Debat

Dyrenes Beskyttelse: Forbud giver tvangsfikserede søer plads til at være mor

Søer placeres på en fjerdedel af den anbefalede plads, når de skal føde - og føder flere end de kan klare. Fødevareministeren bør efterhånden prioritere et fikseringsforbud, så grise bliver behandlet ordentligt i Danmark, skriver direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis. 

En femtedel af de levendefødte pattegrise er underviklede med små, asymmetriske kroppe og uforholdsmæssigt store hoveder, skriver Britta Riis.
En femtedel af de levendefødte pattegrise er underviklede med små, asymmetriske kroppe og uforholdsmæssigt store hoveder, skriver Britta Riis.Foto: Martin Dam Kristensen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Britta Riis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvad sker der, hvis man slipper en so fra det industrielle landbrug fri i naturen?

Kort fortalt udfoldes de tre millioner års evolutionær udvikling af vildsvinet, som ligger forud for 70 års begrænsning af soen som intenst avlet fødemaskine i landbruget.

Erhvervet forklarer, at fiksering redder pattegrise, men soen er ikke problemet - det er pladsen. 

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Ud over at socialisere med sine søskende, køle sig i mudderet og finde mad, så bruger den frie so tid på at bygge redde og passe unger.

Soen bygger sin rede over flere timer før faring, og først når reden er færdig, falder hun til ro og gør sig klar til at føde.

Efter hun har født sit kuld, optræder soen meget forsigtigt i reden. Hun skraber og drejer sig som signal til pattegrisene om at samle sig til den ene side, så hun kan lægge sig til den anden side og give die.

Pattegrisene dør af pladsmangel

Alligevel er det lovligt, at knap en million søer i dansk landbrug, ifølge tal fra Danmarks Statistik og SEGES, er fastlåst mellem tremmer, mens de føder, og mens griseungerne dier.

En femtedel af de levendefødte pattegrise fødes underviklede.

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Søerne er mindst to gange om året fikserede uafbrudt i fire til fem uger ad gangen, hvor de ikke kan vende sig, gå rundt eller komme ud - altså få opfyldt deres behov som redebyggere og mødre.

Det er virkeligheden for flere end 95 procent af søerne i danske svinestalde.

Det er selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt, og et totalforbud mod fiksering bør være øverst på fødevareminister Jacob Jensens liste, når han frem mod sommerferien tager fat på de lovede forbedringer af dyrevelfærden i dansk landbrug.

Erhvervet forklarer, at fiksering redder pattegrise, da soen ellers risikerer at lægge sig på sine unger. Og med i gennemsnit 29.514 døde pattegrise om dagen er farestien da også et farligt sted at komme til verden for en gris.

Men soen er ikke problemet – det er pladsen.

For mange grise per kuld

Når pattegrisene kommer til verden, er der ganske enkelt ikke plads til soen som mor i farestierne.

Ifølge EU's ekspertorgan EFSA, der i en omfattende analyse af velfærdsproblemer forbundet med svineproduktion fra 2021 har gennemgået al tilgængelig viden, kan pattegrisedødeligheden holdes nede ved at lade søerne føde i tilstrækkelig store stier, som er indrettet efter dyrenes behov.

Ekspertpanelet anbefaler, at soen har mindst 6,6 kvadratmeter i farestien, og at der derudover er ekstra plads til pattegrisene for eksempel i en opvarmet pattegrisehule.

I dag er søerne fikseret på en fjerdedel af den plads.

Læs også

Samtidig starter pladsmanglen og pattegrisens problemer faktisk allerede inde i soen.

Danske søer er fremavlet, så de i gennemsnit får fem flere grise per kuld end for femten år siden – i gennemsnit 20 pattegrise. Det viser tal fra SEGES Svineproduktion.

Konsekvensen er blandt andet, at de mange fostre ikke får tilstrækkeligt med næringsstoffer og plads. Derfor fødes en femtedel af de levendefødte pattegrise underviklede med små, asymmetriske kroppe og uforholdsmæssigt store hoveder - de såkaldte delfingrise.

Et studie fra Københavns Universitet viser tydeligt, at delfingrisene står dårligt i konkurrencen om råmælk og varme ved soens yver. De skrøbelige pattegrise er samtidig langsommere til at reagere på soens signaler, når den lægger sig for at give die.

Billigt svinekød frister

Derfor skal forbuddet mod fiksering gå hånd i hånd med krav om større stier og allerhelst en ændring af avlen, så søer kun får det antal robuste grise, de selv kan passe.

I sidste ende skal danskerne kunne stå inde for den produktion, som vi lægger land til.

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Forslaget om forbud mod fiksering vil utvivlsomt blive mødt at forudsigelser om, at svineproduktionen så blot flytter til andre lande med dårligere forhold for søer og deres afkom.

Men kigger vi omkring os, går tendensen i retning mod fikseringsforbud.

I Sverige, Norge og Schweiz er fiksering af søer forbudt, mens der senere i år også er kommet forbud i Østrig og Tyskland, hvor fikseringen nu er under udfasning.

I sidste ende skal danskerne kunne stå inde for den produktion, som vi lægger land til.

Og selvom det billige svinekød frister i supermarkedets kølediske, kan de færreste nok leve med, at vi i Danmark fikserer søerne, når de hører om soens behov og komplekse naturlige adfærd. Så lad os nu give soen plads til at være mor.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Britta Riis

Direktør, Dyrenes Beskyttelse, formand, World Federation for Animals
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1994)

Jacob Jensen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 1998)

0:000:00