Kommentar: Reparationsarbejde venter for civilsamfundet efter coronakrisen

Også fondene må ligesom det øvrige samfund regne med at blive ramt af den verdensøkonomiske uro, som man forventer i kølvandet på coronaepidemien.

Derfor har nuværende samarbejdspartnere brug for at blive forsikret om, at de filantropiske pengestrømme fortsætter som aftalt.

Det er især projekter, der har fået flerårige bevillinger, som kan have følt sig usikre. Og som må udskyde aftalte milepæle eller justere i projekterne.

Indtil videre lyder meldingerne fra de store fonde beroligende. Flere af dem fortæller til Altinget, at de fortsætter deres uddelinger som planlagt i år.  

Så hvad sker der, når hele landet lukker op igen?

På den korte bane vil vi forhåbentlig se effekten af de forskellige hjælpepakker. Eksempelvis har socialminister Astrid Krag (S) oprettet en nødpulje til små sociale foreninger, som må aflyse arrangementer og aktiviteter, fordi landet er lukket ned.

Puljen målrettes små foreninger, der gør en forskel for børn, udsatte og borgere med handicap, sagde ministeren ved præsentationen.

Ligeledes har Folketinget fundet penge til en hjælpepakke, som kan kompensere kulturlivets mange kunstnere, freelancere og soloselvstændige med og uden cvr-nummer.

De skal blandt andet gå til at lette situationen for de kunstnere, som mister indtægter fra festivaler, skoler og højskoler, og alle de andre kulturaktiviteter, som udgør kulturlivets løsarbejderes økonomiske fundament.

Andre er knap så sikre på at få hjælp. Det gælder i dele af kulturlivet og idrætslivet, hvor mange medarbejdere – og frivillige – er sendt hjem i øjeblikket.

Ud over at frivilligheden er sat på ufrivillig pause, risikerer mange klubber og foreninger alvorlige tab på indtægtssiden, hvilket kan betyde, at mange projektansatte risikerer at stå uden job inden længe.

Alt dette tegner et billede af, hvor der kan blive kamp om midlerne – også selvom samfundet har sat mange initiativer i gang.

Det er flot, at det danske samfund så hurtigt har mobiliseret hjælpepakker og initiativer for at afbøde coronakrisen.

Lige nu har samfundets institutioner, herunder også fondene, travlt med at rykke på alle de måder, som de bedst kan i situationen.

Men snart kan der blive brug for en filantropisk hjælpepakke til civilsamfundet og i kulturlivet, som kan afbøde faldet for det, der ikke fanges op af de foranstaltninger, som allerede er gjort.

Coronaen vil sætte lange spor i samfundet. Nye ting vil opstå i kølvandet herpå. Energien vil blomstre op igen for nu at bruge Bo Rygaards ord.

Foran os ligger en selvstændig opgave i at skabe fornyet fremdrift i foreningerne, klubberne, kulturstederne, i de sociale tiltag, når samfundet igen åbner op.

Vi står midt i en situation, hvor virkeligheden overgår fantasien – eller snarere det værste mareridt. Lige nu er der sendt rigtig mange mennesker hjem.

Men på et tidspunkt kommer hjulene i gang igen, og vi får mulighed for at lade os inspirere af alt det, som coronakrisen lærer os.

I mellemtiden bør vi overveje, hvordan vi skal gribe det nødvendige reparationsarbejde an. Vil det lykkes for os ikke kun at genstarte alt det nedlukkede, men også reflektere over spørgsmål som:

Hvad lærer vi, og hvordan kan vi sikre, at de gode energier, der beriger vores fælles samfund, overlever og kommer godt videre?

-----

Birgitte Boesen (født 1957) er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Kommentaren er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning