Sundhedsstyrelsen er blevet for magtfuld. Måske skal styrelsen ikke længere have det sidste ord, når offentlige og private sygehuse søger om tilladelser til at udføre et stort antal vanskelige behandlinger via specialeplanen.

Det var før valget meldingen fra nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V). Han luftede i januar muligheden for, at Folketinget eller regionerne fremover skulle kunne omstøde Sundhedsstyrelsens afgørelser omkring specialeplanen.

LÆS: Løkke overvejer at stække Sundhedsstyrelsen

Men her efter valget afviser sundhedsminister Sophie Løhde (V), at regeringen har planer om at ændre lovgivningen, så det ikke længere er Sundhedsstyrelsen, som er sidste instans, når regionerne eller privathospitaler er utilfredse med afslag på at udføre de typer af behandlinger, som hører under specialeplanen.

Gennem årene har der været sagt og skrevet meget om specialeplanen, men det er et faktum, at den har været en succes for patienterne, hvis man måler på kvaliteten i behandlingen. Patienterne får i dag en sygehusbehandling af højere kvalitet end tidligere, og det er for mig at se det helt afgørende succesparameter. 

Sophie Løhde
Sundhedsminister (V)

”Vi skal holde fast i, at de initiativer, vi tager for at styrke kvaliteten i sundhedsvæsnet, er baseret på fakta, evidens og forskning – og det gælder også for specialeplanen, der skal bygge på faglighed,” skriver Sophie Løhde i et skriftligt svar til Altinget.  

Altinget har spurgt ministeren, om regeringen her efter valget har planer om at ændre i sundhedsloven, så Sundhedsstyrelsen ikke længere har det sidste ord i beslutningerne om, hvilke regionale sygehusafdelinger eller privathospitaler der må udføre de svære eller sjældne behandlinger. 

Hun understreger dog, at Sundhedsstyrelen skal være klar til at tale med de regioner, som er uenige i styrelsens afgørelser.

”Det er dog samtidig vigtigt, at Sundhedsstyrelsen er parat til at gå i dialog med eksempelvis regionerne om de beslutninger, styrelsen træffer, og at der er åbenhed om det arbejde, specialeplanen tager afsæt i,” skriver Sophie Løhde om styrelsen. Fra styrelsens side har man dog hele tiden fastholdt, at man er i dialog med regionerne, og at den videnskabelige dokumentation for afgørelserne har været lagt frem.  

Kritik fra regioner og privathospitaler
Løkkes tanker om at stække Sundhedsstyrelsen vakte ellers stor opsigt blandt sundhedsaktørerne. Tidligere på året gik samarbejdet mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne direkte i stå på grund af revisionen af specialeplanen. En række regioner og flere privathospitaler har kritiseret styrelsen for at gå for langt i sine krav om samling af behandlinger på de store sygehuse og for at være unødvendig restriktiv over for privathospitaler.

Lars Løkke Rasmussen sagde dog ikke direkte, hvordan han mente, at styrelsens beføjelser skulle rulles tilbage.  

”Enten bliver vi nødt til at sige, jamen så må vi jo politisere sundhedsvæsenet på nationalt niveau, eller også må vi give de fem regioner noget frihed tilbage,” sagde Lars Løkke Rasmussen i januar til KL-konferencen, Kommunaløkonomisk Forum.

Massivt forsvar for armslængde
Fra rød blok, Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen var der massiv kritik af tanken om at stække styrelsens beføjelser omkring specialeplanen. De frygtede, at et brud på armslængde-princippet mellem Sundhedsstyrelsens specialeplansafgørelse ville skade patienterne. Deres frygt bygger på, at politikerne på grund af lokalt pres og særinteresser i givet fald ville gennemtvinge særtilladelser, så sygehuse alligevel må udføre vanskelige behandlinger, selv om de ifølge styrelsens vurderinger ikke har de rette lægelige specialister eller nok patienter. 

LÆS: Massiv advarsel til Løkke: Hold fingrene fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedsordførerne for Dansk Folkeparti og Konservative støttede Lars Løkke Rasmussens melding om at stække Sundhedsstyrelsen.

LÆS: Rød og blå blok uenige om Sundhedsstyrelsen

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, ærgrer sig derfor voldsomt over svaret fra Sophie Løhde. Venstre ser ifølge hende ud til at være ”faldet til patten” efter at være kommet ind på regeringskontorerne.

”De ser ud til allerede nu at være blevet til ministerielle marionet-dukker, fordi politikken her bliver den samme, uanset hvem der har magten,” siger Liselott Blixt, der understreger, at hun ikke ønsker armlængdeprincippet fjernet helt.

Som sundhedsordfører har hun ligesom Sophie Løhde været meget kritisk over for Sundhedsstyrelsens håndtering af specialeplanen.

Særligt har Liselott Blixt haft et kritisk blik på styrelsens afvisning af akut PCI på Roskilde Sygehus i Region Sjælland.

Hun fremfører også den kritik, som flere regioner fremfører: Samlingen af specialer forværrer lægemanglen på udkantshospitalerne. Ifølge Liselott Blixt undlader styrelsen at tage højde for, at udkantssygehuse uden de komplicerede behandlinger får endnu sværere ved at rekruttere læger. Dermed svækkes behandlingen af dem, der ikke bliver sendt til specialiseret behandling på universitetssygehusene.

Konservative: Styrelse er allerede svækket
Konservatives sundhedsordfører, Mette Abildgaard, er langt mindre kritisk over for de nye toner fra Venstre. Styrelsen er ikke længere den samme som før valget, påpeger hun.

”Jeg tror, at vi vil se en styrelse, som opfører sig mere ydmygt og lyttende i forhold til arbejdet med at behandle ansøgningerne til den kommende specialeplan,” siger Mette Abildgaard. Hvis styrelsen i Konservatives øjne ikke bliver mere lyttende og åben i arbejdet med specialeplanen over de næste par år, vil hun dog ikke afvise, at Konservative senere kan støtte en ændring af styrelsens beføjelser.

Regionerne har deadline på deres sygehusafdelingers specialeansøgninger i januar 2016. Sundhedsstyrelsen ventes at kunne give svar på ansøgningerne til sommer. Der er omkring 1000 forskellige behandlinger, også kaldet funktioner, der hører under specialeplanen.