En effektiv iværksætteri-indsats kræver klare definitioner af de konkrete udfordringer

Når nogle i debatten således diskuterer, hvad en iværksætter er, mens andre diskuterer, hvad vi skal gøre for iværksætterne, diskuterer vi således ikke ud fra samme grundlag – eller i samme fase. Dermed kan det være enormt udfordrende at nå til en løsning – fordi nogle endnu ikke er nået dertil, hvor man kan begynde at diskutere løsningerne.

Værre bliver det, når vi forsøger at definere løsningen, samtidig med at vi definerer udfordringerne – og hvad en iværksætter i det hele taget er.

Ønsker vi flere unge og særligt unge kvinder blandt iværksættere, så skal der oprettes gode barselsforhold, hvor det også er nødvendigt at kunne passe sin virksomhed, selvom man modtager barselsstøtte.

Luna Melin Uth

Ydermere ser jeg det som en central udfordring, at vi ikke får defineret de strukturelle og de konkrete udfordringer over for hinanden. Eller sagt med lidt andre ord: Hvilke barrierer kan vi løse her og nu, og hvilke kræver en langsigtet indsats, der går på tværs af mange områder?

Derfor vil jeg i dette indlæg forsøge at definere, hvilke områder der hører under de større strukturelle udfordringer, og hvilke vi kan skabe mere konkrete løsninger på her og nu. Og så vil jeg gerne opfordre til, at vi får defineret iværksætteriet, så forskellen på at være ”selvstændig” og at være ”iværksætter” bliver mere tydelig. Ellers frygter jeg, at de midler, der er afsat til iværksætterstrategien, ender med at skulle spredes ud i for tynde lag og ikke kommer til at virke efter hensigten.

Begynder vi i det konkrete, så er det eksempelvis barselsforhold, beskatning, bureaukratiske krav og rammer, og hvordan midlerne fordeles (eller hvem der sidder med investeringsmagten). Også selvom det måske lyder meget bredt og strukturelt.

Barsel giver helt sig selv: Hvis ikke vi har gunstige forholde for iværksættere, der ønsker at tage barsel, så udelukker vi en stor gruppe fra området. Det rammer de fleste unge – uanset om man planlægger barn her-og-nu, da det i sig selv bliver en bekymringsfaktor i et fremtidigt perspektiv. Særligt går det hårdest ud over kvinderne, da de fortsat tager størstedelen af barslen.

Ønsker man således flere unge og særligt unge kvinder blandt iværksættere, så skal der oprettes gode barselsforhold, hvor det også er nødvendigt at kunne passe sin virksomhed, selvom man modtager barselsstøtte.

Dernæst har mange af os efterhånden påpeget behovet for nogle mere lempelige skatteforhold for de nyopstartede iværksættere. Og så peger mange af iværksætterne selv på den bureaukratiske jungle af papirer, som man må finde macheten frem for at kunne slå sig igennem.

Dertil skal det være nemmere at rejse risikovillig kapital, hvilket i sig selv kræver bedre (og mere simple) investeringsmuligheder – blandt andet gennem bedre adgang til at indgå i investeringsklynger.

Vender vi os i dette område igen mod manglen på kvinder i iværksætteriet, spiller den skæve kønsfordeling blandt investorer også ind, da et flertal af investorerne er mænd. Og når investorer grundlæggende investerer i produkter, de ser sig selv i eller kan bruge, påvirker det kvindernes muligheder for at rejse risikovillig kapital, og den feminine innovation begrænses per automatik.

Vi skal have en klar struktur og plan, og ikke bare at forsøge at stoppe pengesedler i hullet på iværksætterbåden for at holde den oven vande.

Luna Melin Uth

Her kunne man med fordel overveje, hvordan de statslige investeringer fordeles, og man kunne begynde at lege med tanken om at opsætte måltal for en periode, som vi kender det fra bestyrelsesposterne.

Alt dette er naturligvis bare en lille kradsen i overfladen – men jeg uddyber gerne et sted, hvor tiden og pladsen tillader en udfoldelse.

Vender vi blikket mod de mere strukturelle udfordringer, handler det om, at mange udfordringer i iværksætterområdet trækker tråde langt gennem systemet.

Jeg berører det allerede i afsnittet ovenfor, for det er svært at adskille de to fra hinanden. Særligt når vi berører manglen på kvinder i iværksætteriet, men også når vi taler om at få flere til at springe ud i iværksættertilværelsen. For hvor starter og slutter udfordringerne?

For skæv barselsfordeling og barselsmuligheder er til at tage og føle på. en strukturel udfordring er selve tidsfordelingen og ansvarsområder i hjemmet. Altså hvem der gør rent, henter børn, laver mad, ordner bankforhold, betaler regninger etcetera. Det er som sådan ikke noget, hvori der skal foregå politisk indblanding. Men ikke desto mindre er det værd at have in mente, når man undres over kvindernes lavere deltagelse i iværksætteriet, da der også her er en skæv (tids)fordeling.

Et andet strukturelt område er vores didaktisk på tværs af uddannelsessystemet – uanset om vi taler kvinder eller mænd, piger eller drenge – så handler det i høj grad om, hvad man møder i en tidlige alder, hvordan man skoles, og hvilke fag, metoder og kreative rammer, man har.

Her bør man overveje, om det er fordelagtigt at give skolerne endnu bedre muligheder for at indføre innovation som del af forskellige fag og for at tænke i tværfaglige forløb. Det er store systematiske ændringer, og vil mere eller mindre kræve reformer, der i højere grad frisætter skoleområdet. Det kræver ydermere et genbesøg af uddannelsesinstitutionerne, således lærere, pædagoger og lignende får nogle redskaber med gennem deres uddannelse, som de kan bruge i undervisningen.

Dermed ikke sagt at både folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser ikke har fokus på innovation og entreprenørskab. Eksempelvis arbejder mine forældre med kreativitet og innovation på deres skoler, min lillesøster vandt for nyligt en konkurrence hos Fonden for Entreprenørskab sammen med sin gruppe i gymnasiet, Niels Brock har linjer dedikeret til iværksætteri og innovation, og DTU forsøger at integrere det på tværs. Men vi skal blive endnu bedre til at dyrke alt dette – og til at give underviserne de gode rammer for det.

Der er således nok at tage fat i. Bare i dette indlæg springer jeg lidt rundt, frem og tilbage, på kryds og tværs. Måske har nogle af jer endda mistet pusten. Men jeg håber, at jeg med dette illustrerer pointen om, at det er et meget stort område at favne om på én gang. I én iværksætterstrategi, der måske ender med at ville for meget, og dermed ikke fokuserer.

Derfor vil jeg advokere for, at vi får defineret nogle klare indsatsområder. Og hvilke mål vi egentlig har, når vi fordeler statsmidler i en iværksætterstrategi. Det er afgørende at vælge specifikt. At have en klar struktur og plan, og ikke bare at forsøge at stoppe pengesedler i hullet på iværksætterbåden for at holde den oven vande, men i stedet at bygge motorer, sejl og lignende, der kan få flere både til at sejle med højere fart gennem verdens entreprenørhave.