Kronik

Forskere: Svarer-udvalget tager fejl. Pyrolyse og biokul mindsker ikke landbrugets klimaaftryk

Biokulprojektet vil ikke bidrage til at reducere atmosfærens CO2 indhold, og er derfor ikke en klimaløsning. Svarer-udvalget har fejlet fundamentalt, skriver Frans W. Langkilde, Erik Arvin og Søren Brøgger Christensen.

Spredning af biokul på landbrugets marker er et enormt og irreversibelt eksperiment, hvor der ikke er styr på konsekvenserne. Derimod vil en effektiv udnyttelse af Danmarks restbiomasser, ikke mindst halmen, bidrage til at løse klimaproblemerne, skriver tre forskere.
Spredning af biokul på landbrugets marker er et enormt og irreversibelt eksperiment, hvor der ikke er styr på konsekvenserne. Derimod vil en effektiv udnyttelse af Danmarks restbiomasser, ikke mindst halmen, bidrage til at løse klimaproblemerne, skriver tre forskere.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Frans W. LangkildeErik ArvinSøren Brøgger Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I debatten om landbrugets klimaaftryk præsenteres biokul fremstillet ved pyrolyse som en vigtig mulighed for at reducere landbrugets udledning af CO2.

Folketinget har bevilget mange penge til pilotprojekter, og CIP-fonden (Copenhagen Infrastructure Partners) og landbrugets organisation er begejstrede. 

Svarer-udvalgets og ovennævnte parters ukritiske promovering af pyrolyse har provokeret os til at skrive denne artikel.

Frans W. Langkilde, Erik Arvin og Søren Brøgger Christensen

Senest, og mest bemærkelsesværdigt, har Svarer-udvalget med et forslag til en "Grøn skattereform" kastet sig ind i kampen for pyrolyse.

Der er to ting, som fremstår tydeligt i Svarer-rapporten, nemlig en CO2 afgift på landbruget af varierende størrelse, og udnyttelsen af pyrolyse til at nedbringe landbrugets CO2 udledning.

Svarer-udvalgets og ovennævnte parters ukritiske promovering af pyrolyse har provokeret os til at skrive denne artikel, fordi "pyrolyseprojektet" behøver en nærmere analyse. 

Pyrolyseprojektet vil ikke spare atmosfæren for CO2

Indledningsvis er det vigtigt at skelne mellem CO2 dannet ved afbrænding af fossile brændstoffer og CO2 dannet ved afbrænding af plantemateriale.

Ved afbrænding af plantemateriale gendannes den CO2, som planten optog, da den voksede. Set over et år eller længere, vil der derfor ikke komme mere CO2 i atmosfæren. Afbrænding af fossilt materiale vil gendanne CO2, der blev optaget af planter for millioner af år siden. Dette kulstof har siden været deponeret i jorden som stenkul, naturgas eller olie. Ved afbrænding af det fossile materiale tilføres atmosfæren netto CO2 

Ideen bag pyrolyse er at omdanne restbiomasse, især halm, fra landbruget ved høj temperatur til biokul og dermed nedsætte mængden af CO2 i atmosfæren. Biokullet, som skal deponeres på landbrugets marker, formodes at være stabilt i 100 år eller mere, før det iltes til CO2 og vender tilbage til atmosfæren.  

Man kan imidlertid ikke "ustraffet" fjerne en energikilde som restbiomasse fra puljen af brændstoffer uden at skulle erstatte (substituere) den manglende energi med fossile brændstoffer som naturgas, olie eller kul.

Den almene forestilling er, at man bare kan erstatte den manglende energi med overskydende vedvarende energi fra især vind og sol.

Hvis man spreder biokul på de danske marker, ender man i den absurde situation, at man skal grave mere kul op i Australien, importere mere gas fra Putin, eller mere olie fra autoritære arabiske stater.

Frans W. Langkilde, Erik Arvin og Søren Brøgger Christensen

Men dette overskud eksisterer ikke og opnås formentlig først om årtier. Hvis man spreder biokul på de danske marker, ender man i den absurde situation, at man skal grave mere kul op i Australien, importere mere gas fra Putin, eller mere olie fra autoritære arabiske stater.

Nettoresultatet er, at pyrolyseprojektet i mange år fremover ikke reelt vil spare atmosfæren for CO2. 

Erstat fossile brændstoffer med halm

I flere rapporter om pyrolyse og biokul angives alternativet til pyrolyse, at halmen bliver liggende på marken; dermed er klimanytten naturligvis nul.

Men det er et forkert alternativ. Man kan sige, at med denne forkerte antagelse falder hele grundlaget for pyrolyseprojektet. 

Vi har imidlertid to positive budskaber:

1. Halm fra landbruget sparer allerede i dag reelt atmosfæren for store mængder af CO2, cirka 2 millioner ton per år.

2. Ved en effektiv udnyttelse af halmen kan man opnå en reduktion på 5-9 millioner ton CO2 per år, afhængigt af hvilket fossilt brændstof, som substitueres.  

Læs også

Hvordan kan man opnå denne CO2 reduktion? Reduktionen opnås ved at erstatte fossile brændstoffer med halmen.

De fossile brændsler forbliver, hvor de bør være, nede i jorden. Det er netop hovedformålet med vores klimaindsats. Herved konverteres binding af CO2 i etårige planter til binding i tusinder af år i jordbunden.

Potentiale til en større reduktion

Hvordan ser regnestykket ud? 

I Danmark produceres årligt cirka 5,46 millioner ton kornhalm. Af dette anvendes årligt ca. 1,56 millioner ton til energiformål, 1,69 millioner ton til dyrefoder og dybstrøelse (ender delvis som biogas), mens 2,2 millioner ton ikke bjærges.

Potentialet ved fuld udnyttelse af de 5,46 millioner ton halm til energiformål er 22 milliarder kilowatt-timer, svarende til to tredjedele af Danmarks elforbrug eller dobbelt så meget som forbruget af fossil naturgas.

Omregnet til CO2 fra fossile energikilder betyder det en besparelse på 6,18 millioner ton CO2 ved fuelolie, 8,55 millioner ton CO2 regnet som koks og 4,49 millioner ton CO2 ved fossil naturgas.

Til sammenligning opererer Svarer-rapporten med en CO2 reduktion på 3,7 millioner ton CO2 per år med en ambitiøs grøn skattereform (2030).

Det er væsentligt mindre end det, som kan spares ved effektiv udnyttelse af halm i kraftvarmeværker. Hertil kommer andre restbiomasser, for eksempel træflis og brænde.  

Svarer-udvalget har fejlet fundamentalt.

Frans W. Langkilde, Erik Arvin og Søren Brøgger Christensen

Ikke en klimaløsning

Pyrolyse/biokul-projektet er dygtigt markedsført. Skindet er solgt af en bjørn, der slet ikke eksisterer.

Ud over at pyrolysen ikke netto fjerner CO2 fra atmosfæren, er der en række væsentlige forbehold:

a. Der er svag dokumentation for biokullets langtidsstabilitet under praktiske forhold på danske marker. Den meste viden stammer fra laboratorieforsøg. Hvor lang tid går der inden biokullet på markerne iltes til CO2 og vender tilbage til atmosfæren? Kan biokullet bringes til at holde uendeligt, som de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) nærmest på forhånd lover, eller er en del af biokullet nedbrudt efter hundrede år, som hidtidige forsøg antyder?

b. Et andet forbehold er, at der endnu ikke i Danmark findes et fungerende fuldskala pyrolyseanlæg, der kan pyrolisere halm.

c. Biokullets indhold af fosfor vil begrænse efterspørgslen til markspredning, da der er restriktioner på hvor meget fosfor, der må tilføres marker af hensyn til vandforurening. Fosfor er desuden et dyrebart stof, som skal tages vare på.

Læs også

d. Det vides ikke, om biokullet vil blive betragtet som et jordforbedringsmiddel eller et affaldsstof, der ikke må udlægges på marker, fordi biokullet vil indeholde tjærestoffer samt uønskede metaller, hvis der pyrolysers spildevandsslam. 

Men uanset svarene på ovennævnte spørgsmål tilbagestår, at pyrolyse/biokul-projektet i en overskuelig fremtid og set i en global sammenhæng ikke vil bidrage til at reducere atmosfærens CO2 indhold, og derfor ikke er en klimaløsning.

Kort sagt er spredning af biokul på landbrugets marker et enormt og irreversibelt eksperiment, hvor der ikke er styr på konsekvenserne. Derimod vil en effektiv udnyttelse af Danmarks restbiomasser, ikke mindst halmen, bidrage til at løse klimaproblemerne. Svarer-udvalget har fejlet fundamentalt. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Arvin

Professor emeritus, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU
cand.polyt. (DTU)

Søren Brøgger Christensen

Professor emeritus, Institut for lægemiddeldesign og farmakologi, Københavns Universitet

Frans W. Langkilde

Ph.D. (kemi), proprietær
cand.scient. fysik og kemi. Ph.D. kemi. Adjungeret docent. Principal Scientist

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024