Rigsrevisionen: Udflytning vil påvirke institutioner i flere år fremover

NOTAT: Der kan gå år, før en række statslige institutioner er fri af konsekvenserne af udflytningen, vurderer Rigsrevisionen. Men den er fuldt tilfreds med en særlig del af regeringens indsats efter flytterunderne.

Rigsrevisionen er tilfreds med innovationsminister Sophie Løhdes (V) svar om tomme lokaler. Men den vil fortsat følge, hvordan det går med produktionen i en række udflyttede institutioner.
Rigsrevisionen er tilfreds med innovationsminister Sophie Løhdes (V) svar om tomme lokaler. Men den vil fortsat følge, hvordan det går med produktionen i en række udflyttede institutioner.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard
Fakta
Hvad er Rigsrevisionen?

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget. Den hjælper de seks politisk udpegede Statsrevisorer med at holde øje med, hvordan staten bruger skatteborgernes penge.

Rigsrevisionen består af embedsmænd, som tjekker statens regnskaber og afgiver beretning til Statsrevisorerne, som kan give deres bemærkninger og eventuelt udtale kritik.

De seks Statsrevisorer er udpeget af de seks største partier i Folketinget. De er i øjeblikket Henrik Thorup (DF), Henrik Sass Larsen (S), Britt Bager (V), Frank Aaen (EL), Villum Christensen (LA) og Klaus Frandsen (R).

Da regeringens udflytning af statsjob fik sin første evaluering kort før sommerferien, var der flere negative konklusioner.

Rigsrevisionen havde set på første udflytningsrunde og fastslog blandt andet, at produktionen var gået ned i de flyttede institutioner, at der var usikkerhed om udgifterne, og at udflytningen havde efterladt en masse tomme københavnerlokaler, som kostede staten penge.

Og danskerne kan godt forberede sig på, at institutioner som Landbrugsstyrelsen, Geodatastyrelsen og Nævnenes Hus fortsat "i et vist omfang" vil være påvirket af udflytningen fra 2015 i flere år fremover.

Dokumentation

Rigsrevisionens notat om regeringens initiativer efter udflytning

Notatet er en opfølgning på tidligere bemærkninger fra Statsrevisorerne, som ministerierne nu har svaret på. I det nye notat vurderer Rigsrevisionen ministeriernes svar.

Find hele notatet her.

Og baggrunden her:

I juni 2018 afgav Rigsrevisionen en beretning om udflytning af statslige arbejdspladser. Den skulle Statsrevisorerne bruge til at vurdere, om regeringens arbejde med at føre planerne ud i livet, havde været gjort hensigtsmæssigt.

Statsrevisorerne konkluderede i deres bemærkninger, at arbejdet med udflytningen samlet set havde været varetaget "tilfredsstillende" og "hensigtsmæssigt".

Men de konstaterede også, at institutionernes produktion var gået ned, og at ventetiden på at få behandlet sager var gået op. Statsrevisorerne "beklagede", at Landbrugsstyrelsen, Geodatastyrelsen og Nævnenes Hus ikke havde opfyldt deres mål for produktion, selv om målene var blevet sat ned på grund af udflytningen.

Det fremgik også af beretningen fra juni, at Bygningsstyrelsen som følge af udflytningen har overtaget 8.638 kvadratmeter lokaler i hovedstadsområdet, der står tomme og udgør en udgift for staten. 

I det aktuelle notat, vurderer Rigsrevisionen ministeriernes svar på kritikken.


0:000:00