev årtiers fokus på integration afløst af en målsætning om at gøre flygtninges ophold midlertidigt. Ændringerne blev begrundet med et ekstraordinært højt antal asylansøgninger i 2014 og 2015.

Stramningerne omfattede blandt andet den nye, midlertidige opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf syv, stykke tre, der kan inddrages, selvom situationen i hjemlandet endnu er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig.

Særligt unge oplever et svært dilemma mellem at arbejde ufaglært eller at forfølge deres uddannelsesdrømme trods risikoen for at miste deres opholdstilladelse.

Katrine Syppli Kohl, Ditte Shapiro og Marie Sandberg
Forskere på projektet Boundary Work

Dertil kommer strengere regler for vurdering af tilknytning til Danmark og øgede krav til permanent ophold. Alle former for asyl gives nu som korte opholdstilladelser af et-to års varighed.

De fleste flygtninge kan først søge om permanent ophold efter minimum otte år i Danmark, og kun hvis de opfylder en række høje krav til blandt andet beskæftigelse og danskkundskaber.

Samtidig har myndighederne fået yderligere ressourcer til behandling af inddragelsessager og skal inddrage eller nægte at forlænge en flygtnings opholdstilladelse, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtigelser.

I vores feltarbejde blev det tydeligt, at udviklingen har ført til en fundamental uvished, der gennemsyrer økonomiske, sociale, familiemæssige og personlige aspekter af flygtninges hverdagsliv.

Her så vi blandt andet eksempler på flygtninge, der har afholdt sig fra at søge den hjælp, de har brug for hos kommunen, da det i dag er et krav ved ansøgninger om permanent ophold, at flygtninge ikke har modtaget visse offentlige ydelser i en årrække op til ansøgningstidspunktet.

Dermed fastholdes de på grænsen til velfærdsstaten.

Dilemma mellem arbejde og uddannelsesdrømme 

Flygtninge på midlertidigt ophold lever med langvarig usikkerhed om fremtiden, frygt for hjemsendelse og for at blive adskilt fra nære familiemedlemmer.

Myndighedernes aktive forsøg på at forkorte flygtninges ophold, lange sagsbehandlingstider og øgede krav til permanent ophold skaber et stort pres på individer og familier i hverdagen. Flygtninge, der ikke kan leve op til de høje krav til permanent ophold har særligt svært ved at handle på deres usikre livssituation, og nogle får måske aldrig permanent ophold.

Ofte mangler flygtninge information om deres rettigheder og reglerne for permanent ophold. Familiemedlemmer kan have forskellige opholdstilladelser på tværs af generationer og køn, hvilket skaber ulige vilkår i familien og betyder, at familiemedlemmer bringes ud af takt og må håndtere forskellige tidsrammer og vilkår i deres forsøg på at bringe alle i sikkerhed.

Flygtninge udvikler forskellige strategier til at håndtere den komplekse lovgivning og deres usikre fremtid, for eksempel ved at arbejde hårdt for at opfylde kravene for permanent ophold, søge støtte i lokale fællesskaber eller arbejde frivilligt.

Særligt unge oplever et vanskeligt dilemma mellem at arbejde ufaglært eller at forfølge deres uddannelsesdrømme trods risikoen for at miste deres opholdstilladelse, før de når at kvalificere sig til permanent ophold gennem beskæftigelse.

Stort pres på de frivillige 

Vores forskning viser, at frivillige spiller en stor og vigtig rolle i integrationen af flygtninge og varetager stadigt flere og mere komplekse opgaver. Frivillige må hjælpe med opgaver, der falder uden for sagsbehandlernes lovmæssige forpligtelser på grund af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets øgede beskæftigelsesfokus.

Flygtninge har et stort behov for viden, vejledning og oplysning om deres vilkår og rettigheder på et sprog, de forstår.

Katrine Syppli Kohl, Ditte Shapiro og Marie Sandberg
Forskere på projektet Boundary Work

Samtidig må de afhjælpe de negative konsekvenser af lave ydelser, pres og usikkerhed ved at imødekomme flygtninges øgede behov for materiel hjælp, social og psykologisk støtte og juridisk rådgivning.

Det får nogle frivillige til at afgrænse deres indsats, henvise flygtninge til at søge hjælp andre steder og prioritere mellem flygtninge, når ressourcerne ikke rækker.

Når man øger kravene til frivilliges kompetencer, kan det fremme specialiseringen af det frivillige sociale arbejde.

Det kan skabe udfordringer i forhold til sektorens traditionelle kerneværdier, som det lystbårne og selvstyrede frivillige engagement. Når flere opgaver ender i gråzonen mellem kommuner og civilsamfund afhænger flygtninges støttemuligheder af det lokale civilsamfunds styrke.

Civilsamfundets frivillige går ofte meget langt for at støtte flygtninge trods paradigmeskiftets udfordringer.

Frygten for at vejlede forkert om opholdsregler afholder dog nogle frivillige fra at engagere sig i vejledningstilbud, mens andre er blevet forsigtige med at indgå i nære relationer af frygt for at de flygtninge, de knytter sig til, pludseligt er væk.

Lovændringerne betyder, at mange flygtninge har et øget og mere komplekst støttebehov, hvilket igen forstærker de frivilliges behov for støtte fra civilsamfundsorganisationerne.

Sagsbehandlernes arbejde bliver sværere

Lovgivningen udfordrer også kommunernes sagsbehandlere, der har til opgave at understøtte flygtninges dansktilegnelse og jobsøgning.

Sagsbehandleres relationsarbejde vanskeliggøres af, at flygtninge med under fem års ophold fortsat skal vejledes om muligheden for støtte til repatriering ved alle møder.

Når flere opgaver ender i gråzonen mellem kommuner og civilsamfund afhænger flygtninges støttemuligheder af det lokale civilsamfunds styrke.

Katrine Syppli Kohl, Ditte Shapiro og Marie Sandberg
Forskere på projektet Boundary Work

Selvom sprog og beskæftigelse har betydning for flygtninges mulighed for at opnå permanent ophold, opleverer sagsbehandlere ikke nødvendigvis at være rustet til at vejlede i udlændingeloven.

Dette håndteres forskelligt fra kommune til kommune og kan være med til at forklare, hvorfor flygtninge i høj grad mangler viden om deres muligheder og rettigheder i forhold til opholdstilladelse.

Vores undersøgelse viser, at sagsbehandlere udvikler strategier til at genvinde flygtninges tillid trods repatrieringsvejledning, sanktioner og udlændingelovens hjemrejsemålsætning. Nogle sagsbehandlere har et velfungerende samarbejde med frivillige, selvom paradigmeskiftets forringelser af flygtninges vilkår har udfordret relationerne mellem sagsbehandlere og frivillige.

På grænsen til velfærdsstaten

Flygtninge på midlertidigt ophold i Danmark fastholdes på grænsen af velfærdsstaten med en konstant frygt for at blive sendt hjem.

Flygtninge har et stort behov for viden, vejledning og oplysning om deres vilkår og rettigheder på et sprog, de forstår.

Den øgede uvished betyder, at flygtninge også har brug for social og psykologisk støtte fra kommuner og civilsamfund, der kan bidrage til at styrke deres trivsel og handlemuligheder. I lyset af paradigmeskiftets vidtforgrenede konsekvenser anbefaler vi, at der i fremtidig lovgivning skabes forbedrede vilkår for flygtninges trivsel og fremtidsmuligheder, i Danmark eller i hjemlandet.