Debat

DI Fødevarer og Bio: Vi skal udnytte alternative proteiner, hvis vi skal skabe en CO2-reduktion i fødevaresystemet

Hvis vi skal lave markante CO2-reduktioner i vores fødevaresystem, skal vi blive bedre til at udvikle og udnytte de biosolutions, vi allerede kender, skriver branchedirektør i DI Fødevarer og chef i DI Bio, Leif Nielsen og Mikkel Valsted. 

Alternative proteiner kommer blandt andet fra bønner og quinoa, svampe og tang, der ved fermentering bliver lige så velsmagende i din smashburger som en angusbøf, skriver Leif Nielsen og Mikkel Valsted.
Alternative proteiner kommer blandt andet fra bønner og quinoa, svampe og tang, der ved fermentering bliver lige så velsmagende i din smashburger som en angusbøf, skriver Leif Nielsen og Mikkel Valsted.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Leif Nielsen
Mikael Wraae Valsted
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Temperaturen stiger, økosystemer er udfordrede, Afrikas Horn er ramt af tørke, og i Pakistan svømmer floderne over. Globale fødevaresystemer er under et uhørt pres som følge af krig, inflation og pandemi.

Alene de biosolutions, som vi kender i dag, kan globalt set reducere med 4.300 millioner ton CO2 frem imod år 2030. 

Leif Nielsen & Mikkel Valsted
Branchedirektør & chef, DI Fødevarer & DI Bio

Kort sagt, vi befinder os i en overflod af kriser og ubalancer på kloden.

Men også kriser som forskere fra hele verdenen dedikerer deres liv til at komme ud af.

Hvad end det gælder klimaforandringerne, biodiversitetstab eller fødevarekrisen, kan vi være sikre på, at der sidder et utal af forskere hos både virksomheder og på universiteter, der arbejder døgnet rundt på løsningerne.

Og heldigvis findes mange af dem i dag, der kan gøre en markant forskel for verdens befolkninger.

Én af disse løsninger er udviklingen af klimaeffektive proteiner, der kan erstatte og supplere de nuværende animalske proteiner. Proteinerne kommer fra blandt andet bønner og quinoa, svampe og tang, der ved fermentering bliver lige så velsmagende i din smashburger som en angusbøf.

Ja, faktisk giver teknologien os mulighed for at dyrke nye, fantastiske velsmage og kan tilføre fremtidige madoplevelser.

Fermentering er på lige fod med bioraffinering én af kerneteknologierne inden for biologiske løsninger, der også kendes som biosolutions.

Det er fermentering, der brygger enzymerne i din tandpasta, som forvandler mælk til ost og yoghurt, og som kan omdanne bønner til saftige burgerbøffer.

Udnyt de teknologier, vi kender

Udviklingen af nye alternative proteiner vil ikke alene betyde, at vores proteinforbrug vil kræve væsentligt mindre brug af klodens landarealer. Det vil også medføre CO2-reduktioner og mætte flere munde med samme mængde ressourcer.

En nylig rapport fra Copenhagen Economics viste potentialet i CO2-reduktioner.

Alene de biosolutions, som vi kender i dag, kan globalt set reducere med 4.300 millioner ton CO2 frem imod år 2030. Det svarer til otte procent af den globale udledning i dag.

Læs også

Det skyldes, at biosolutions både medfører mere effektive produktionsprocesser eksempelvis i form af mælkeproteiner skabt i fermenteringstanke, ligesom gode bakterier kan forkorte oste modningsprocesser og forlænge mange typer madvarers holdbarhed.

Alle disse eksempler er udviklet fra fermentering, der er samme teknologi, der også bruges i udvikle alternative proteiner.

Alternative proteiner er nemlig et redskab, som vi har kendt i lang tid, men som oftest er blevet overset i værktøjskassen.

Faktisk går fermenteringsteknologien tusinder af år tilbage til, da vi først lavede ost og syrnede mælkeprodukter. Men i forhold til moderne alternative madvarer har forbrugerne i nogen grad været skeptiske, og som resultat har mange virksomheder været tilbageholdne med at investere i teknologierne bag.

Det skal vi gerne lave om på, for tiden er ved at løbe fra os.

Skal være kriserne modne

Ovenpå decembers globale biodiversitetskonference (COP15) står det klart, at det globale fødevaresystem er udfordret. Vi er kort sagt ved at løbe tør for plads til en stadig voksende befolkning.

Den grønne omstilling kræver brug af alle værktøjer til at håndtere de globale kriser. 

Leif Nielsen & Mikkel Valsted
Branchedirektør & chef, DI Fødevarer & DI Bio

Heldigvis står danske virksomheder inden for biosolutions-sektoren på spring til at levere fremtidens løsninger allerede i morgen, og her er vi markedsledende på global plan.

Derfor må vi gøre det lettere at få nye fødevarer på markedet. At støtte udviklingen af nye, fermenterede fødevarer og sikre fundamentet for, at vi kan dyrke proteiner i ståltanke med præcisionsfermentering.

At indrette vores EU-lovgivning til at inkludere et innovationsprincip, når vi vurderer biosolutions, der kan levere på vores grønne målsætninger.

Kriserne venter ikke på os.

Heldigvis har vi redskaberne fra den danske biosolutions-branche til at levere op til markante CO2-reduktioner, samtidig med at biosolutions også bidrager til løsningen af de andre bæredygtighedskriser.

Blandt andet derfor er biosolutions et uundværligt værktøj i kriseværktøjskassen. Men også et værktøj, som kun kan udnytte sit fulde potentiale, hvis EU-reguleringen hjælper til.

Og det haster at få det til at ske, for ubalancerne bliver kun værre, så længe vi venter. Den grønne omstilling kræver brug af alle værktøjer til at håndtere de globale kriser.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Nielsen

Branchedirektør, DI Fødevarer
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

Mikael Wraae Valsted

Chef, DI Bio
cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

0:000:00