I et indlæg i Altinget gør Frans W. Langkilde, Erik Arvin og Søren Brøgger Christensen sig til talspersoner for, at pyrolyse og biokul ikke bidrager klimamæssigt.

De skriver, at brug af restbiomasser til at lave biokul ikke skaber energi, men fører til øget brug af fossile brændsler, så Danmark bliver nødt til at importere sort energi.

Det er vigtigt, at klimadebatten sker på et oplyst og faktabaseret grundlag, og begge udsagn er desværre udtryk for fejlslutninger.

Heldigvis er der arbejdet forskningsmæssigt med biokul gennem længere tid – både i Danmark og i udlandet.

Og andre lande har produceret og anvendt biokul gennem flere år. Derfor er der rig viden og dokumentation på området.

Biokul holder længe på CO2

Kort fortalt fremstilles biokul gennem pyrolyse, hvor restprodukter fra eksempelvis landbruget eller fra biogasanlæg opvarmes til 500-600 grader. 

En anden fejlslutning er, at biokul skulle fjerne en energikilde og kræve mere gas fra Putin. Det er på ingen måde rigtigt.

Charlotte B. Jepsen og Anne Arhnung
Hhv. ledende partner og bestyrelsesmedlem, CIP Fonden

Derved forlader gasserne materialet og bliver til energi, og tilbage er rester af kulstof, som bindes i biokullet.

Ved at binde CO2’en i biokullet er det muligt at sprede biokullet på marker og på den måde lagre kulstoffet. Og her opstår den første fejlslutning hos de tre kritikere, når de hævder, at der er ringe dokumentation for, hvor længe kulstoffet lagres.

Biokul holder nemlig meget langvarigt og stabilt på kulstoffet, fordi dets form ikke så let kan nedbrydes af bakterier.

Faktisk er forskere på tværs af studier og forsøg blevet enige om, at omkring 80 procent af kulstofindholdet stadig findes i biokullet efter 100 år.

Og efter 1.000 år er der stadig omkring 75 procent af kulstofindholdet.

Glem alt om Putins gas

En anden fejlslutning er, at biokul skulle fjerne en energikilde og kræve mere gas fra Putin. Det er på ingen måde rigtigt.

For det første er de restbiomasser, der indgår som input i pyrolyseprocessen, ikke energikilder, der forsvinder og skal erstattes med andre.

Halmresterne og digestat – resterne fra biogasanlæggene – vil alternativt blive spredt ud på markerne – ikke brugt som energikilder.