Nye tiltag skal booste økologien

ØKOLOGI: En ny eksportstrategi, flere offentlige støttemillioner og en samlet handlingsplan skal ifølge fødevareminister Mette Gjerskov (S) styrke økologien i Danmark. Men en ny analyse viser, at danske økologer allerede har det godt.
Per Bang Thomsen

Det giver en masse producenter, som i dag har haft svært ved at finde finansiering til deres projekter, en mulighed for at komme i gang.

Evald Vestergaard
Formand for Økologisk Landsforening
Økologi har stået højt på den fødevarepolitiske dagsorden i de seneste dage.

I slutningen af sidste uge præsenterede NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet en eksportstrategi for det økologiske område. I mandags var det fødevareminister Mette Gjerskov (S), der kunne fortælle, at hun har valgt at få fremrykket 16 millioner kroner til investeringer i økologi. Og senere på ugen fremlægger hun så den den økologiske handlingsplan, som hun har barslet med siden november 2011.

Tiltagene skal samlet set give den økologiske produktion i Danmark et boost, som kan være med til at sikre, at den politiske målsætning om at fordoble det økologiske areal frem mod 2020 kan gå i opfyldelse.

Investeringer i ny teknologi
Der findes allerede i dag en række offentlige støtteordninger til landmænd, der ønsker en økonomisk håndsrækning til at investere i økologi. Men ifølge fødevareministeren vil de fremrykkede midler betyder, at danske landmænd i de næste to år får en pulje på mere end 80 millioner støttekroner, som de kan søge fra.

0:000:00