Forskere: Svarer-udvalget tager fejl. Pyrolyse og biokul mindsker ikke landbrugets klimaaftryk

I debatten om landbrugets klimaaftryk præsenteres biokul fremstillet ved pyrolyse som en vigtig mulighed for at reducere landbrugets udledning af CO2.

Folketinget har bevilget mange penge til pilotprojekter, og CIP-fonden (Copenhagen Infrastructure Partners) og landbrugets organisation er begejstrede. 

Svarer-udvalgets og ovennævnte parters ukritiske promovering af pyrolyse har provokeret os til at skrive denne artikel.

Frans W. Langkilde, Erik Arvin og Søren Brøgger Christensen

Senest, og mest bemærkelsesværdigt, har Svarer-udvalget med et forslag til en "Grøn skattereform" kastet sig ind i kampen for pyrolyse.

Der er to ting, som fremstår tydeligt i Svarer-rapporten, nemlig en CO2 afgift på landbruget af varierende størrelse, og udnyttelsen af pyrolyse til at nedbringe landbrugets CO2 udledning.

Svarer-udvalgets og ovennævnte parters ukritiske promovering af pyrolyse har provokeret os til at skrive denne artikel, fordi "pyrolyseprojektet" behøver en nærmere analyse. 

Pyrolyseprojektet vil ikke spare atmosfæren for CO2

Indledningsvis er det vigtigt at skelne mellem CO2 dannet ved afbrænding af fossile brændstoffer og CO2 dannet ved afbrænding af plantemateriale.

Ved afbrænding af plantemateriale gendannes den CO2, som planten optog, da den voksede. Set over et år eller længere, vil der derfor ikke komme mere CO2 i atmosfæren. Afbrænding af fossilt materiale vil gendanne CO2, der blev optaget af planter for millioner af år siden. Dette kulstof har siden været deponeret i jorden som stenkul, naturgas eller olie. Ved afbrænding af det fossile materiale tilføres atmosfæren netto CO2.  

Ideen bag pyrolyse er at omdanne restbiomasse, især halm, fra landbruget ved høj temperatur til biokul og dermed nedsætte mængden af CO2 i atmosfæren. Biokullet, som skal deponeres på landbrugets marker, formodes at være stabilt i 100 år eller mere, før det iltes til CO2 og vender tilbage til atmosfæren.  

Man kan imidlertid ikke "ustraffet" fjerne en energikilde som restbiomasse fra puljen af brændstoffer uden at skulle erstatte (substituere) den manglende energi med fossile brændstoffer som naturgas, olie eller kul.

Den almene forestilling er, at man bare kan erstatte den manglende energi med overskydende vedvarende energi fra især vind og sol.

Hvis man spreder biokul på de danske marker, ender man i den absurde situation, at man skal grave mere kul op i Australien, importere mere gas fra Putin, eller mere olie fra autoritære arabiske stater.

Frans W. Langkilde, Erik Arvin og Søren Brøgger Christensen

Men dette overskud eksisterer ikke og opnås formentlig først om årtier. Hvis man spreder biokul på de danske marker, ender man i den absurde situation, at man skal grave mere kul op i Australien, importere mere gas fra Putin, eller mere olie fra autoritære arabiske stater.

Nettoresultatet er, at pyrolyseprojektet i mange år fremover ikke reelt vil spare atmosfæren for CO2. 

Erstat fossile brændstoffer med halm

I flere rapporter om pyrolyse og biokul angives alternativet til pyrolyse, at halmen bliver liggende på marken; dermed er klimanytten naturligvis nul.

Men det er et forkert alternativ. Man kan sige, at med denne forkerte antagelse falder hele grundlaget for pyrolyseprojektet. 

Vi har imidlertid to positive budskaber:

1. Halm fra landbruget sparer allerede i dag reelt atmosfæren for store mængder af CO2, cirka 2 millioner ton per år.

2. Ved en effektiv udnyttelse af halmen kan man opnå en reduktion på 5-9 millioner ton CO2 per år, afhængigt af hvilket fossilt brændstof, som substitueres.