Frie Funktionærer: Fagbevægelsens redning findes ikke i fællesskabet

Af Jørgen G. Jørgensen
Direktør, Frie Funktionærer og bestyrelsesmedlem, AK Samvirke

Hvordan skal fagbevægelsen holde sig relevant for lønmodtagerne, lød det retoriske spørgsmål i Altingets artikel "Her er det middel, der (måske) kan redde fagbevægelsen". Ifølge HK Service er svaret at gøre som dem og organisere medlemmerne til at deltage i aktivisme.

Jeg vil give dem ret så langt som at sige, at engagerede medlemmer ofte også er trofaste, og at det derfor er en effektiv måde at sikre, at de også "bliver i stalden" på. Men i virkeligheden burde spørgsmålet jo i stedet dreje sig om, hvordan fagbevægelsen kan blive bedre til at give medlemmerne det, de rent faktisk ønsker og har brug for gennem hele deres arbejdsliv.

Fagforeninger vælges fra
For vi bliver nødt til at erkende, at tiderne har ændret sig, og at det fællesskab, som HK Service og LO fremhæver som nærmest helligt, bliver valgt fra af et stort antal danskere.

Vi bliver nødt til at erkende, at tiderne har ændret sig, og at det fællesskab, som HK Service og LO fremhæver som nærmest helligt, bliver valgt fra af et stort antal danskere.

Jørgen G. Jørgensen
Direktør i Frie Funktionærer

Knap én million står uden for hovedorganisationerne og er enten medlem af en såkaldt gul fagforening eller slet ikke medlem nogle steder. Det er en stor andel, for hvem fællesskabet ikke har været tilstrækkeligt attraktivt. Mange af dem vælger derfor i stedet andre fagforeninger, der netop har fokus på individet og tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

At gøre sig attraktiv handler derfor ikke alene om at appellere til fælles sympati for enkeltsager, men også at vise folk, hvorfor man er relevant for netop dem og lige der, hvor de står i deres arbejdsliv.

Det individuelle trækker
Det er en udbredt misforståelse, at de såkaldt gule fagforeninger udelukkende konkurrerer på prisen – og at niveauet for kontingentet afspejler sig direkte i kvaliteten. Tværtimod er de lykkedes med opgaven om at hjælpe dem, som ikke føler, at kampen for fællesskabet er det vigtigste i deres arbejdsliv.

Noget, der beviser det, er for eksempel Frie Funktionærers lønsikringsprodukt, der ikke kun handler om at forsikre ens økonomi, men lige så meget om at få hjælp til at forbedre ens egen situation. Med karrierecoaches og relevant, individuel rådgivning kan fagforeningerne dermed tilbyde en ydelse, der skræddersyes til den enkelte.

Det er det, der skal til, for at gøre fagforeningerne – røde som gule – relevante for medlemmerne. Først når de bliver det, vil flere kunne se fordelen i at være medlem og dermed fremtidssikre fagbevægelsen.