FTF: Vi kan ikke undvære de frivillige

Hvad skal der til, for at fagbevægelsen og den frivillige sektor kan arbejde sammen om nye løsninger? Det spørgsmål søger formanden for Frivilligrådet, Vibe Klarup, svar på i denne uges stafet, hvor formanden for FTF, Bente Sorgenfrey gør status på hovedorganisationens syn på frivillighed.

Er du bekymret for, at frivillige fortrænger dine medlemmers arbejdsopgaver?
Vi har desværre set en del eksempler på, at forestillinger om, hvor meget de frivillige kræfter bidrager med, bruges til at kompensere for besparelser og nedskæringer i den offentlige sektor. Det er ikke de frivilliges skyld. Det er snarere udtryk for politikere, der ønsker både at blæse og have mel i munden. Men resultatet er ofte, at de ansatte ender med urimelige arbejdsvilkår.

Netop fordi den grundlæggende kvalitet af de ydelser, som vores velfærdsinstitutioner skal levere, også afhænger af de ressourcer, man politisk har prioriteret, er der et behov for klare linjer om roller i samspillet mellem de fagprofessionelle og civilsamfundet.

Hvordan kan civilsamfundet bidrage til at løse sociale problemer?
Når pædagogen, sygeplejersken eller læreren løser deres faglige opgaver, så sker det altid gennem interaktion med omgivelserne. Eksempelvis frivillige, der på forskellig vis støtter op om den velfærdsopgave, som de fagprofessionelle udfører. Og netop ved at aktivere ressourcer og kompetencer hos den enkelte, i familien eller frivilligorganisationer kan vi løfte velfærdsopgaverne bedre, end hvis opgaven kun blev løftet af de fagprofessionelle.

De frivillige bidrager dermed til at understøtte de velfærdsløsninger, som de fagprofessionelle producerer i kraft af deres job. Og netop for at sikre, at samspillet får den ønskede effekt, lægger vi vægt på, at der er klarhed om rammerne for eksempelvis samarbejdet med de frivillige.

Hvordan sikrer vi, at samskabte løsninger bliver en realitet?
FTF anbefaler, at man i eksempelvis samarbejdsudvalg får et overblik over samarbejdet med frivillige og civilsamfundet. Samarbejdsudvalgene kan således etablere spilleregler for, hvordan vi sikrer medarbejderinddragelse på de institutioner, hvor det frivillige arbejde skal foregå.

Det er vigtigt, at et samarbejde med frivillige ikke bliver en belastning for hverken medarbejderne eller institutionens brugere eller for den sags skyld stiller de frivillige i en urimelig situation. Den frivillige indsats skal være et positivt supplement i dagligdagen. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne bliver inddraget og får ejerskab, når der startes en ny aktivitet, hvor frivillige inddrages. De bedste til at vurdere fordele og ulemper ved en konkret frivillig aktivitet er institutionens leder og medarbejdere.

Hvordan kan fagbevægelsen og den frivillige sektor arbejde sammen om at udvikle nye løsninger?
Medarbejdernes synsvinkel kan inddrages på flere måder. I Holbæk og Gentofte har man for eksempel udarbejdet en guide for samarbejdet med frivillige. Her er arbejdet forankret i Hovedmedindflydelsesudvalget. I Silkeborg Kommune har man ligefrem indgået en aftale med de lokale faglige organisationer om samarbejdet.

Der er også gode erfaringer med at drøfte frivillighed på personalemøder, hvor den samlede personalegruppe inddrages. Retningslinjerne kan fungere som en slags drejebog for opstartsfasen, men også være med til at anvise, hvem der fungerer som tovholdere, hvordan man byder de frivillige velkommen, hvordan eventuelle konflikter med og mellem de frivillige håndteres osv.

Når spillereglerne er klare, og ikke mindst den gensidige dialog er etableret, ser jeg mange muligheder for, hvordan vi kan udvikle samarbejdet og dermed bidrage til udvikling af nye løsninger samt aktivering af civilsamfundet.

Kræver det andre og nye kompetencer hos dine medlemmer at samarbejde med de frivillige?
Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at udviklingen vil stille nye krav til de fagprofessionelles kompetencer – eller i hvert fald at kompetencerne bliver bragt i spil på nye måder. Ved at have dialogen i samarbejdsudvalg om, hvordan vi samarbejder med de frivillige, får vi til gengæld et klart billede af de nye krav, der måtte blive stillet til de ansatte og deres kompetencer. Og dermed får arbejdsgiverne og de ansatte et godt grundlag for at aftale, hvilke kompetenceudviklingsaktiviteter der måtte være brug for.