Rådet for Socialt Udsatte: Der bør være et systematisk tilsyn med civilsamfundets indsatser for socialt udsatte

Tilsynet skal omfatte mere end blot døgntilbud

I dag er det kun døgntilbud (foruden ambulante stofbehandlingstilbud), der er underlagt socialtilsyn. Det svarer lidt groft sagt til, at man har tilsyn på hospitalet, men ikke hos den praktiserende læge, hvor sygdommene skal tages i opløbet og behandles, så de ikke udvikler sig og forværres.

Som led i en reform eller omlægning af tilsynet er det derfor vigtigt, at der tages højde for den udvikling, som i disse år finder sted i sociale indsatser i form af recovery, rehabilitering og af-institutionalisering.

Derfor skal der også føres tilsyn med forebyggende, ambulante og fremskudte indsatser. 

Kira West
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

En udvikling, hvor der stræbes mod færre og kortere ophold på institutioner og i stedet fokuseres på individuel, fremskudt og helhedsorienteret støtte i for eksempel borgerens eget hjem.

Den udvikling skal afspejle sig i det system, vi har udviklet for at sikre kvaliteten af indsatserne.

Derfor skal der også føres tilsyn med forebyggende, ambulante og fremskudte indsatser som bostøtte, støttekontaktperson og andre individuelle støtte- og rådgivningsfunktioner såvel som sociale tilbud som samværs- og aktivitetstilbud under serviceloven.

Tilsyn med indsatser i civilsamfundet

Mange indsatser løftes af organisationer i civilsamfundet, som gør en kæmpe forskel ved at yde rådgivning, støtte og skabe fællesskaber for socialt udsatte mennesker.

Mange af disse indsatser er helt eller delvist finansieret af staten og/eller kommunerne, men har ikke hjemmel i lovgivningen og er ikke omfattet af tilsyn. Jeg ved, at ordentligheden og kvaliteten er høj i langt de fleste tilfælde, men også her bør der føres tilsyn.

Der bør udvikles en model for systematisk kvalitetssikring af indsatser for socialt udsatte mennesker i civilsamfundet. 

Kira West
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

Det er også grunden til, at man fra statens side har støttet udviklingen af RådgivningsDanmarks akkrediteringsordning, som er en fælles kvalitetsstandard for sociale rådgivningstilbud.

Det har gjort en kæmpe forskel for kvaliteten af sociale tilbud i civilsamfundet og trygheden for brugerne. Men det er stadig frivilligt, om man vil melde sig ind i RådgivningsDanmark og lade sig akkreditere.

I forbindelse med en reform eller omlægning af tilsynet – og i særdeleshed i forbindelse med en ny model for støttestrukturen for civilsamfundet – bør der udvikles en model for systematisk kvalitetssikring af indsatser for socialt udsatte mennesker i civilsamfundet. Og her er det helt oplagt at tænke RådgivningsDanmarks akkrediteringsordning ind.

Koster tid og bureaukrati

En del af debatten om socialtilsynet handler om bureaukrati. Det er ikke altid lige tydeligt, om det problematiske er bureaukratiet forbundet specifikt med socialtilsynet eller den samlede mængde af bureaukrati fra flere tilsyn, styrelser med mere.

Dét er værd at undersøge, inden man konkluderer noget.

Uanset hvad må vi acceptere, at det koster tid og bureaukrati at sikre kvalitet. Selvfølgelig skal vi skelne mellem unødig og vigtig dokumentation, men vi skal dokumentere vores arbejde for at sikre kvalitet og ensartethed – præcis som vi forventer af tilsynene.

Vi må forvente, at en udvikling af tilsynene i retning af højere og mere ensartede kvalitetsstandarder også betyder en ændring i, hvilken dokumentation der er forbundet med tilsyn. Om det betyder mere eller mindre bureaukrati, det må tiden vise.

Det vigtigste er, at det er lige præcis det, der skal til for at sikre, at vores mest udsatte medmennesker får den indsats, de har brug for og ret til.