Mere øko-undervisning på vej

ØKOLOGI: De danske landmandsstuderende skal i fremtiden have mere økologi på skoleskemaet. Det mener Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser, som nu har valgt at ændre uddannelsen.
Per Bang Thomsen

Alle i udvalget har været enige om, at vi skal udbyde det, der er efterspørgsel på. Vi har for længst indset, at økologien er i fremmarch, og derfor skal vi også uddanne flere økologiske landmænd. Så beslutningen har egentlig været ret nem.

Finn Pedersen
Formand for Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser
De danske landbrugsskoler skal skrue op for økologiundervisningen. Det står klart, efter Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser i mandags besluttede, at fremtidens landmandsstuderende skal have mere økologi på skemaet.

"Alle i udvalget har været enige om, at vi skal udbyde det, der er efterspørgsel på. Vi har for længst indset, at økologien er i fremmarch, og derfor skal vi også uddanne flere økologiske landmænd. Så beslutningen har egentlig været ret nem," siger formand for udvalget, Finn Pedersen, til Altinget | Fødevarer.

Ikke tale om øko-spor
Ændringerne af landbrugsuddannelsen kommer helt konkret til at betyde, at de studerende skal igennem en uges økologiundervisning på det første grundforløb.

Derudover vil man på det andet grundforløb korte specialeforløbet ned fra ni til syv uger. De sidste to uger vil fremover blive valgfrie, og her vil man som studerende have mulighed for at specialisere sig i økologi. Derudover vil der blive lagt mere økologiundervisning ind i det andet grundforløb, og fællesudvalget vil derudover ændre uddannelsens målsætning, så der kommer mere fokus på bæredygtighed og økologi.

Dokumentation


0:000:00